Af Lisbeth Sand
Formand for Folkebevægelsen for social retfærdighed

Så kom dagen hvor flere medier kunne fortælle hvad vi er mange der ved. Folk er begyndt at handle på den fattigdom regeringen vil indføre. Mediebilledet er fyldt at historier, og en forsker fortæller at det fænomen kommer vi til at se meget mere til. Vi er begyndt at presse opad i systemet. Vi udøver civil ulydighed i humanismens navn og de folkevalgte kommer til at se nye vinde hvis de vil høste vores stemmer.

I folkebevægelsen for social retfærdighed er vi meget glade over denne udvikling, for vi ser det som et udtryk for, at danskerne har fået nok nu. Nu gider de ikke længere se på at folk bliver udsat for hetz fra diverse politikere.

I flere år har folk som er blevet marginaliseret af politikerne været frustrerede og kede af at de raske fra middelklassen ikke har reageret på,  at helt almindelige mennesker som er blevet syge bliver mishandlet i et system som ødelægger familierne.

Guderne skal vide det har været spredt fægtning med mange undskyldninger for hvorfor man ikke gør noget. Rundt op i landet har syge og andre grupper i samfundet forsøgt at lave demoer, event og happenings, uden det rigtigt er lykkedes at komme igennem til medier og politikerne.

Frustrationerne og bitterheden har været stor, fordi retorikken mod marginaliserede, er rå og uforsonlig.
-Få dig et job, du har da råd til at have bil, ingen sulter i Danmark, tøm en skraldespand i Netto hvis du er så fattig.

Ordene har været mange, sårende og hårde. Det har taget håbet fra dem de har været rettet imod, hvilket også var en grund til at folk ikke deltog i events. Man skammede sig. Man skammede sig rigtigt meget. Og det blev middelklassen jo ikke ligefrem klogere på fattigdom af.

I Flere år var der ikke en eneste organisation som reagerede på det. Det er ved at ændre sig nu. Med kontanthjælpsloft, 225 timers regel og udsigt til 30.000 fattige børn og deres familier som har udsigt til at blive sat på gaden, fordi de ikke kan betale husleje længere, er organisationerne begyndt at reagere. De har fået øje på retorikken og siger fra på deres medlemmers vegne. De advarer skarpt imod hvad der er ved at ske, og med dem får middelklassen også øjnene op for at det kan ramme dem selv.

Derfor opstår der nu et fænomen som startede med Venligboerne. Man begynder simpelthen at lave grupper på Facebook, hvor man hjælper hinanden. Politikerne har reageret ved at man ulovliggør den form for humanisme. Man har indført i loven, at man er menneskesmugler hvis man giver en flygtning et lift.

Man er pludselig samboende og skal forsørge en sambo som man bare delte lejlighed med. Man har gjort det muligt at straffe folk for at modtage hjælp. Man bliver trukket i hjælp, og den som hjælper er pludselig blevet forsørger. Det er så forvirrende, at folk debatterer dette heftigt. For det kan jo ikke passe.

Men fakta er, at der er lagt op til at kommunerne får større mulighed for at anse folk som gensidige forsørgere selv om man ikke har samme bopæl.

Folk insisterer på at hjælpe hinanden. Og flere og flere leverer hjælp til andre på en ligeværdig måde, og for at kommunerne ikke skal opdage det, lader man stråmænd bede om hjælpen, så man ikke bliver straffet.

I Folkebevægelsen for social retfærdighed tror vi på, at vi kommer til at se politikere ved håndvasken meget snart. Allerede nu har et par stykker været ude og sige det ikke var meningen. Men der er plads til mange flere.

Vi mener at vi i disse måneder oplever en revolution ikke en af dem med våben og vold som vi ser i andre lande. NÆÆ vores revolution er på bedste danske stil en befolkning, der sammen fortæller magthaverne hvordan de vil have det.

Vi danskere har ikke haft ry for at lave voldelige revolutioner, vores stil er det stille fællesskab, hvor vi begynder at handle på uretfærdigheder. Under krigen var det modstandsbevægelsen, senere var det kvinder som forlangte at blive taget alvorligt. Denne gang er det kampen om vores fællesskab vi er i gang med.
Vi danskere kan nemlig godt. Vi vil vores velfærd. Vi vil vores fællesskab og lighed. Vi vil vores demokrati.

Det vi IKKE vil er politikere der lyver, snyder og udhuler demokratiet og dermed fællesskabet. Vi er i gang med at vise de folkevalgte at nu skal piben have en anden lyd. I Danmark vil vi ikke se børn sulte på gaden. Vi vil ikke se folk være desperate fordi de skal vælge mellem medicin og mad. Vi er begyndt at presse opad i systemet. Vi udøver civil ulydighed i humanismens navn og de folkevalgte kommer til at se nye vinde hvis de vil høste vores stemmer.

For ligesom fascisme smitter fordi folk føler afmagt og vrede, så smitter humanisme også. Den glæde folk føler ved at tage handling og gøre den gode forskel breder sig langsomt og sikkert i befolkningen, fordi man pludselig ser en vej ud af det. og det kommer til at VÆLTE de politikere som i længere tid og hetzet på de syge og ledige.

Disse nye grupper bliver folkets mulighed for at sige fra, og på meget kort tid er de blevet store og er i fuld gang med at gøre livet nemmere for hinanden. Nye fællesskaber opstår og civil ulydighed opstår.

Vi danskere kan udmærket se, at det er et sygt samfund hvor humanisme er blevet et skældsord på linje med dumhed. Hvor hjælp til børn og voksne som flygter fra bomber bliver straffet som menneskesmuglere.

Hvor man bruger milliarder til kontrol af befolkningen og bombefly i stedet for at bruge dem på mad til de 30.000 børn der kommer til at leve i fattigdom. Hvor man skal have stråmand for at bede om hjælp fordi kommunerne sidder og kontrollere facebook for at spare nogle håndører.

Se skriften på væggen derinde på borgen.
Vi har fået nok DET ER SLUT !!!