Lad de 45 – 65-årige komme i sving og derefter trappe ned til de er 80, så mor og far kan få tid med deres børn, siger forsker fra nyliberalismens dyb.

I dag er det forårsjævndøgn, vi går solen og lyset i møde. Men det er ikke alle børnefamilier, der har mulighed for at tilbringe mere tid med børnene, mens der er dagslys, selvom dagene bliver længere. Dagligdagen for de fleste børnefamilier rigtig presset – lange arbejdsdage og lang transporttid til og fra arbejde og institutioner. Hverdagsstresset er ikke blevet mindre.

Hvordan kan man indrette samfundet og arbejdsmarkedet, så der bliver plads til at være forældre, være barn, ung og gammel? Dybest set er det jo et spørgsmål om, hvem der skal have gavn af al den rigdom al vores arbejde og produktion skaber. Hvilket samfund vi vil have, vores børn skal vokse op i.

Her og nu kan man vælge to veje. En kollektiv og solidarisk vej hvor man nedsætter den daglige arbejdstid uden at skulle gå ned i løn. Retten til en 6 timers arbejdsdag til alle med fuld lønkompensation, og uden at man nå 8 timers arbejde på 6 timer. Det vil sige fuld finansiering på profittens bekostning. Kan det lade sig gøre? Ja, hvis der kæmpes for at få rejst og gennemført kravet.

For børnefamilier er det hverdagen, der tæller. Livet med børnene kan ikke sættes på stand by til en ekstra feriedag eller mere barsel. Og 2 timer mere hver dag vil gøre en enorm forskel, både for børn, voksne og bedsteforældre.

Alternativet er nyliberalismens vej, der har mange ansigter, men det til fælles, at skal hverdagen lettes for børnefamilierne, så skal det betales af andre grupper i befolkningen. Profitten skal ikke røres.

Lad de 45 – 65-årige komme i sving, så mor og far kan få tid med deres børn. Det mener den amerikanske forsker James W. Vaupel fra Syddansk Universitet. Han foreslår, at vi kun arbejder 20 – 25 timer, når vi har små børn, at der er fuldt blus på karrieren fra 45 til 65 år, og at vi trapper langsomt ned fra 65 til 80 år. Ja, det var 80 år.

Så kan pressede børnefamilier og nedslidte voksne og ældre slås om den lort.

Idéen lanceres med mellemrum. Allerede tidligere statsminister Anders Fog Rasmussen og hans familie- og arbejdslivskommission foreslog i 2007 en tidsbank, hvor man kan spare fritid op til man får børn. Socialdemokratiets ”trivselssamfund” i 2008 indeholdt også en tidsbank, der skulle lette børnefamilierne.

Det er i virkeligheden EU kravet om fleksibel livsarbejdstid, hvor man så til gengæld kun opnår retten til at gå på pension, når man har opfyldt sin livsarbejdskvote.