Kære Lars Løkke og kompagni: Vi er fleksible, men hvor er jobbene?

social retfærdighed_2 copy

Af Lisbeth Sand
Formand for Folkebevægelsen for Social retfærdighed

Jeg har arbejdet hele mit liv fra jeg gik ud af folkeskolen, først som bygningsmaler, og senere da byggeriet gik i stå, tog jeg uddannelsen som pædagog fordi der var mangel på dem. Jeg har gjort det samfundet forlanger af mig, været fleksibel og omstillingsparat, og egentligt ikke særlig politisk på nogen fløj. Nu er jeg så blevet 56 år gammel og er blevet sparet væk af Randers kommune. Dog har jeg lige haft et par måneders vikararbejde op til den 16-6 2016.

Den 17. måtte jeg så atter engang stille mig op i arbejdsløshedskøen og se hvordan det borgerlige Danmark endnu engang bruger syge og ledige som løftestang for deres spareiver. Nu er det ikke længere nok at man er tvunget i gratis aktivering, har transporttid 1½ time hver vej, samt er villig til at klikke på diverse ligegyldige link og stille til mindst lige så ligegyldige samtaler med jobcenteret. NEJ nu vil man have, at jeg som arbejdsløs skal stå til rådighed over HELE landet for at få del i den forsikring jeg har betalt til hele mit voksne liv.

Men som den super optimist jeg er, vælger jeg at se positivt på det. Jeg har nemlig opgivet nogensinde at komme i arbejde i Randers. Randers er gang på gang kommet frem i landsdækkende medier, som den by hvor folk bliver kørt ned af systemet. Gang på gang bliver der sat fokus på dårlig sagsbehandling fra både familieafdelingen og jobcenteret, samtidig med at der bliver længere og længere mellem de varme hænder hos sundhedsfagligt og pædagogisk personale.

Hvis man overværer et byrådsmøde føler man sig hensat til børnehaveklassen. Indforståede og ondskabsfulde jokes bliver smidt mod modstandere af egen politik. Det bruger man mere krudt på end politik, og det mærker man tydeligt. For gang på gang bliver der brugt millioner på projekter, som man bagefter må bruge flere millioner på at lave om igen.

Jeg vælger så at lade mig inspirere af Venstre og ringer til jobcenteret i Århus, fordi jeg jo godt kan se, at det ikke er så enkelt at pendle mellem Randers og Sjælland, når man ikke har en bil eller kørekort. Jeg vælger derfor at tænke, at Aarhus er et godt sted at starte. Med en praktik kan man vise hvad man dur til og måske få et regulært arbejde. Det vil blive dyrt i transport, men det må så være det. Jeg ringer derfor til jobcenteret for at finde ud af hvordan man lige griber det her an, i den sikre overbevisning at de naturligvis vil hjælpe mig, når jeg nu er omstillingsparat som Venstre forlanger af os.

Resultatet ses i min opdatering på facebook. Ingen hjælp at hente, og jeg sidder tilbage med en følelse af at blive kørt over af samfundet. Jeg tror ikke mine egne ører. De krav som politikerne har til os kan slet ikke lade sig gøre. Og tusind spørgsmål dukkede op i mit hoved. Men jeg nøjes med kun at nævne nogle stykker omkring jobcenteret. Og at fundere lidt over samfundet som helhed .

Hvor meget koster det lige i tid og penge at sagsbehandleren ringer til Aarhus for at høre om der er nogen der mangler arbejdskraft. Jeg troede de skulle levere en sagsbehandling med udgangspunkt i den enkeltes behov. Jeg stiller ikke engang krav og løn den første måned.

Hvorfor ved jobcenteret ikke noget som helst om hvor der mangler arbejdskraft? De siger der er masser af jobs, men de kan tilsyneladende heller ikke finde dem.

Hvorfor hedder det et jobcenter, hvis ikke engang de skal holde øje med i hvilke brancher der er flaskehals problemer? På et tidspunkt havde jeg faktisk fået et job på hånden, hvis jeg ville opdatere mit medicinkursus. Der blev givet afslag og ikke engang mit tilbud om selv at betale det, fik mig igennem. Så jeg fik ikke jobbet. Jeg er villig til omskoling og alt muligt, men da jeg har to uddannelser kan jeg ikke få så meget som et kursus i at pille næse. Så dygtiggøre mig kan jeg ikke, og dermed kommer jeg længere og længere bagud i køen til de få jobs der er.

Hvorfor samarbejder de ikke med andre byer til gavn for den fleksible lønmodtager som gerne vil i kontakt med de arbejdsgivere som konstant sidder og piber over de ikke kan få arbejdskraft?

Jeg tog gerne turen hver dag eller boede på en campingplads, mens jeg opfyldte en praktik hvis det kunne give mig arbejde fremadrettet. Jeg flytter gerne efter et arbejde. Men også her render man panden imod.

Rigtigt mange af de praktikker jobcentrene opretter er ikke lavet for at give den arbejdsløse fast arbejde. Det er almindelig kendt, at den arbejdsløse går tilbage i køen når praktikken er slut. I Randers kender jeg folk som fortæller, at de har fået forlænget deres praktik i årevis. Jeg vil naturligvis gerne i praktik et sted som MANGLER arbejdskraft, så jeg kan bevise at jeg magter opgaven.

Så sig ikke, jeg ikke er fleksibel. Jeg vil arbejde stort set gratis den første måned for at få foden indenfor. Men jeg vil ikke bo på en campingplads på Sjælland for at blive snydt for løn, og derefter få sparket fordi den næste arbejdsløse skal have æren af at arbejde gratis. Jeg er skam blevet tilbudt praktik indenfor mit eget fag. Jeg blev tilbudt at arbejde gratis på den arbejdsplads jeg blev fyret fra på grund af nedskæringer, og det endda med helt de samme opgaver som inden jeg blev afskediget.

Min konklusion på mine oplevelser med jobcenteret og min status som nasserøv og dovendidrik er, at Venstre bare endnu engang er ude med riven mod syge og ledige. De giver de syge og ledige ansvaret for de mangler systemet har, når de siger vi skal være mere fleksible og omstillingsparate og mindre dovne.

Det er ikke OS der er dovne og ufleksible, det er systemet som er rigidt og ikke lever op til kravene om at give en sagsbehandling som tager udgangspunkt i den enkelte. Herregud, jeg er 56 år gammel og har slidt hele mit liv. Jeg har gigt, ondt her, der og allevegne. For få år siden kunne jeg søge en førtidspension, eller i det mindste blive ved at gå arbejdsløs til min pension. Dengang vidste man godt, at os over 55 ikke sådan lige kommer i arbejde igen, men ofte bliver fyret. Man lavede en regel om at alle over 55 fik lov at blive på understøttelse. I dag er hovedparten af dem der ryger på kontanthjælp over 50, og de må vinke farvel til både bil, hus, kolonihave samt den alderdom de møjsommeligt har sparet op til.

Familier risikerer, hvis Venstre ikke bliver stoppet, at blive splittet i atomer fordi mor arbejder i København og far i Gråsten. Børnene risikerer knæk efter knæk, fordi arbejdsløse bliver nomader i deres eget land. I forvejen lever rigtigt mange børn under fattigdomsgrænsen med udstødelse til følge.

Kære Lars Løkke og kompagni!

Det kan godt være det kommer bag på jer. Men vi er faktisk RIGTIGE mennesker, af kød og blod. Vi har faktisk følelser og behov, som skal tilgodeses hvis vi skal overleve. Det er ikke nok at kunne tømme den nærmeste Netto container for mad og tøj. Mennesket lever ikke af føde alene. Vi har brug for tryghed, varme, anerkendelse. Vi har brug for at være en del af et fællesskab. Og jeres politik udstøder stort set alle der ikke tænker på samme måde som jer. I er i gang med en historisk udstødelse af befolkningsgrupper, som ikke tilhøre middelklassen og derover.

Flere og flere bliver psykisk syge og lever på gaden. Ældre må kigge langt efter de varme hænder. Små børn må dele EN pædagog med 16 andre børn. Folk som har rejst ud for at dygtiggøre sig bliver mødt med en integrationsydelse som bevirker at de har svært ved at finde vej til arbejdsmarkedet igen. Syge lever på kontanthjælp i stedet for pension, og vi må arbejde til vi segner.

Særligt den fattigste del af befolkningen som lever hele 16 år kortere end den rigeste, fordi de bliver mere syge. I det hele taget bliver samfundet mere og mere ulige til stor skade for sammenhængskraften.

Det virker som om I har stirret jer blinde på et regneark. Det virker som I tror det er godt med straf og pisk. Alle jeres tiltag mod syge og ledige tager maden, trygheden og anerkendelsen fra dem. Men I tager fejl.

Det er bekymrende, at I risikerer at skabe så meget vrede at befolkningen slutter sig sammen i grupper hvorfra de opildner hinanden til at gøre oprør. Spytklatten mod Pia Kjærsgård og volden mod Morten Bødskov ser jeg som kulminationen på en vrede som er opstået af afmagt mod jeres hetzen på dele af befolkningen.

Jeg tror desværre det bliver værre endnu, hvis ikke snart I politikere lærer at kigge indad og indse at polarisering er til skade for alle i samfundet. Jeg er den rolige type, og selv jeg kan mærke afmagten og vreden og dermed lysten til at slå fra mig. Men I får mig ikke derud. Den dag jeg har slået nogen har I vundet. Den sejr får I ikke.

Så med de allerkærligste hilsner

Lisbeth sand

Se Lisbeths facebook opdatering efter telefonmødet med jobcenteret i Århus:

Opringning til jobcenteret

Mig: goddag, jeg kan se at regeringen vil have os arbejdsløse til at stå til rådighed i hele landet. Og da jeg lige er blevet arbejdsløs i dag vil jeg gerne se om i kan skaffe mig en praktik i Århus eller eventuelt Næstved.

Jobkonsulenten svarer: det kan vi ikke. vi kan kun formidle praktik i Randers.

Mig: ok skal jeg så bare ringe til jobcenteret i Århus og Næstved og bede dem hjælpe mig. Jeg tager gerne turen til Århus.

Jobkonsulenten svarer: Det kan du ikke, de vil henvise til os. Og vi kan ikke hjælpe i Århus.

Mig: kan du så ringe for mig, jeg vil gerne indfri regeringens forventninger.

Jobkonsulenten: NEJ!!

Hvad kan jeg så gøre for at få arbejde. Jeg havde håbet på en praktik i en anden by fordi jeg ikke tror jeg nogensinde får arbejde i Randers. Kan man eventuelt hjælpe mig økonomisk, så jeg kan bo et sted i en måned, så jeg kan afvikle en praktik.

Jobkonsulenten: det kan vi ikke nej. Vi kan slet ikke hjælpe dig. Det er dig der mangler job du må søge det og kan altid få praktik det er din ret. Men vi hjælper ikke udenfor kommunen.

Mig: ok det er ikke hvad regeringen ønsker tror jeg. Jeg vil ellers gerne flytte mig efter et job eller praktik som kunne give mening.

Jobkonsulenten: det er ikke vores problem vi samarbejder ikke med andre jobcentre. Og at finde arbejde er dit eget ansvar.

Mig: ok hvorfor hedder det egentlig jobcenter mon. Jeg er jo låst fast i Randers så. Jeg havde en forestilling om at man kunne formidle kontakt til andre jobcentre når arbejdskraften gerne vil være fleksibel. Særligt nu hvor regeringen siger vi er dovne og bør tage arbejde i hele landet.

Jobkonsulenten: du har selv ansvaret for din egen arbejdsløsheds situation det er ikke vores ansvar.

Mig: ok men du vil ikke hjælpe mig.

Jobkonsulenten: NEJ!!

Konklusionen på denne samtale må være at regeringen er ude med en halv vind, når de siger vi ikke vil bevæge os. Vi kan simpelthen ikke få lov. Jeg kan søge i hele landet, men det tager tid at flytte og firmaerne skal bruge arbejdskraften nu og her. De tager ikke nogen fra den anden ende af landet. Jobcenteret kan man lige så godt lukke, de samarbejder ikke med hinanden. Til gavn for den bevægelige lønmodtager.

Det er ren spin fra venstre. Systemet er ikke gearet til at sørge for at formidle arbejde. Og da slet ikke uden for bygrænsen. Skulle der være nogen fra min venneliste som kan hjælpe med et arbejde vil jeg meget gerne høre fra jer.

Læs mere

Folkebevægelsen for Social retfærdighed

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.