Af Dorte Grenaa, APK

Hvor finder regeringen pludselig millioner og milliarder af kroner fra til nye kampfly og andet militært isenkram? Hvem skal betale? Det spekulerer man jo også på som krigsmodstander.

Men overskrifter som:

”Antallet af ældre der ryger ned på kontanthjælp er stærkt stigende” og ”Siden 2010 er antallet af 50-59 årige på kontanthjælp steget med 81% og for de 60-64årige er det steget med hele 96%”, får én til at tænke sit.

Men det får hverken regeringen eller forligspartierne i blå blok til at ryste på hånden. Det var netop formålet med de nyliberale reformer. Vejen fra den ene dag at være i arbejde til en fyring over på dagpenge eller sygedagpenge og videre ned på kontanthjælp – den skal efter deres mening være så kort og effektiv som muligt. Uanset de menneskelige omkostninger.

Med udfasningen af efterlønnen oveni er der ikke meget hverken social sikkerhed eller velfærd tilbage, hvis man er arbejder og ikke sidder på toppen af kransekagen.

Omkring en million danskere eller hver fjerde er ansat i brancher, der har en markant højere og særlig nedslidning og stor risiko for at køre turen igennem over sygedagpenge til kontanthjælp (hvis de ikke rammes af gensidig forsørgerpligt). Det gælder i alt 18 brancher bl.a. byggeriet, slagterier og hjemmeplejen.

Det viser et notat fra en undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, som Nærings- og Nydelsesmiddelforbundet har offentliggjort.

Se pdf
Særligt nedslidningstruede brancher 2013

De danske arbejdsgiveres udnyttelse af arbejdskraften er en af de mest intensive og profitable i verden. Og den stiger støt. Arbejdere kan man bare bruge og smide væk – det er deres motto. Trods alle de fine ord om arbejdsmiljø. Det gælder ikke mindst de brancher, der samtidig presses på løn og overenskomst.

På kontanthjælp skal man så ud og leve på et minimum, tæt på reelt eksistensminimum, trods Løkkes usmagelige regnestykker. Man mistænkeliggøres som andenrangs borger, og ikke mindst skal man stå til rådighed til et såkaldt ”nyttejob”. Måske oven i købet indenfor ældreplejen, hvor man kom fra!

Regeringen bryster sig med at kontanthjælpsreformen samlet set betyder færre på kontanthjælp. Den praler af, at Danmark ifølge EU-statistikken ligger i spidsen for at få unge ud af arbejdsløshed. Fordi langt færre unge er på kontanthjælp.  Men hvor er de gået hen?

42.500 af dem er røget over på den såkaldte uddannelsesydelse, uden af den grund at være kommet i uddannelse. Og i det hele taget er kontanthjælpen afskaffet for nye unge under 30 år og erstattet af lavere ungesatser på diverse umulige ordninger.

Så det kræver ikke en professor til at regne ud, hvorfor antallet af unge på kontanthjælp falder – og at ungdomsarbejdsløsheden skjules i statistikkerne.

At der er færre unge på kontanthjælp hjælper hverken de unge eller den stigende gruppe ældre, sådan som reformerne er skruet sammen. Tværtimod.

Staten har alene i 2014 sparet 101 millioner kr. på de lavere ungeydelser. Dertil kommer besparelser på sygedagpengeperioden og på udfasningen af efterlønnen. Det ryger op i mange milliarder. Men der skal også mange milliarder til at holde skattelettelserne til de rige, bankpakkerne og indkøb af nye militære kampfly kørende.

Hvor længe endnu skal vi finde os i det og betale ved kasse 1? Med velfærd, værdighed og helbred?

Det er på tide at gøre fælles front, hvad enten vi endnu er i arbejde eller uden. Hvad enten vi er sygedagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere eller krigsmodstandere eller hvad vi nu er.

Det er den samme lille kreds på toppen skidtet kommer fra. Lad os få rullet de nyliberale reformer tilbage og stoppet krigsudgifterne og de planlagte milliardindkøb af kampfly.

MODSTAND MOD KRIGSPOLITIKKEN:

Aktionsdag -TID TIL FRED 6. april

NEJ TAK TIL NYE KAMPFLY!