Af Poul Andersen
Hold da helt kæft, hvor jeg er træt af den retorik det bliver hældt ud over os. Specielt fra folketinget strømmer det ud med nye og mærkværdige ord og begreber. Og også gammelkendte ord har fået ny betydning.
Eksempelvis indeholdt ordet “reform” for år tilbage, noget de fleste mennesker opfattede som noget positivt. Noget der var for stramt, f.eks. lovgivningsmæssig, blev blødt op og blev lempeligere til alles bedste. I dag ved vi at reformer betyder nedskæringer og forringelser for flertallet.
Et af de nyere opfundne ord “omprioriteringsbidrag”, en ordkonstruktion af de mere kreative, har også en ganske uskyldig klang. Vi kender jo alle til at det ind i mellem kan være nødvendigt at prioritere, men det betyder nu bare at kommunerne skal spare på den borgernære velfærd, for at prioritere penge over til nogle der har nok i forvejen, altså igen nedskæringer.
Et ord som “flygtningelandsby” minder jo også om noget harmløst og lidt nostalgisk. Ja, man kan ligefrem for sine indre øjne se flygtninge gå rundt imellem bindingsværkshuse og hygge sig i solskinnet, men det betyder bare at flygtninge skal stuves væk i interneringslejre, gerne langt ude på landet, løsrevet fra det omkringliggende samfund, uden at have penge til bussen for at komme bare en lille smule væk.
Utallige andre eksempler kunne nævnes, på ord der har mistet deres oprindelige betydning og også på nye ord opfundet til en given lejlighed. Ordene kan dog ikke i længden skjule den reaktionære politik der ligger bag. Så drop dem!
Andre indlæg af samme forfatter