Kvindeoprøret var på gaden på kvindernes internationale kampdag

I alle tre byer blev det til flotte, oplysende og mobiliserende kvindekamps demonstrationer. Stærke talere af stærke kvinder skal betræde scenen, og hjælpe os med at holde vores kampgejst intakt, som Katrine Villien udtrykte det i sin velkomst i København.
Vi bringer indtryk fra dagen, klip fra taler og video. Opdateret torsdag eftermiddag med taler på skrift. Og en række VIDEO optagelser. Flere følger.

Med 8. marts – kvindeoprør i København, Århus og Odense 8. marts 2022

Fra Rådhuspladsen i København

København

Katrine Villien, konferencier i København indledte dagen:

Vi i står her i dag 8. marts i et fællesskab om solidaritet på tværs mellem alle ansatte i den offentlige sektor. De pårørende står her, og brugerne står her. På kvindernes internationale kampdag skal vi give dem kamp. Kamp for ligeløn. Kamp for kvinders rettigheder og Kamp for anerkendelse af kvinder værd.

Jeg hedder Katrine…og jeg er ligelønskriger!!! Det skal være slut med snak og syltekrukker og kommissioner. Vi her i dag kræver handling NU. Ligeløn er en menneskerettighed og i 2022 burde det være en selvfølge at kvinder har fået det. Det skal vi tale om i dag. De næste 2 timer skal vi høre kvinders opråb, vi skal høre kvinders oprør. Stærke talere af stærke kvinder skal betræde scenen, og hjælpe os med at holde vores kampgejst intakt for det næste år.

Også situationen med krig i Europa blev italesat:
– I dag er der krig i Europa, Ukraines befolkning kvinder børn og mænd, er truet på deres liv, og eksistens. Vi siger i dag nej til Krig og ja til fred. Vi i dag står her med et ønske om solidaritet med kvinder og alle mennesker, der har svære kår, overalt i verden. Vi kan kun håbe at krigen snart er slut og at de alle kan vende hjem.


Der vil senere blive fulgt op med links til taler fra byerne.

Taler i København

Nanna Susé: Arbejdet med mennesker er ringeagtet og ringe betalt
Nanna Susé PÅ VIDEO

Nanna Høyrup Andersen: Vi er der nu, hvor der er tale om offentligt omsorgssvigt
Nanna Høyrup Andersen PÅ VIDEO

Frida Pernille Groth Rasmussen – jordemoderelev På VIDEO

Vibeke Kline Frost: Et oprør med fokus på forandring
Vibeke Kline Frost PÅ VIDEO

Cathrine Pedersen: Hver en krone til krig er en krone for meget
Cathrine Pedersen PÅ VIDEO

Flere videoer er på vej

Sevgi Curdt: Vi er stolte af vores arbejde – og vi er rasende!

Zeynep Binici: Sundhedsvæsenet drænes

ÅRHUS

Også her oplevede vi en opløftende 8. marts demonstration. Med intens lytning og stærke taler, digte og herlig musik.
Konferencier Annette startede demonstrationen med at slå fast:
– Da vi startede dette initiativ og begyndte at planlægge demonstrationen var den internationale situation helt anderledes end den er i dag. Pga krigen i Ukraine står vi i en helt anderledes situation end vi gjorde for bare 4 dage siden. Krigen i Ukraine er som alle andre krige: Tabene er størst blandt civilbefolkningen, herunder og især kvinder og børn.
Krig er den fede hund, der altid er råd til at fodre, mens hvalpene sulter.

Herefter kom Anja på som dagens første taler

Anja Bach, sosu-assistentelev: Hvordan startede 8. marts – kvindeoprør – og hvordan fortsætter det

– Det startede for mig med OK21, hvor vores overenskomst blev stemt igennem, hvad jeg var meget overrasket over, for alt hvad jeg hørte var utilfredshed med forhandlingerne… Så sammen med flere andre sosu-assistenter fulgte vi meget tæt sygeplejerskernes strejke og havde rigtig, rigtig meget lyst til stå ved siden af dem, men da vi var i fredspligt var det ikke tilladt t strejke for os.

Og da der så kom det forventede lovindgreb mod sygeplejerskerne og vi endnu engang ikke blev hørt – så var vi mange sosu-assistenter der gik sammen og begyndte at danne facebook grupper, der støttede sygeplejerskerne og det endte ud i demonstrationer rundt omkring i landet – Fælles sag på tværs af fag, hvor jeg har været med. Jeg har også været til Tjenestemandstirsdage i Aalborg. Og lige så stille blev vi enige om, at vi var nødt til at blive ved. Vi skal blive ved med at sætte fokus på det her, vi må ikke holde op.

Og så blev vi enige om, at en rigtig, rigtig god dag at gøre det på var kvindernes kampdag 8. marts. Vi blev enige om, at vi stod 10 kvinder, der var enige om, at det her er bare ikke OK – det er nok nu. Så gik vi sammen og dannede facebook gruppen “8. marts  – kvindeoprør” og instagram profilen “Kvinder i oprør” og vi begyndte at finde folk i Århus, i Odense, i Aalborg og i alle mulige andre byer for at se hvor mange demonstrationer vi rent faktisk kunne få op at stå….

8. marts – vi står her nu, men vi giver ikke op, vi fortsætter. Vi har snakket om at vi skal i gang igen 1. maj, vi skal muligvis også have gang i grundlovsdag, vi vil tage alle de mærkedage der er.

Vi holder ikke op med at snakke om det her før der er politisk handling.


Musik og sang og fællessang ved Steen Veigaard og Mette Skeel

Næste taler var Gitte Raaby Møller, sygeplejerske, medstifter af Foreningen af danske sygeplejersker, der udspringer af Facebook gruppen sygeplejersker er mere værd.

Ikke mere snak, kommissioner eller undersøgelser. Lønnen skal udlignes nu!

Klip fra Gittes tale:

– Jeg har været med til at mobilisere faggrupper på tværs i den offentlige sektor gennem #slutmed1969, der også kaldes Ligelønsbevægelsen og “Samme sag på tværs af fag”. Jeg er brændende aktivist og jeg kæmper dagligt på at sætte fokus på sygeplejerskers løn- og arbejdsvilkår.

Men vi kan ikke opnå bedre løn- og arbejdsvilkår ved at være alene, vi har brug for et fællesskab på tværs af fag i den offentlige sektor, der alle er ramt af uligeløn og pressede arbejdsvilkår for at få en tydelig stemme. Befolkningen skal forholde sig til at sundhedsvæsenet er i knæ og børneinstitutioner, skoler og ældreplejen i kommunerne er uholdbar. Kun derved kan vi få politikerne til at handle.

Under Corona blev det tydeligt hvilke faggrupper der er nødvendige for at et velfærdssamfund kan bestå. Det er de lavtlønnede kvindedominerede faggrupper der i stor stil holder hånden under det danske velfærdssamfund, så vi trygt kan arbejde og vækste uden at bekymre os om, om der bliver taget godt hånd om børnene, de ældre og de syge. Det er blevet tydeligt at der er uligeløn mellem faggrupperne og det er kvindedominerede fag der ligger lavest i lønhierakiet.

Det er sgu da en kæmpe uretfærdighed som vi kvinder bliver nødt til at italesætte og kampen om ligeløn er lige nu…..

– Tjenestemandsreformen er vedtaget af Folketinget i 1969, hvor kun 1 kvindelig politiker, Hanne Reintoft stemte imod. Det er regeringen, som sidder med nøglen til den pengekasse, som kan udligne lønforskellene.

Men det vil de ikke!!!

Derfor gemmer politikerne sig bag den danske model og overenskomstforhandlingerne, men økonomien er ikke til at udligne lønefterslæbet, så derfor er og bliver det en politisk opgave.

Politikerne siger at det er for dyrt at løfte lønnen så den passer til uddannelses niveauet. Og giver de efter for sygeplejerskernes krav så vil andre faggrupper komme efter – og ja det gør de, for vi har alle krav på at få ligeløn efter uddannelsesniveau, kompetencer og kvalifikationer og ikke kun at få en løn der er baseret på vores køn….

– Uretfærdige vilkår bliver ikke retfærdige af sig selv. Kvinder fik ikke stemmeret foræret, de kæmpede for den!

Sygeplejersker har siden 1969 gjort opmærksom på ulighed i løn og uretfærdig indplacering i lønhierakiet.

Vi forlanger handling!
Ikke mere snak, kommissioner eller undersøgelser. Lønnen skal udlignes nu!

Læs hele talen her
Gitte Raaby Møller: Ikke mere snak, kommissioner eller undersøgelser – vi forlanger handling!  

Næste taler var Anette Bøge, sosu-assistent ansat i Vejle Kommune

Hun sagde bl.a.:

Ligelønsloven skal sikre, at arbejde som tillægges samme værdi, betales lige mellem kvinder og mænd.
Det sker stadig ikke.

Hvis den lov virkede og arbejdsmiljøloven virkede.

Ja, så stod vi ikke her i dag.

I 15 år har jeg arbejdet som SOSU-assistent.

Jeg har skiftet job som andre skifter underbukser, fordi jeg simpelthen ikke har kunnet holde forholdene ud og slet ikke kunnet holde med at italesætte reelle problemstillinger, for både ansatte og borger/patienter
og pårørende. Det har været som at slå i en dyne, banke hovedet i væggen. Ingen gør noget! Ingen!

Nu er fagene så så skadet og kollapset under vægten af dårlige arbejdsvilkår, at de ikke kan holdes ordentligt forsvarligt kørende længere.


Mærker I, at i får hjælp??

Jeg mærker det ikke!!!

Man kan undrer sig!

Tror DE, at det løser sig selv?


Vi kan ikke rekruttere tilstrækkeligt og udannet personale.

Nu kan vi i alle ender af vores fag se endnu større forringelser end nogensinde før. Og selvfølgelig får det konsekvenser.

Mennesker svigtes af systemet.

Hver dag!

Hvornår vågner vi, politikere, mødre, fædre, søstre og brødre op og ser realiteterne i øjnene?

Dette er ikke et velfærdssamfund værdigt.


De her to år har vist os, at man gerne vil bruge penge, man vil bare ikke bruge dem på os, på børnene, de unge, på de syge, handicappede eller ældre, med mindre det er for at promoverer sig selv politisk.
Og det gælder også krig.
Tak.

God Kamp derude!

Læs hele talen her: Anette Bøge: STOP med at yde mere end du kan og magter

Kirsten fra 8. martsgruppen læste digte op af Kristian Dalgaard
fra digtsamlingen Næste skridt, et af dem var De varme hænder


De varme hænder

Hverdagens helte er mange men hér vil jeg
nævne en skare
dem som politikkerne mener på hvem at man
ofte kan spare
offentligt ansatte hænder der hver har fem
fingre at byde
undtaget her blot det fåtal der bruger dem til så
at skyde

Dem der er passer og plejer, og dem der er
giver og lærer,
dem der er børnenes støtte, er dem der er
velfærdens bærer
dem der skal tælle minutter og dem der ofte er
stresset
dem der er lus mellem negle og dem der er
buffer og presset

Dem der har kærlige hænder og dem man kan
hylde og fejre
Dem man kan støtte i kampe og dem som man
håber vil sejre

Konferencier Annette Buur krydrede dagen med skarpe og sjove indslag, her i business-suitet ‘Lars’


Hun sagde bl.a. i et indslag:

I mange år brugte man kvindernes angivelige lavere uddannelsesniveau til at forklare lønforskellen mellem mænd og kvinder. at det var en møgforklaring, al den stund både de ufaglærte mænd og kvinder fik mindre og de ufaglærte kvinder fik endnu mindre i løn. Kort efter pigerne fik adgang til videreuddannelse via gymnasiet udtalte rektor Engel ved Århus Katedralskole følgende:

“Ved at give piger adgang til skolen, er alvor i skolens arbejde blevet ringere. Nogle af vores bedste elever er ganske vist piger, men gennemgående mangler pigerne den rette opfattelse af begrebet disciplin, hvad enten det nu kommer af at de i det hele taget er livligere end drengene eller det bunder i kvindekønnets almene foragt for regler.”

Det er 120 år siden og siden da er forskellene på uddannelsesområdet blevet mere end udjævnet.

Kvinder uddanner sig som gruppe mere end mænd – men de får sgu stadig lavere løn. I skal dog ikke komme her og sige der ikke sker noget. Kvinders uddannelsesniveau har f.eks. givet anledning til øget optag gennem gruppe 2, for her at få større optag af drenge til de videregående uddannelser. Der begyndte at komme lige lovlig mange piger ind. For slet ikke at snakke om hvordan samfundsfortællingen nu går om den feminiserede skole, som ikke længere er egnet til at rumme drenges mere livlige natur. Det var den åbenbart dengang piger ikke havde adgang og lærerne måtte slå eleverne hvis ikke de sad stille og holdt kæft.

Men vi må konstatere, at evolutionen arbejder sateme hurtigt for tiden. På 120 år har vi fået ændret fra ‘pigernes naturligt livlige natur’ til drengene, der nu ikke længere er i stand til at sidde stille.

Annette Buur holdt også tale på demonstrationen. Læs den her
Annette Buur: Arbejdskraften springer ikke fuldt færdig ud af en sten i 30-års alderen

ODENSE

På Flakhaven i Odense holdt det lokale 8. marts initiativ et demonstrationsmøde i strålende sol, men iskold marts-temperatur.

Arrangementet samlede tilhørere, der havde trodset hele den dominerende krigsdagsorden og holdt fokus på at kvindekampen og kampen for en offentlig sektor på ingen måde er blevet mindre vigtig – selvom politikere og medier forsøger at lukke tanker om den side af samfundslivet og klassekampen ned.

Demonstrationsmødet bød på tre stærke taler, en fællessang med Elif som forsanger og et ungt, energisk og velspillende band, SANGT, der spillede mellem talerne.

Sygeplejerske Mette Vestergaard bød velkommen og startede sin tale med at sige at Kvindernes internationale kampdag aldrig har været vigtigere end i år. Hun trak krigssituationen i Ukraine ind ved at sige at vi skal udtrykke vores sympati for alle de kvinder der forsøger at få deres børn i sikkerhed uden for Ukraine, men også at de danske kvinders kamp for ligeløn og lige forhold på arbejdsmarkedet stadig er meget vigtig selv om den lige nu er sat i skygge af problemerne ude i verden.

Derefter blev der sunget Bella Ciao som fællessang, meget stemningsfuldt.

Så kom serviceassistent Lise Bergstrand på talerstolen og kunne berette om service-assistenternes ekstremt dårlige arbejdsforhold på OUH og om, hvordan det først var, da de nedlagde arbejdet af to omgange, at de fik gjort ledelsen opmærksom på deres forhold – og nogle af deres krav er blevet indfriet fra ledelsens side.

– Vi har fået flere opgaver, de giver god mening. Men vi har ikke fået flere hænder. Tværtimod nogle steder færre hænder.

Hver dag skal jeg vurdere, skal jeg køre den her patient ned til operation, eller skal jeg lige vaske nogle senge…eller skal jeg lige….

– Vi stillede os udenfor i sammenlagt 50 minutter. Og lige pludselig fik vi ledelsen i tale.

Hør mere om hvordan det udspillede sig her i videoen, hvor vi også hører sygeplejerske Mette Westergaard, en af initiativtagerne til 8. marts – kvindeoprør.

Herefter spillede SANGT et par numre, og under dette sæt kom foråret og fremtiden ind til 8. marts-arrangementet. En større flok unge piger og drenge kom ind på pladsen, og nogle begyndte spontant at danse til musikken. De kom fra en fynsk efterskole, og adspurgt om det var tilfældigt at de kom, var svaret, at de da havde hørt om 8. marts-demoen, havde snakket om det og var kommet ind til Odense for at være med her!!!

Den tredje tale af Stina Engelhardt, sygeplejerske på OUH Odense Sygehus indeholdt en historisk redegørelse for kvindefagenes kamp for ligeløn, mod tjenestemandsreformen fra 1969 og over den danske models fiasko som redskab i denne kamp.
Talen blev læst op af sygeplejerske Laila OUH, Svendborg.

Hun sagde bl.a.:

– Siden konflikten i sommer har rigtigt mange sygeplejersker valgt at sætte foden på bremsen. Vi har fået nok. Der kan ikke løbes stærkere og hvis ikke man skal slides op eller ende med en sygemelding, så må vi have politikerne til at forstå sagens alvor.
Ved at sætte foden på bremsen og gøre hvad man kan for at holde sit arbejde indenfor sin normtid (det kan være svært, da mange så pålægges vagter i stedet), så er det blevet MEGET tydeligt, at manglen på personale er ekstrem. Der fiskes i stor stil efter vores arbejdskraft med diverse lokale aftaler og ikke mindst FEA-vagter. Men det løser ikke de overordnede problemer – tværtimod. Ved at tage FEA-vagter får man lidt ekstra i lønningsposen nu og her, men det giver på sigt et forkert billede af, hvad vores reelle løn er – spørg bare CEPOS!

Læs hele talen her

Derefter sluttede SANGT af med endnu nogle gode musiknumre, og hele pladsen gyngede og vuggede med til rytmerne.

Mette Vestergaard afsluttede med at sige tak for fremmødet og at kvindekampen fortsætter, også efter 8. marts. Et fint arrangement med en rigtig god stemning!

Se mere til 8. marts – kvindeoprør på den fælles facebookside

Fælles udtalelse

8. marts – kvindeoprør har op til kampdagen vedtaget en fælles udtalelse.

PÅ VIDEO fra København – oplæst af konferencier Katrine Villien

APK udgav denne 8. marts appel, der også blev delt ud som løbeseddel:
Vi vil kæmpe for et værdigt kvindeliv i fred og frihed

 

 

 

 

 

 


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne

Ingen resultater