På mange arbejdspladser opererer fedterøve og sladrehanke. Der er tale om nærmest siamesiske tvillinger. Sladrehanken fedter, og fedterøven sladrer! For alle andre ansatte er det et yderst ubehageligt fænomen. Det giver et rigtigt betændt arbejdsmiljø, hvor man aldrig aner, hvad og til hvem, man skal fortælle hvad.
Jeg har heldigvis ikke kendskab til eksistensen af sladrehanke på min arbejdsplads. I hvert fald ikke i menneskelig form. Det betyder også, at vi har en god, kammeratlig og til tider løssluppen tone chaufførerne imellem!
Sladrehanke antager imidlertid også andre skikkelser end mennesker. Der tales ikke om aliens, men om simple tekniske anordninger. Alle arbejdspladser kender til overvågning af de ansattes brug af computer. Ofte er forklaringen, at firmapolitikken forbyder brug af hjemmesider af (børne)porno eller spil med meget andet.
I transportsektoren benyttes fartskrivere som overvågere; – mest til politiets fornøjelse, idet vognmanden er ligeglad, eller til tider direkte tilrettelægger opgaverne, så køre/hviletidsbestemmelserne er umulige at overholde; men vognmændene har deres helt egne tekniske installationer, som kan lure deres ansatte af: GPS-overvågning. Disse snarrådige spioner giver vognmand og disponenter mulighed for at kigge chaufføren over skulderen.
Min vognmand har efter nytår installeret disse ’trackere’ i alle busserne. Der er nu styr på bevægelserne. Tillidsmanden blev for en god ordens skyld orienteret:
– Det er jo ikke for at overvåge dine kollegaer; men det giver mig mulighed for at tilbagevise krav om erstatning, hvis en privat person hævder, at det er en af selskabets busser, der har forvoldt skaden. Jeg kan jo dokumentere, hvor busserne har været henne på det givne tidspunkt.
Reaktionen fra chaufførerne var klar nok:
– Så tror vi på den og julemanden, men så heller ikke mere!
Vi var udmærket godt klar over, at sladrehanken havde flere formål. Fremover er svinkeærinder vanskeliggjort, idet bussens bevægelser skal kunne forklares. Et smut forbi IKEA for at hente et par kolli skal falde naturligt ind på ruten. Det er stort set umuligt, men sådanne ærinder kan til tider kombineres med pauserne, idet vognmanden ikke kan bestemme, hvor vi skal indtage frokosten.
Det er til gengæld meget værre, at vores fleksible arbejdstid med spionen er strammet voldsomt op. Det er slut med at score fordelen, hvis vi af uransagelige årsager har vundet noget tid, hvorfor vores fyraften er fremskyndet, da vi selv har draget fordel af situationen. I fremtiden kan det kaldes bedrag, hvis bussen afleveres på garagen kl. 21.30, mens der på arbejdssedlen er noteret 22.00.
Hvis man tror på, at vognmanden ikke vil knalde os for det, så er man dummere end dem, der tror på julemanden.
Det vil vise sig hvor mange fordele, vognmanden har eller vil få af denne sleske gavstrik. I hvert fald blev jeg personligt kontaktet en sen torsdag aften, hvor vognmanden selv havde vagttelefonen:
– Nu skal du høre. Tim har nogle problemer med sin lift og har brug for noget assistance. Jeg kan se, at du er i Brønshøj, så kan du ikke efter denne tur lige runde Vanløse, hvor Tim holder. Så giver jeg ham besked.
Jeg var selvfølgelig samarbejdsvillig og interesseret i at hjælpe Tim, så jeg meldte klart OK. Det indebar tilmed den fordel, at jeg ikke behøvede at afholde en ½ times tvungen pause, men i stedet kunne indløse en ½ løntime.
Mens jeg fartede rundt i Brønshøj og Tim i Vanløse, blev vi kontaktet adskillige gange af vognmanden, som forsøgte at finde ud af, hvor præcis min assistance kunne sættes ind. I denne proces fremgik det tydeligt, at vognmanden fulgte vores færden minutiøst på sin PC hjemmefra.
Formålet med GPS-spionen er alt andet end et forsikringsspørgsmål.
Gå til nyheder
kpnet.dk
facebook