Af Dorte Grenaa
De overgreb på kvinder, der fandt sted nytårsaften i en række europæiske storbyer har vakt både vrede og protester. Det er skræmmende, når det organiseres i et masseomgang som i Köln. Sagerne har samtidig rejst spørgsmål om, hvem der står bag og hvorfor politiet ingenting gjorde?
En ting er dog sikkert. Det skete skal bruges til at skrue op for frygten. Frygten for at gå på gaden, frygten for at være blandt mange mennesker, frygten for at blive overfaldet og forulempet. Frygten for at være kvinde. Nu får frygten et ansigt – en ung sorthåret mand, flygtning eller indvandrer.
Det faktum, at en stor gruppe unge mænd fra Mellemøsten og nordafrikanske lande har været indblandet, har fået højrekræfter til at køre hele racismeskytset frem mod alle flygtninge – både ved demonstrationer og overalt på de sociale medier. Begivenhederne er skræddersyet til hetz og bliver flittigt brugt til dette.
Det mest skræmmende er den fuldstændig skrupelløse kynisme, der ligger i at blande seksuelle krænkelser og overgreb mod kvinder med organiseret kriminalitet og racisme. Det er en rigtig giftig cocktail.
Det er desværre ikke nyt, at kvinder og unge piger bliver forulempet på den måde i store forsamlinger. Det sker også på festivaler, i nattelivet og store koncerter herhjemme. Og som DR dokumentaren om voldtægtsofre lige har afsløret, er det ikke noget politiet og retssystemet tager særlig alvorligt. Det nye er, når det sker i et så stort organiseret masseomfang som i Köln.
Der har været teorier fremme om, at det er organiseret kriminalitet i form af lommetyveri, hvor de seksuelle krænkelser er afledning. Men meget få er blevet anholdt – kun tre – på trods af hundredevis af anmeldelser, og politi der stod og så på! De var bange for ballade, sagde de. Så pigerne måtte klare sig selv.
Vold og seksuelle krænkelser af kvinder skal ikke accepteres, uanset hvem der begår den, og hvor de kommer fra. Og uanset hvor den foregår – privat bag lukkede døre eller offentligt på åben gade. Det er ikke begrænset til en enkelt kultur eller enkelte lande. Man går helt fejl af problemet, hvis man hævder det.
Der skal protesteres hver gang. Både når vold mod kvinder sker bag lukkede døre og eller som i Køln og andre steder på offentlige gade. Det må kræves, at politiet behandler anmeldelser alvorligt, at retssikkerheden overholdes og domstolene behandler sagerne.
Vi må støtte hinanden i at vise, at massefrygten ikke får overtaget.