Kommunistisk Politik Digital 6 – 2022 – Nyheder hvor der kæmpes

Nr. 6 – 2022NYHEDER HVOR DER KÆMPES

Uge 10-11/2022

14-dages blad på nettet – Få overblik med KPDigital.
Bl.a. med vigtige artikler fra KPnet og KPnetBlogs

NATO, EU og Danmark er i høj grad part i den nuværende krigssituation. Her er Tid til Fred på gadeaktion mod regeringens krigspolitik og planen om at tillade amerikanske baser på dansk jord

APK København inviterer til debat og aktiviteter: Kampen mod krigsmagerne og Stem nej d. 1. juni
Det er en dybt alvorlig situation, vi står i. Derfor har vi ekstra brug for at få viden og drøfte hvordan vi kæmper – og vi har brug for sammenhold og fællesskab. APK i København inviterer til debatmøde d. 23.3. om: Kampen mod krigsmagerne og hvorfor stem NEJ ved EU-afstemningen d. 1. juni. D. 6. april inviterer vi til fællesspisning og kulturaften. Alle kan være med!

”At være med i APK giver mig håb om en bedre fremtid for alle”
KPnet har talt med Cathrine Frederikke Pedersen om hvorfor hun, udover at være kvindepolitisk aktiv også er medlem af Arbejderpartiet Kommunisterne.

Bag om Enhedslistens parlamentariske succes
Denne artikel går bag om Enhedslistens udvikling og politik. Det er blevet stadig tydeligere, at det, der er det vigtigste for partitoppen i Enhedslisten er at fastholde den parlamentariske indflydelse og samarbejde med de socialdemokratiske regeringer på bekostning af at handle og støtte klassekamp og græsrodsbevægelser. I den bestræbelse bliver bevægelsernes krav og kamp ikke repræsenteret af Enhedslisten, men bliver udnyttet som springbræt og dørmåtte til at opnå parlamentarisk succes.

STOP KRIGEN I UKRAINE! – STOP IMPERIALISTERNES KRIG!

Vi skal standse den danske regerings støtte til USA’s krigspolitik – og gå imod imperialistisk krig!
Krigen forhindrer en løsning i Ukraine. Rusland må betingelsesløst trække sig ud af landet. Og nøjagtigt det samme skal NATO, USA og EU. Alle imperialistmagter skal ud af Ukraine, for at der kan arbejdes på en holdbar løsning. Det er ikke befolkningerne hverken i Ukraine, Rusland eller Danmark, der ønsker denne krig, eller er årsag til den eller som har nogen som helst interesse i den. Kravet om fred betyder at regeringer skal stoppe med at sende våben og militære forsyninger til Ukraine og nabolandene. Kravet om nedrustning betyder regeringen skal stoppe øgede milliardbevilliger til militær- og NATO budgetter. Kravet om demilitarisering betyder NEJ til EU’s militære Union og nej til amerikanske militærbaser i Danmark.

Italien: Flyarbejdere nægter at laste våben til Ukraine – havnearbejdere strejker mod våbenskibe
Transportarbejderne i Galilei lufthavn i Pisa har sagt stop for transport af våben til krigen i Ukraine og arbejderne inden for industri, handel, logistik, transport og havne holder aktionsdage og strejker mod den italienske regeringens krigspolitik. Transportarbejderne kræver våbenhvile og fredsforhandlinger i krigen, der dræber arbejdere på begge sider og lader arbejderklassen betale på alle måder.

Ilan Pappé: Fire lærdomme fra Ukraine
I denne artikel påviser professor og historiker Ilan Pappe Vestens racisme og hykleri omkring menneskerettigheder overfor flygtninge ovenpå den russiske invasion i Ukraine – sammenlignet med holdningen til flygtninge fra Mellemøsten og Vestens holdning til apartheid Israels krigsforbrydelser mod palæstinenserne.

8. MARTS – KVINDEOPRØR

8. marts: Vi vil kæmpe for et værdigt kvindeliv i fred og frihed
På Kvindernes internationale kampdag 2022 rækker vi hænderne ud i solidaritet til de ukrainske og russiske kvinder og befolkninger. I solidaritet med verdens undertrykte kvinder, der kæmper for fred, arbejde og frigørelse.
Det er en reaktionær brutal krig mellem de imperialistiske magter, mellem finansgrupper, energi- og våbenmonopoler, mellem kapitalister der blev styrtende rige under pandemien – ikke mellem folkene. Rusland må trække sig ud af Ukraine – og NATO og USA holde fingrene væk. Alt andet eskalerer truslen for at krigen udvides.
Udtalelse af Arbejderpartiet Kommunisterne, APK

Ligelønskampen står på skuldrene af mange stærke kvinder
Kampen for ligeløn står fortsat centralt i 2022, når der kaldes til demonstrationer på Kvindernes Internationale kampdag 8.marts af initiativet ‘Kvindeoprør – 8. marts’. Det sker ikke mindst med baggrund i den lange og aktuelle kamp som kvinderne i den offentlige sektor har ført senest under overenskomstkampen 2021 og sygeplejerskerne efterfølgende strejke mod mæglingsskitsen. Hvis indhold blev ophævet til lov et det socialdemokratiske regeringsindgreb suppleret med en lønkommission med de samme folk, der nægtede at indfri kravet om ligeløn – og flere af samme slags.

Fra Rådhuspladsen i København

Kvindeoprøret var på gaden på kvindernes internationale kampdag
I alle tre byer blev det til flotte, oplysende og mobiliserende kvindekamps demonstrationer. Stærke talere af stærke kvinder skal betræde scenen, og hjælpe os med at holde vores kampgejst intakt, som Katrine Villien udtrykte det i sin velkomst i København.

Cathrine Pedersen: Hver en krone til krig er en krone for meget
Jeg hedder Cathrine og jeg har været med til at starte initiativet ’ Kvindeoprør’, på kvindernes internationale kampdag 8. marts 2022. Grundene til, at jeg er lige præcis her i dag sammen med jer, er uendelig mange flere end jeg kan nå at komme ind på, men: Først og fremmest står jeg her sammen med jer i dag fordi jeg tror på at vi sammen kan gøre en forskel og skabe en bedre fremtid.

Sevgi Curdt: Vi er stolte af vores arbejde – og vi er rasende!
Jeg stod også her ved demonstrationerne på Rådhuspladsen til støtte for sygeplejerskerne, da strejkerne var på sit højeste. Vi demonstrerede både for sygeplejerskerne og – ligesom i dag – for alle omsorgsfag, for pædagoger osv. Denne 8. marts skal ses i direkte forlængelse af denne fælles kamp. Fordi vi skal fortsætte kampen på alle måder.

Annette Buur: Arbejdskraften springer ikke fuldt færdig ud af en sten i 30-års alderen
Vidste I, at chancen for at møde en mand, der hedder Lars ved et bestyrelsesmøde i en dansk virksomhed, er større end chancen for at møde en kvinde, uanset hendes navn?
Det er dét som på godt dansk hedder “den vertikale segregering” på arbejdsmarkedet. Vi giver simpelthen flere pladser i bestyrelser til Lars’er, end til kvinder. Så hvis du vil have din datter frem i erhvervslivet, kan du overveje at kalde hende Lars.
Eller vi kan få gjort op med ideen om, at dét at være en mand er en kvalifikation i sig selv.

Anette Bøge: STOP med at yde mere end du kan og magter
For 111 år siden blev den første Kvindernes Internationale Kampdag markeret, men oprindelig var det i 1908 i New York på fabrikken Cotton, at krav om bedre løn og arbejdsvilkår blev født. Det er 114 år siden. 114 år har vi, politikere, mødre, fædre, søstre og brødre ikke løftet opgaven, at ændre på løn og arbejdsvilkår de er rimelige i forhold til det moderne samfund vi befinder os i. Det er tankekkende!

Nanna Høyrup Andersen: Vi er der nu, hvor der er tale om offentligt omsorgssvigt
Jeg hedder Nanna, og jeg er pædagog. Gennem de sidste 10 år har jeg været aktiv på børne- og familieområdet, både ift. at hæve kvaliteten i vores vuggestuer og børnehaver og ift at få børnefamiliers hverdag til at hænge bedre sammen.

Nanna Susé: Arbejdet med mennesker er ringeagtet og ringe betalt
Jeg vil starte med et par ord fra en anden kvinde. Ordene er Johanne Meyers og starten på en tale hun holdt ved Nordisk Kvindesagsmøde i København i 1888. Johanne var medstifter af Kvindelig Fremskridtsforening – talen handlede om valgret og valgbarhed.

Zeynep Binici: Sundhedsvæsenet drænes
Kvindekampen er et bredt begreb, her i Danmark og ude i verden foregår kvindekampen på forskellige grundlag. Men det er vores diversitet der styrker kvindekampen.

Vibeke Kline Frost: Et oprør med fokus på forandring
I dag står vi sammen her, for at markere en meget vigtig dag. Kvindernes internationale kampdag. En dag med fokus på feminisme og ligestilling.

Gitte Raaby Møller: Ikke mere snak, kommissioner eller undersøgelser – vi forlanger handling!
Jeg er sygeplejerske i Herning kommune på et plejecenter, jeg er medstifter af Foreningen af Danske Sygeplejersker, der udspringer af Facebook gruppen sygeplejersker er mere værd. Jeg har været med til at mobilisere faggrupper på tværs i den offentlige sektor gennem #slutmed1969 der også kaldes Ligelønsbevægelsen og på tværs af fag samme sag. Jeg er brændende aktivist og jeg kæmper dagligt på at sætte fokus på sygeplejerskers løn og arbejdsvilkår. Men vi kan ikke opnå bedre løn og arbejdsvilkår ved at være alene, vi har brug for et fællesskab på tværs af fag i den offentlige sektor der alle er ramt af uligeløn og pressede arbejdsvilkår for at få en tydelig stemme.

Stina Engelhardt: Hold fast og hold ud – vi er mere værd!
Siden konflikten i sommer har rigtigt mange sygeplejersker valgt at sætte foden på bremsen. Vi har fået nok. Der kan ikke løbes stærkere og hvis ikke man skal slides op eller ende med en sygemelding, så må vi have politikerne til at forstå sagens alvor.

FRA KLASSEKAMPEN I ØVRIGT

EUs centralbank fastholder den højeste inflation i mere end 30 år
Inflationen er oppe på 7 procent og er dermed tilbage på niveau med 80erne. Det er på høje tid at rejse lønkrav og kræve et løft af alle overførselsindkomster fra SU til pensioner.
Det er statsmagten og centralbankerne der dikterer inflationen og det er virksomhederne der skummer overskuddet, mens vi betaler. Det er tyveri ved højlys dag, og det er håbløst naivt at tro at borgerskabet frivilligt vil give pengene tilbage, eller det blot er et kortvarigt udsving før priserne falder igen. Stigende leveomkostninger skal mødes med krav om tilsvarende stigende indkomster.

30 år efter bombemordet i Søllerødgade
Det er 30 år siden, at bombemordet i Søllerødgade 33 på Nørrebro fandt sted. Den 16. marts 1992 åbnede antifascisten og antiracisten Henrik Christensen, medlem af IS, en brevbombe og blev dræbt på stedet. Et attentat som politiet aldrig har opklaret.
Pga udygtighed hos politiet? Manglende vilje? Afskærmning af nazi? Vælg selv!
Dagen er siden blevet markeret med kravet om forbud mod nazi.

Regeringen vil lægge mere ud til kommunerne – men hvor er pengene?
Regeringen er kommet med et udspil til ny sundhedsreform og onsdag og torsdag holder Kommunernes Landsforening kommunalpolitisk topmøde i Aalborg. I APK siger vi: Brug pengene på sundhed og omsorg – ikke på NATO-krig og våbenindkøb. Spræng de snævre økonomiske rammer. Afskaf EU’s budgetlov!

Nej til militærøvelsen Cold Response! Nej til amerikanske baser!
Den 10.marts startede årets hidtil største NATO-øvelse – Cold Response 22 – i Norge. 30.000 soldater fra 27 lande er i Norge for at deltage i øvelsen, der foregår i det nordlige, nordøstlige og centrale Norge – og Danmark er med. Øvelsen gennemføres mellem 10. marts og 10. april. Det er første gang NATO holder øvelse helt tæt til Ruslands grænse. En ekstra farlig beslutning set i lyset af den aktuelle situation.

Arbejderklassen kommer til at betale for EUs unionsplaner og statsstøtte til våbenindustrien!
EU’s stats- og regeringschefer afholdt torsdag og fredag et uformelt topmøde i Frankrig og satte turbo på unionsplanerne og statsstøtte til våbenindustrien. Der skal fortsat være balance i budgetterne og såkaldt gældsbæredygtighed for hver medlemsstat, og der skal vedtages reformer der vil “forbedre konkurrenceevnen”, “fremme jobskabelsen” og udvikle “vækstpotentialet”. Altså kort sagt, der skal spares på den offentlige velfærd, lønnen skal presses ned og arbejdstid og tempo skal skrues op. Krig er som altid godt for kapitalen og skidt for arbejderklassen.

FRA DEN INTERNATIONALE KLASSEKAMP

https://kpnet.dk/wp-content/uploads/2022/03/aksjonmotbaseavtale.png

Tyskland skifter til F-35 kampfly – fly der er beredt til atomkrig
Den tyske regering har taget et ekstremt skridt ifht opskruning af militæret og en aggressiv udenrigspolitik, parallelt med at EU og NATO gør det samme. I ly af Ruslands angreb på Ukraine har Tyskland besluttet at øge det militære budget til over 2% af BNP, samt nu og her at kaste 100 milliarder euro ind i en oprustningsfond. Efter den økonomiske vej var banet, har den tyske regering meldt ud, at man vil købe 35 stk amerikanske F-35 kampfly – for at sikre fly der kan bære atombomber.

Organisér modstand mod baseaftalen med USA
USA vil have militærbaser i både Danmark og Norge, for frit og efter egne regler at kunne operere med tropper og våben. I Norge er planerne langt fremme, og det er modstanden også – d. 23. og 28. april er udpeget som landsdækkende aktionsdage og op til da er en række aktiviteter planlagt. Bredden i modstanden er stor og den vokser. Den norske aftale er allerede underskrevet af den forrige regering, men den skal godkendes af Stortinget for at være en gyldig suverænitetsafståelse.

En militaristisk dagsorden bankes igennem
Krigen bruges til at få banket en militaristisk dagsorden igennem på alle områder. Den 6. marts annoncerede Mette Frederiksens socialdemokratiske mindretalsregering, at den har indgået en aftale med et flertal i Folketinget, om at sende EU-forsvarsforbeholdet til folkeafstemning den 1. juni. Det giver et varsel på kun 12 uger, uden der er styr på hverken lovgivning eller økonomisk støtte til en offentlig debat. Til gengæld giver Ruslands invasion og de imperialistiske stormagters krig om Ukraine, den undskyldning unionspartierne har ventet på i 30 år, siden Danmark stemte nej til EU i 1992. I denne uges podcast fra Oktober Radio taler vi bl.a. om EU og forbeholdene og hvordan Enhedslisten på deres årsmøde skal tage stilling til et forslag om at endegyldigt at smide EU-modstanden ud af partiets program.
Oktober Radio 12. marts 2022

 

 

Kommunistisk Politik Digital samler hver anden uge  artikler, analyser og udtalelser fra KPnet og KPnetBlogs til et 14-dages blad som pdf på nettet. Det er gratis.

BESTIL KOMMUNISTISK POLITIK DIGITAL
Send en mail til
kompol@apk2000.dk


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne

Ingen resultater