Af Dorte Grenaa

For et år siden lød det sådan her i en artikel på KPnet: En vakuumpakket portion af halvfabrikata med tilsætningsstoffer og kønsløst kød, præpareret med en særlig gas til at forlænge holdbarheden. Det kaldes ældremad, men er gammel mad.

Nu er maden igen kommet i mediernes søgelys. Flere kommuner er gået over til også at lave vakuumpakket madpakker til frokost. De ældre får pakker til en uge ad gangen, så en æggemad sidst på ugen er ni dage gammel. Det sker for at spare den menneskelige kontakt med  hjemmehjælperen og den friske mad væk, der ellers blev smurt hver dag.  Senest har Madmagasinet på DR sat spot på problemet. Her fik man bl.a. en ernæringsekspert til at sige, at maden var for sund.

Og samme ekspert til at konkludere at discount fryseretter ville være bedre med deres høje indhold af fedt og kalorier, som det de ældre har brug for.

At maden ikke indeholder de nødvendige gode fedtstoffer, protein og kalorier løses ikke ved at erstatte det med discount fryseretter. Og de målbare antal forskellige ernæringsstoffer er kun en side af problemstillingen, som er at sikre de ældre god, alsidig, velsmagende og duftende, frisk og billig mad hver dag – mad som de kan li’ og som de spiser.

For de mange underernærede ældre, der er småtspisende går det både ud over deres livskvalitet og deres helbred i hverdagen. Energi og kræfter rækker ofte ikke til at komme sig efter sygdom. Man skal ikke være raketforsker for at regne ud, at det så gælder om at lave små lækre retter, de ældre får lyst til at spise. Hvilket også viser sig hver eneste dag, de steder hvor man gør det. Mad er ikke kun ernæringstal – det kan være dagens højdepunkt og samvær med andre mennesker.

Madværktøjer på finansloven

I sidste års debat blev daværende Sundhedsminister Astrid Krag (SF) og Venstres sundhedspolitiske ordfører helt enige med hinanden om, at nu måtte kommunerne gribe drastisk ind og ændre den udvikling, som Ældresagen har kaldt ‘en kortsigtet sparepolitik’.

Derfor satte regeringen 3,5 millioner kr. af i finanslovens satspuljemidler til ”at udvælge og udbrede værktøjer til at identificere underernærede ældre.” Kommunerne skal screene de ældre og lave måltal for indsatsen og finde den bedste løsningsmodel.

Læs  også artiklen: Maden er ikke ældre men gammel:

 Hvem har fordel af stordrift

Siden da er den færdigpakkede mad ikke blevet bedre. Men til gengæld dyrere. Mange steder i landet er et færdigt ældremåltid steget med 20 % til omkring 50 kr. pr. portion. For den enkelte pensionist i en kommune som Brønderslev, der ligger i den dyre ende, betyder det en stigning i prisen på 6.840 kroner om året. Det svarer til en tiendedel af folkepensionens grundbeløb før skat. I alt har 49 kommuner hævet prisen med en større procent, end folkepensionen, der er steget 6,5 % i samme periode. Tilsvarende stigninger er set for plejehjemsbeboerne.

Det er altså ikke de ældre, der scorer på de såkaldte stordriftsfordele, der er argumentet for de store centrale køkkener, hvorfra maden køres ud. Det er heller ikke alle de institutioner, der har fået lukket deres egne køkkener, der sparer eller tjener penge på udliciteret stordrift. Det viser sig hver gang, at de kan lave mad fra bunden af og som de ældre spiser til samme pris, hvis de får lov.

Stordriftsfordelen ligger helt klart hos de private firmaer som kommunerne har udliciteret til og indgået de offentlige/private partnerskaber med. Det Danske Madhus A/S, der også optrådte i DRs Madmagasin (uden nærmere præsentation af hvem de var) er den største private madservice-koncern herhjemme. Det ejer en række lokale datterselskaber landet over, hvor mange er af typen OPS (offentlig-privat samarbejde). Det Danske Madhus består desuden af selskabet Multitrans, der kører ud og leverer maden.

Kommunerne bruger i dag 2,5 milliarder kr. om året på det de kalder madservice. DI’s tal viser, at der ligger et marked på mellem 4 og 8 milliarder kr. om året på området.

Momsfri mad et lovbrud

Tilbage i januar i år kunne Frederiksborgs Amtsavis berette om, hvordan embedsmænd stoppede byrådsflertalles beslutning, om at tilbyde pensionisterne i Helsingør momsfri mad. Det var ifølge afgørelsen fra Statsforvaltningen et klokkeklart lovbrud. Med den absurde begrundelse at Serviceloven siger, at alle borgere skal behandles individuelt. Kommunen havde udstedt en generel visitation til alle pensionister som en kollektivt ret til et momsfrit måltid mad. Det er åbenbart ulovligt iforhold nylibaralismens konkurrencelov.

Forud for dette havde Helsingørs pensionister i årevis kunne spise et momsfrit måltid varmt mad i eksempelvis caféen på aktivitetscentret. Men denne praksis blev stoppet af afgørelse fra SKAT, som slog fast, at kun visiterede til ældremaden skulle slippe for moms, hvorefter man måtte opgive det.

Teknokratisk burokrati a la Kafka.

Valgflæsk

Om ældremaden også kommer på dette års finanslov er nok højst tænkeligt. Også at det bliver med samme effekt som sidste år. Ingen hindringer til forsat stordrift for de private madservicekoncerner.

Foruden diverse ministre og ordfører har også Dansk Folkeparti i Københavns Borgerrepræsentation været ude at sige, at når det handler om mennesker som her burde markedsmekanismerne ikke gælde. Et gratis måltid valgflæsk, når man samtidig støtter privatiseringen og de nyliberale reformer.

Nyliberalismen er som ældremaden – usmagelige vakuumpakker præparere med gas. Klar til at blive stukket hul på – trods stanken.

 Dorte Grenaa er ergoterapeut