Af Marianne Grann, aktiv i den sociale bevægelse i Randers

Så er 2020 da godt nok sat i gang.
Det er godt nok beskæmmende at Statsministeren vil tvangsfjerne og tvangsbortadoptere flere børn!!!!!!!

Skræmmende tale når man ved, at der i forvejen er uhyggeligt mange fejl i netop disse sager på landsplan og når man tænker på, hvordan mange syge, der er fastholdt på kontanthjælp trues med at få fjernet deres børn, hvis ikke de kan arbejde bare få timer, for som der siges, så kan de jo nok heller ikke give deres børn en god opvækst??

Af Poul Andersen

Film skal ses i biografen, var der engang en mand der sagde. Er tilbøjelig til at give ham ret. Især hvis man går i biffen sammen med nogle andre mennesker, så man efterfølgende, på en nærliggende café, kan vende filmens handling – om den var god eller dårlig, hvad man synes om i enkelte scener o.s.v.

Forleden var vi således en gruppe gode mennesker inde at se Ken Loach filmen “Sorry we missed you”. Og må sige at filmen kom ind under huden på de fleste af os. Ken Loach er jo kendt for at lave fremragende socialkritiske film, sidst var det Guldpalme-vinderen “Jeg, Daniel Blake” der omhandlede det forkvaklede engelske velfærdssystem. Denne gang retter han skytset mod det digitalt overvågede umenneskelige tidspres på både det offentlige og private engelske arbejdsmarked og især en finger pegende på det man kalder nul- timers kontrakter. Kort om handlingen.

Af Linda Villadsen

De fleste af jer ved det allerede….. men hvis bare ET menneske læser det her – og som ikke allerede kender kommunernes procedurer overfor syge borgere, så er det opslaget værd.

Kristian Dalgaard: Næste skridt. Digte. Oktober Forlag
Anmeldt af Karsten Jonassen

”Næste skridt” er titlen på Kristian Dalgaards nye digtsamling, som netop er udkommet på Oktober Forlag. Digtene spænder vidt. Vi bliver taget med på en rejse, hvor forfatteren giver os billeder af sine følelser og meget klare, proletariske holdninger, holdninger der i lange perioder har været en mangelvare i dansk poesi.

Forfatteren tager tråden op fra Scharnberg, John Max Pedersen, Thomas & Anisette Koppel og B.C. Andersen, for blot at nævne nogle stykker. Det er dejligt at opleve den revolutionære digtning med glød, kampkraft og stærke følelser, som også var bærende elementer i forfatterens debutsamling, ”Lykkelands Lænker”.

På KPnet’s Skitseblog skriver en række digtere og forfattere, heriblandt Kristian Dalgaard. Fra hans hånd ligger nu en ny digtsamling, Næste skridt, som udkommer 30. november. Digtsamlingen fortsætter tråden fra hvad der kendes fra hans debutsamling Lykkelands lænker samt tråden fra hans arbejder på Skitseblog. Den ligner et godt bud på årets røde julegave.

Af Tomas Dalgaard

Her er nogle erfaringer jeg har gjort mig de år jeg har været i ressourceforløb

–         Regn med at alt hvad du fortæller i fortrolighed kan og vil blive brugt imod dig.

–          Tag en bisidder med til hvert møde med forvaltningen hvis du har mulighed for det.

–          Gå som udgangspunkt ud fra at kommunen ikke giver dig den hjælp der er bedst for dig men den hjælp der er billigst for dem

Efter i 3 år at have levet to mennesker på én kontanthjælp, er det nu blevet anerkendt at Gittes mand, som er syg, også har ret til kontanthjælp. Det er en sindssyg historie om paragraffer, 225 timers regel mm – og kamp for retfærdighed.

Gitte Wilsdahl Christensen taler 1. maj 2019 på Den Røde Plads i Fælledparken

Af Gitte Wilsdahl Christensen

I dag er vores nye liv begyndt for alvor. Jeg kan mærke, at det kommer til, at tage tid, at vende sig til. Det lyder måske underligt, men det føles som om, at vi nu skal genintegreres i samfundet. Vores tankegang skal ændres og det er nok det, der bliver det sværeste.

Af Poul Andersen

Boligministeren forsøger at fremstille udsmidninger og nedrivninger af almene boliger som kommunernes individuelle og demokratiske valg. Udsmidninger der nu også breder sig til ikke-‘ghetto’ områder. Men årsagen findes i Ghettoloven, der helt må trækkes tilbage.

Af Kaj Rudi Rasmussen
Tidligere havnearbejder og metalarbejder

De der sidder på toppen af det iskolde monopolbjerg har ondt i deres kolde rumpetter.

Avisernes redaktører og ansvarshavende redaktører og minister og tidligere minister samt diverse meningsdannere, har råbt om junglelov og bandementalitet. De råber ned til dem, der har de hårdeste jobs i samfundet, når disse vil forsvare deres tilkæmpede rettigheder, løn og arbejdsforhold.
Bagage-arbejderne gør bare, hvad de er nødt til for at imødegå kapitalens lov nr. et: jungleloven.

Enhver ved, at SAS i årevis har presset alle ansatte til det yderste, og forsøgt at fyre så mange som muligt i profit-øjemed.
Det lugter langt væk, at SAS har kastet en mand fra en anden fagforening ind blandt 3F gruppen af bagage-arbejdere. Troede SAS- ledelsen, at der kunne sås splittelse mellem arbejderne ved bagagen? Måske.

Fuld støtte til 3F ground Handling folkene. Godt gået