Af Jonas Ørting, sygeplejerske og formand APK

Jeg lever i to verdener.
I den ene bliver jeg hjemme. Drister jeg mig ud er det til mennesketomme pletter eller et halvtomt supermarked. I supermarkedet ser jeg kun symptomfri mennesker, der står håndsprit ved døren, vi holder behørig afstand og kassedamerne sidder bag plexiglas.
I den anden verden taget jeg på arbejde som hjemmesygeplejerske.
Håndsprit og handsker er rationeret, og jeg har fysisk kontakt med syge og svækkede borgere – uden masker, uden kitler.