Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /var/www/kpnet.dk/public_html/udafeu/wp-content/plugins/jetpack/modules/infinite-scroll/infinity.php on line 153

Warning: Cannot modify header information - headers already sent by (output started at /var/www/kpnet.dk/public_html/udafeu/wp-content/plugins/jetpack/modules/infinite-scroll/infinity.php:153) in /var/www/kpnet.dk/public_html/udafeu/wp-includes/feed-rss2.php on line 8
Ud af EU Blog https://kpnet.dk/udafeu Vejen ud af EU Thu, 14 Dec 2017 08:03:37 +0000 da-DK hourly 1 https://wordpress.org/?v=4.9.25 https://i1.wp.com/kpnet.dk/udafeu/wp-content/uploads/2017/02/cropped-adnamrk_ud_af_eu_FF_Aarhus_05102013.jpg?fit=32%2C32&ssl=1 Ud af EU Blog https://kpnet.dk/udafeu 32 32 124757960 Hvad går Brexit-aftalen ud på? Af Lave K. Broch https://kpnet.dk/udafeu/lavebroch/hvad-gaar-brexit-aftalen-ud-paa-af-lave-k-broch Thu, 14 Dec 2017 08:01:39 +0000 http://kpnet.dk/udafeu/?p=184 Læs videre Hvad går Brexit-aftalen ud på? Af Lave K. Broch ]]>   Fra Folkebevægelsen landsmøde – hyldest til Brexit


Af Lave K. Broch

Storbritanniens og EU’s repræsentanter er nu blevet enige om den første aftale om samarbejde efter Brexit. Aftalen skal dog godkendes på EU-topmødet den 14. til 15. december. Nederst kan du finde selve aftalen. Jeg har selv altid troet at samarbejde var muligt, og er træt af alle de skræmmescenarier, som mange EU-tilhængere er kommet med og kommer med.

Lad mig lige slå en ting fast: Både Labour og De Konservative i Storbritannien støtter Storbritanniens udtræden af EU. Brexit er derfor en realitet og alle der drømmer om at rulle det britiske folks vilje tilbage må lære at acceptere, at verdens femte største økonomi er på vej ud af EU.

Her er nogle af de væsentlige ting, som er blevet aftalt:

  1.  Statsborgere fra EU-landene og britiske statsborgere i EU-landene har ret til at blive. Rettighederne for deres børn og partnere i eksisterende forhold er også garanteret. Britiske domstole vil sikre håndhævelsen af rettigheder for EU-borgere i Storbritannien, men kan henvise uklare sager til EU-domstolen i otte år efter Brexit.
  2. Aftalen lover at sikre, at der ikke bliver en hård grænse mellem Nordirland (Storbritannien) og Irland. Aftalen slår fast at hele Storbritannien, herunder Nordirland, vil forlade EU’s toldunion. Det er uklart, hvordan en åben grænse vil blive sikret, men aftalen siger også at hvis det ikke lykkes at nå frem til en senere aftale, vil Storbritannien sikre “fuld tilpasning” med toldunionens og det indre markeds regler i relation til Godfredagsaftalen. Det nordiske parti DUP skal dog godkende evt. barrierer mellem Nordirland og resten af Storbritannien.
  3. Der er ingen tal på, hvor meget Storbritannien forventes at betale, men dokumentet beskriver, hvordan regningen vil blive beregnet. I følge EU-observer tales der om ca. 40-45 milliarder euro netto. Briterne har nemlig også penge tilgode i ECB og EU’s investeringsbank.
  4. Storbritannien skal ikke betale for udflytning af EU-institutioner.
  5. Storbritannien er indforstået med at fortsætte med at betale til EU-budgettet som normalt i 2019 og 2020 og til pensioner.
  6. Storbritannien og EU har også et fælles ønske om samarbejde om nukleare forhold, retspolitik og sikkerhedspolitik.
  7. I overgangsperioden vil EU-lovgivningen gælde i Storbritannien.

Her er aftalen: joint_report BREXIT

]]>
184
Kommunerne, velfærden og EU https://kpnet.dk/udafeu/poulando/kommunerne-velfaerden-og-eu Wed, 06 Dec 2017 15:49:19 +0000 http://kpnet.dk/udafeu/?p=178 Læs videre Kommunerne, velfærden og EU ]]>
Af Poul Andersen

Nu, hvor kommunalvalget er kommet lidt på afstand og kampen om borgmester og udvalgsposter er overstået. Og dejen til alle rævekagerne er blevet godt og grundigt æltet, vil det måske være en ide at hæve blikket lidt. For hvor meget kan det kommunale, såkaldte selvstyre, gøre for at sikre den sociale velfærd?

Kommunerne er jo lagt i en økonomisk spændetrøje dikteret af folketinget og EU. Her lige en kort historisk gennemgang.

Tilbage i 2012 vedtog et flertal af Folketingets partier, bestående af socialdemokratiet, de Radikale, SF, Venstre og konservative at tilslutte Danmark EUs finanspagt. Selvom vi har vores Euro forbehold, blev denne, for befolkningen afgørende beslutning, skammeligt taget uden en folkeafstemning. Efterfølgende – for at tilpasse den økonomiske politik til finanspagten – vedtog folketinget en budgetlov som sætter loft over hvor stort underskud der må være på den danske finanslov i fremtiden.

Og hvad har det så med kommunerne at gøre?

Budgetloven gør at der er lagt udgiftslofter for stat, regioner og kommuner. Disse ligger fast for en fireårig periode – på kroner og øre. Dette for at trimme dansk offentlig økonomi til kravene fra EU.
Således er der altså lagt en jernring om det økonomiske råderum i kommunerne.

Alt andet lige betyder det også, at hvis der ude i kommunerne foretages forbedringer et sted kræver det nedskæringer et andet sted. Og selv om en kommunekasse bugner, må man ikke bruge af pengene.

Et andet aspekt, der også er værd at nævne i den forbindelse, er de reformer der i høj grad bliver forvaltet ude i kommunerne. Disse asociale reformer af bl.a. efterløn, fleksjob, førtidspension osv. er også gennemført på baggrund af henstillinger fra EU. At reformerne i nogle kommuner bliver administreret stramt og bevisligt ulovligt, skal bekæmpes. Der skal aktioneres og demonstreres for at få en ordentlig forvaltning. Når det så er sagt, må kravet være at få rullet reformerne tilbage. Det må være indlysende at hvis det krav skal gennemføres, kræver det at Danmark kommer ud af EU og EU ud af kommunerne. Før vi overhovedet kan tale om selvstyre.

Poul

]]>
178
NEJ tak til EU-militær – Af Rina Ronja Kari https://kpnet.dk/udafeu/rina/nej-tak-til-eu-militaer-af-rina-ronja-kari Thu, 16 Nov 2017 07:59:15 +0000 http://kpnet.dk/udafeu/?p=167 Læs videre NEJ tak til EU-militær – Af Rina Ronja Kari ]]>
Af Rina Ronja Kari

Kan I huske i sommers, da EU-toppen fremlagde deres planer om mere EU-militær, blandt andet i form af PESCO, et “permanent struktureret samarbejde på forsvarsområdet”, og en styrkelse af EU’s fælles kampgrupper med kommandocentral i Bruxelles? Et stort skridt frem mod udviklingen af et egentligt EU-militær!

I dag over frokost har EU’s udenrigs- og forsvarsministre så diskuteret planerne, og 23 af dem har meldt deres lande ind i planerne om et tættere militært samarbejde og udviklingen af en fælles forsvarspolitik. Det kan man læse mere om her

Selvom EU godt kan lide at fremstille sig selv som et fredens projekt, er der i høj grad tale om en militær oprustning – og det er hverken godt for freden eller landenes selvbestemmelse over forsvarsområdet.

Danmark er HELDIGVIS ikke et af de lande. Vores militære forbehold gør nemlig, at regeringen ikke kan bare kan sende Danmark ind i et tættere militært samarbejde uden at spørge befolkningen først.

Der skal derfor lyde et stort tak fra min side til de vælgere, der i 1992 stemte NEJ til Maastrichttraktaten, og dermed sikrede Danmarks suværenitet over blandt andet forsvarspolitikken. TAK!!

Men vi ved jo desværre også, at magthaverne ikke bare tager et nej for et nej, og vi oplever et konstant pres både fra EU’s og regeringens side for at gøre op med de danske forbehold.

Hvis de danske forbehold skal forsvares kræver det, at vi er mange, der kæmper sammen mod EU’s militære oprustning.

Derfor håber jeg, at du vil være med:
Bliv medlem af Folkebevægelsen!

Se også

Rina Ronja Kari på facebook

]]>
167
EU-kommissionens formand foreslår endnu mere union! Vi skal sige nej tak! https://kpnet.dk/udafeu/lavebroch/eu-kommissionens-formand-foreslaar-endnu-mere-union-vi-skal-sige-nej-tak Thu, 14 Sep 2017 09:43:54 +0000 http://kpnet.dk/udafeu/?p=146 Læs videre EU-kommissionens formand foreslår endnu mere union! Vi skal sige nej tak! ]]>

Af Lave K. Broch

Briterne stemte som bekendt for udtræden af EU i juni sidste år. Det burde have ført til en stor selvransagelse i EU. Men unionstoget er ikke stoppet. EU-toppen har i stedet besluttet, at unionen skal styrkes.

EU-kommissionens formand Jean-Claude Juncker gav i sin ”state of the union” tale i går udtryk for, at EU skal have endnu mere magt. Målet er bl.a. en militær union senest i 2025, en EU-finansminister, flertalsafgørelser på det udenrigspolitiske område, at få alle EU-lande med i EU’s bankunion og at gøre euroen til valuta for hele EU.

Her er nogle citater fra Junckers tale den 13. september 2017:

  • “We set out to complete an Energy Union, a Security Union, a Capital Markets Union, a Banking Union and a Digital Single Market. Together, we have already come a long way.”
  • “We need a European Minister of Economy and Finance: a European Minister that promotes and supports structural reforms in our Member States”
  • “The euro is meant to be the single currency of the European Union as a whole. All but two of our Member States are required and entitled to join the euro once they fulfil all conditions…
  • “If we want banks to operate under the same rules and under the same supervision across our continent, then we should encourage all Member States to join the Banking Union.”
  • “I want our Union to become a stronger global actor. In order to have more weight in the world, we must be able to take foreign policy decisions quicker. This is why I want Member States to look at which foreign policy decisions could be moved from unanimity to qualified majority voting.”
  • “By 2025 we need a fully-fledged European Defence Union. We need it. And NATO wants it.”
  • “I also have sympathy for the idea of having transnational lists – though I am aware this is an idea more than a few of you disagree with. Such lists would help make European Parliament elections more European and more democratic.”
  • “If you want to strengthen European democracy, then you cannot reverse the democratic progress seen with the creation of lead candidates – ‘Spitzenkandidaten’.”

Juncker siger i sin tale, at EU ikke er en stat. Men undskyld mig. Det er jo netop i den retning EU bevæger sig. Alene spørgsmålet om, at EU skal have overstatslig magt inden for den udenrigspolitiske område burde få advarselslamperne til at lyse for os, der ønsker at bevare Danmark, som et selvstændigt og samarbejdende land.

Vi bevæger os i øjeblikket i retningen af skabelsen en ny statsdannelse. En udvikling, som kan betyde, at Danmark bliver en delstat i stedet for at være en selvstændig stat. Det vil få stor betydning for demokrati, men også inden for de forskellige politikområder – ikke mindst vores velfærd og miljøet.

Det er ikke udvikling, som jeg kan støtte. Min vision for vores land er, at vi bevarer suveræniteten over udenrigspolitikken, bankerne og alle de andre spørgsmål, som EU ønsker magt over. At vi har et levende folkestyre, et nordisk velfærdssamfund og et bæredygtigt miljø.

Vi skal ikke sige ja til mere centralisering af magt. Vi bør i stedet arbejde for, at Danmark bliver en god nabo til EU – og ikke en delstat i Europas Forenede Stater. Vi bør simpelthen være venner med naboerne i syd uden at underlægge os den nye statsdannelse.

For at vinde denne kamp er vi også nødt til at se på alternativer til EU. Vi kan ikke overleve uden samarbejde og handel med andre lande. Et dansk EFTA-medlemskab vil sikre os handelsforbindelser til EU og andre lande. Jeg er også varm tilhænger af, at vi laver et tættere nordisk samarbejde, og at vi aktivt arbejder for en styrkelse af Europarådet og FN.

Norden kan blive et Canada i Europa. Jeg ser meget gerne, at det nordiske samarbejde bliver til et nordisk statsforbund. Det er en sammenslutning af selvstændige stater i en tæt alliance. Det vil gøre, at vi står stærkere. Men vi skal ikke begå samme fejl i Norden, som det der sker i EU. Vi skal i Norden give plads til forskellighed og bygge samarbejdet nedefra. Og det er værd at huske at et massivt flertal af danskerne gerne ser mere nordisk samarbejde, mens danskerne er delte i forhold til EU. Det samme gælder i de andre nordiske lande.

Udviklingen i EU gør, at arbejdet for dansk frigørelse for EU bliver vigtigere end nogensinde. Storbritannien forlader EU i 2019 og målet må være at vi også kommer ud af EU.

Ja til selvstændighed, samarbejde og et tættere nordisk samarbejde – Nej til EU-staten!

]]>
146
Danmark skal aldrig give EU magt over bankerne! https://kpnet.dk/udafeu/lavebroch/danmark-skal-aldrig-give-eu-magt-over-bankerne Wed, 05 Jul 2017 22:06:24 +0000 http://kpnet.dk/udafeu/?p=137 Læs videre Danmark skal aldrig give EU magt over bankerne! ]]>

Af Lave K. Broch

Løkkes ord om et slankere EU er tilsyneladende allerede glemt. Regeringen overvejer dansk deltagelse i EU’s bankunion. Det har jeg ingen forståelse for. Danmark er ikke med i euroen, og vi bør på ingen måde give EU magt over bankerne.

Regeringen har bedt den såkaldte Koordinationsgruppe for Finansiel Stabilitet om at vurdere fordele og ulemper ved en dansk indmeldelse i EU’s bankunion. I denne koordinationsgruppe vil der være repræsentanter fra følgende ministerier og styrelser: Erhvervsministeriet (formand), Finansministeriet, Økonomi- og Indenrigsministeriet, Udenrigsministeriet, Nationalbanken, Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet.

Med den sammensætning skal mange ikke have studeret Statskundskab i mange dage før man kan gætte sig til hvilken vej vinden blæser i koordinationsgruppen.

Vi må derfor forvente, at regeringen vil ende med at anbefale dansk tilslutning til EU’s bankunionen.

Det må føre til et krav om en dansk folkeafstemning.

Ja til samarbejde og demokrati – Nej til dansk indlemmelse i EU’s bankunion!

PS. her er et argument, som Brian Mikkelsen måske ikke har overvejet. Storbritannien er faktisk heller ikke med i EU’s bankunion og alligevel blev London et finanscentrum. Så hvis London kunne klare det uden at underkaste sig EU’s bankunion, så kan jeg ikke forstå hvorfor det skulle være en fordel for København og Danmark, at vi giver EU magt over vores banker.

Se også Folkebevægelsen mod EUs kampagneside mod Bank-unionen.

]]>
137
EU’s jernbanepakke: En gentagelse af Storbritanniens mislykkede forsøg? https://kpnet.dk/udafeu/rina/eus-jernbanepakke-en-gentagelse-af-storbritanniens-mislykkede-forsoeg Sun, 11 Jun 2017 22:10:41 +0000 http://kpnet.dk/udafeu/?p=140 Læs videre EU’s jernbanepakke: En gentagelse af Storbritanniens mislykkede forsøg? ]]>

Af Rina Ronja Kari

Den britiske Labour-leder Jeremy Corbyn har bebudet, at han vil nationalisere jernbanedriften i Storbritannien efter en komplet mislykket privatisering for 20 år siden. Men Bruxelles har intet lært. Tværtimod vil man øge liberalisering og harmonisering af togdriften i EU.

Labour har bebudet, at de vil nationalisere jernbanedriften i Storbritannien. Tyve år efter at British Rail blev privatiseret står man nu med overfyldte tog, dyre billetpriser og nedslidt materiel. De ansatte strejker i protest mod de jammerlige forhold, de er bekymrede for sikkerheden, og de sidste måneder har der været massive forsinkelser.

Faktisk er der stiftet en folkelig bevægelse for at nationalisere jernbanerne igen.

Privatiseringen og den fri konkurrence skulle have givet de britiske kunder billigere og bedre service. I stedet har de fået et hav af problemer, fordi privatiseringen har medført et ræs mod bunden for at skabe profit. Jo, man forstår godt, at Labour vil rette op på dette ved at nationalisere jernbanedriften.

Når man sammenligner de britiske tilstande med Frankrig og Tyskland, hvor meget veldrevne nationale selskaber står for størstedelen af togdriften, så virker det mildest talt ikke som en særligt indlysende idé at øge mulighederne for privatisering af jernbanedriften. Men det er netop, hvad EU ønsker.

Danmark: Bundet på hænder og fødder

EU ønsker at harmonisere og liberalisere jernbanedriften i hele EU. Det skal ske med EU‘s fjerde jernbanepakke. Først og fremmest vil jernbanepakken medføre, at EU’s medlemslande med start i december 2019 gradvist bliver tvunget til at åbne deres jernbanedrift mere og mere op for konkurrence udefra.

Det vil sige, at medlemslande skal acceptere bud fra udenlandske private og statslige selskaber og overlade dem togdriften, hvis deres bud ifølge EU’s regler regnes for bedre og billigere end de nationale jernbaneselskabers. Også i Danmark bliver vi tvunget til at åbne vores jernbanedrift op.

Dermed vil man lidt forsimplet i princippet kunne man have et privat italiensk selskab til at stå for togdriften i Jylland, et privat hollandsk selskab på Fyn og det statsejede tyske selskab Deutsche Bahn til at klare togdriften på Sjælland, samt DSB til at klare resten.

Dette vil give en langt mere fragmenteret jernbanetransport, og Det Europæiske Transportarbejderforbund (ETF) har protesteret mod EU’s jernbanepakke, som de mener vil medføre arbejdsløshed, social dumping og ringere vilkår for de ansatte i EU’s jernbanedrift, samt forringelse af service og sikkerhed for passagererne.

Som man har set i Storbritannien giver privatiseringer ofte et ræs mod bunden. Men når først EU har talt, så bliver det meget svært for både togselskaber, fagforeninger, regeringer og kunder at modsætte sig.

Et andet stort spørgsmål er, hvad man skal stille op, hvis eksempelvis det hollandske selskab som klarer togdriften på Fyn går konkurs. Hvem skal så tage over? Hvad sker der med de ansatte? Hvad med passagererne som afhænger af selskabet?

Fordelen ved et samlet nationalt selskab er netop, at der findes en garant i form af staten, samt forpligtelse på at sikre transport – også i de mindre rentable yderområder.

Privatisering: Fælles værdier ned i få lommer

EU har haft det som en af sine fornemste opgaver at fremme konkurrence og såkaldte frie udbud, hvilket har medført stigende privatisering af offentlige serviceydelser. Øget konkurrence skal angiveligt komme borgerne og forbrugerne til gode, men i virkeligheden sker det stik modsatte alt for ofte, som i tilfældet med British Rails.

De færreste vil nok påstå, at DSB er fejlfri, men i en offentlig virksomhed som DSB vil et eventuelt overskud blive investeret i forbedringer af service, infrastruktur eller materiel – eller eventuelt tilfalde staten, som kan bruge pengene på andre opgaver til gavn for det fælles samfund.

Hvis en dansk regering i fremtiden vil give DSB særstatus i forhold til togdriften i Danmark, så indtjeningen kommer os alle til gode, så kan det i langt de fleste tilfælde kun ske, hvis DSB kan overbyde udenlandske selskaber i forhold til EU’s udbudsregler.

Problemet med at gennemtvinge denne form for udlicitering af togdriften til private firmaer er, at der skal skabes et overskud. Dette overskud går typisk til nogle aktionærer. Uanset hvordan man vender og drejer det, så kan overskuddet i jernbanedriften kun komme fra et sted: kunderne.

Når man privatiserer jernbanedriften og andre offentlige virksomheder som postvæsen, energi eller vandforsyning, så flytter man fælles værdier fra det offentlige over i private investorers lommer.

I Storbritannien har staten oven i købet støttet private selskaber for at sikre den offentlige transport. Men hvis borgerne skal betale to gange for togdriften – først via billetterne og siden via skatten – hvad er så pointen med at privatisere?

Ofte betaler disse investorer ikke engang skat af disse indtægter i landet, hvor pengene tjenes, som vi har set med DONG. Så vores fælles værdier kan altså nemt havne uden for landets grænser, hvor de ikke gavner fællesskabet.

Kun Daxit giver fuld selvbestemmelse

Netop her finder man kernen i EU’s projekt. Det handler om at skabe rigdom for private virksomheder og investorer på bekostning af den brede befolkning. Det er ikke noget tilfælde, at de rigeste i EU er blevet mærkbart rigere under finanskrisen, mens almindelige mennesker har mistet arbejde, hus og hjem i kolossalt omfang. EU har simpelthen ikke formået at beskytte almindelige menneskers interesser.

På denne baggrund giver det rigtig god mening, at Labour vil nationalisere jernbanerne, så indtjeningen igen kommer til at gå til fællesskabet, og dermed til forbedringer af materiel, service og de ansattes vilkår, i stedet for at gå lige lukt ned i aktionærernes lommer.

Hvis vi ønsker den samme grad af mulighed for selvbestemmelse og beskyttelse af vores nationale jernbanedrift og øvrige fælles ressourcer, så kræver det et dansk exit af EU. Et Daxit.

(Dette indlæg er tidligere blevet bragt i Berlingske Politiko)

]]>
140
Fra BREXIT til DAXIT https://kpnet.dk/udafeu/ud-af-eu-bloggen/fra-brexit-til-daxit Wed, 31 May 2017 18:00:46 +0000 http://kpnet.dk/udafeu/?p=127 Læs videre Fra BREXIT til DAXIT ]]> Den britiske EU-modstand er på march og har lært os ordet BREXIT. Også vores friheder er på spil, og vores kamp hedder nu DAXIT.

Kronik bragt i Arbejderen 25. maj 2017, af Jakob Lindblom, Folkebevægelsen mod EU i Aarhus

Der er røre i EU-modstanden. Mod alle spådomme stemte et flertal nej til at ophæve retsforbeholdet, og med briternes Brexit er katten ude af sækken for alvor. Nu er det ikke bare nye traktater, der stemmes ned, men selve EU-medlemskabet.

Det er en gave for EU-modstanden herhjemme, men hvordan kommer vi så videre?

For det første skal vi passe på ikke at nære illusioner om, at EU faktisk kan ændres i en social eller grøn retning. Det vil aldrig lykkes at dreje EU’s traktater i en sådan retning imod den europæiske storkapitals og EU-elitens interesser.

Den vetoret, EU-eliten har taget fra befolkningerne, har de nemlig beholdt selv. Blot én borgerlig regeringsleder som Orban i Ungarn er nok til at forhindre progressive traktatændringer.

Det betyder, at der kun er udmeldelsesstrategien tilbage, hvis man vil genvinde sit demokrati og generobre muligheden for at føre en anden og solidarisk politik.

DAXIT, DAXIT og DAXIT

Men hvordan vinder vi så en udmeldelse? Her nævner Karen Sunds fra Folkebevægelsen, Djursland, i sin kronik i Arbejderen den 6. april, at der skal opbygges en bred bevægelse over to krav. En folkeafstemning senest et år efter britisk udtræden og lige mange ressourcer til ja og nejsiden.

Jeg er ikke uenig i kravene, men skal vi have held med disse krav, så skal vi gribe det meget mere lavpraktisk an. Læren af Brexit-afstemningen var i mine øjne Brexit – altså selve ordet Brexit. Ord skaber sin egen dynamik, sin egen magt.

Dette aspekt kan ikke fremhæves nok, og vi kender det fra en lang række andre politikområder. Spørger man folk, om de vil have velfærd eller skattelettelser, har svaret altid lydt velfærd.

Forudsætningen for at få skabt en stærk bevægelse for en folkeafstemning er ikke at snakke med ligesindede organisationer og nøglepersoner om nogle krav. Der er vi slet ikke endnu.

Forudsætningen er at skabe et ligestillet valg, hvor befolkningen snakker om EU-medlemskabet på en måde, den ikke gør i dag. Kort sagt, få etableret ordet DAXIT som et naturligt sprogligt alternativ til EU.

Har vi den sproglige ramme klar i form af ordet DAXIT, så kan vi begynde at udfylde denne ramme. Så kan vi pege på alle de positive ting ved DAXIT, og vi tvinger pludselig ja-siden til at diskutere vores dagsorden. En ting, som ellers har været komplet umulig uden for de egentlige folkeafstemningsperioder.

Ja selv til EP-valgene har det været næsten umuligt. Vores første og største hovedprioritet er derfor at få folk til at forstå og bruge ordet DAXIT. Simpelthen få det etableret som normalt i den politiske dagligdags sprogbrug. Det skal vi alle bidrage til.

Ordet skal indgå i Facebook-opslag, debatter, læserbreve og hvad vi ellers laver. I Folkebevægelsen mod EU’s kampagneudvalg har vi taget ordet til os og lavet uddelingsaviser, klistermærker, løbesedler og badges med DAXIT. Vi skal ikke være bange for, at andre bruger ordet.

Tvært imod er det kun en gave, hvis både højre- og venstreorienterede EU-modstandere og medier tager begrebet til sig. Lige som Dansk Folkeparti (næsten) altid vinder på at tale udlændinge, så vinder vi på DAXIT.

Gør EU-modstanden positiv

DAXIT-kravet vil givetvis blive mødt med beskyldninger om nationalisme og trusler om økonomisk ruin. Det skal vi være klædt på til, men i stedet for straks at gå i defensiven og forsvare os, så skal vi tegne det positive billede af, hvad vi så vil med vores EU-modstand.

Da den britiske premierminister Theresa May trykkede på udmeldelsesknappen i EU, skete det med en tale om, at nu skulle Storbritannien tage magten tilbage og lave sine egne love og bygge et land, som deres børn og børnebørn kan være stolte over at kalde hjem.

Herhjemme er vi gode til at forklare alle EU’s ulykker, men vi er for dårlige til at turde drømme højt om de muligheder, som en udmeldelse vil give os, for at skabe forandring, og for at revitalisere vores demokrati ved at bestemme lovene selv.

Det er vores frihed, det handler om. Dette er lære nummer to fra Brexit. Vi skal turde drømme og tegne de positive visioner.

I takt med dette vil vi også nemmere kunne imødegå de skræmmekampagner, som uvægerligt vil komme. Det vil blive et positivt tilvalg af DAXIT fremfor et negativt fravalg, hvor man vejer onderne op imod hinanden: EU’s dårligdomme contra frygten for den økonomiske skræmmekampagne.

Det betyder ikke, at vi ikke allerede nu skal afmontere de forventede skræmmekampagner. Læren fra 1972 var klart, at man sagtens kan skræmme et ja igennem, hvis frygten for ens job steg. Derfor er et fokus på handel og økonomi stadig vigtig, men vi kan gøre det nemmere for os selv med den positive modfortælling.

Hvor står vi nu?

De næste to år bliver afgørende. Formår vi at bruge Brexit-forhandlingerne til at vinde kampen om DAXIT-ordet og sætte denne dagsorden bredt i befolkningen, så står vi med alle kort på hånden til at gøre næste EU-parlamentsvalg til et egentligt DAXIT-valg.

Så er briterne også endeligt ude, og vi kan bruge deres aftale som springbræt for en egentlig bevægelse med krav om folkeafstemning. Men det er i denne rækkefølge tingene skal lykkes. Derfor alle sammen:

Lad os tage ved lære af briternes erfaring og skabe vores positive vision uden for EU. Lad os kalde det DAXIT, og lad os ikke forsømme en eneste mulighed for at bruge netop dette ord. DAXIT skaber nemlig DAXIT. Men det kræver hårdt arbejde.

]]>
127
I en tid med ufred er det vigtigere end nogensinde at der aktivt gøres en indsats for en mere fredelig verden https://kpnet.dk/udafeu/lavebroch/i-en-tid-med-ufred-er-det-vigtigere-end-nogensinde-at-der-aktivt-goeres-en-indsats-for-en-mere-fredelig-verden Tue, 30 May 2017 20:24:23 +0000 http://kpnet.dk/udafeu/?p=130 Læs videre I en tid med ufred er det vigtigere end nogensinde at der aktivt gøres en indsats for en mere fredelig verden ]]> Tale af Lave Knud Broch

Folkebevægelsen mod EU var blevet inviteret til at holde en tale om EU s militarisering på demonstration for fred mod Nato, den 24. maj 2017 i København ved Forsvarsministeriet.

 

Kære alle,

Tak for invitationen til at tale her i dag.

I en tid med ufred er det vigtigere end nogensinde at der aktivt gøres en indsats for en mere fredelig verden.

Folkebevægelsen mod EU vender sig imod  EU’s militarisering.

  • EU støtter våbenindustrien.
  • EU er i gang med at opbygge en egen militær struktur
  • Og EU fører en udenrigspolitik, der er til skade for freden.

EU har bl.a. oprettet et såkaldt forsvarsagentur i Bruxelles.

Forsvarsagenturet arbejder målrettet for en styrkelse af den europæiske våbenindustri.

En våbenindustri, der igennem mange år har eksporteret våben til lande der vedvarende krænker menneskerettighederne.

Jeg mødte for et par år siden en repræsentant fra Amnesty International, der kunne fortælle om at der var fundet ammunition fra EU i Gaza efter Israels store angreb på området.

Men også andre lande – der bruger våben mod civile – har gennem årene købt våben i EU.

F.eks. købte Irak under Saddam Hussein våben i EU.

Og nu vil EU også lave en forsvarsforskningsfond, der skal forske i udviklingen af nye våbentyper. Og den danske regering vil at Danmark skal støtte denne fond økonomisk.

Det mener vi er i strid med vores forsvarsforbehold.

Danske skatteydere skal ikke betale til udviklingen af våben i EU.

Hvis regeringen og EU-tilhængerne vil have Danmark med i EU’s forsvarspolitik, så bør de afholde en folkeafstemning.

EU er også i fuld gang med at opbygge en militær union.

Dette støttes ikke mindst af den franske og tyske regering, og efter at briterne træder ud af EU vil det blive nemmere for Frankrig og Tyskland at styrke EU’s militære side.

EU har allerede taget de første skridt i forhold til etableringen af et militært hovedkvarter også kaldet et kommandocenter.

I EU’s Lissabon-traktat står der at medlemslandene forpligter sig til vedvarende at forbedre deres miltære kapacitet.

Det er jo bindegalt.

Hvordan kan man binde landene til at opruste eller forbedre deres militære udrustning?

Hvad hvis medlemslandene en dag i fremtiden vil nedruste?

EU-traktaten er i øvrigt på over 300 sider og ingen steder i traktaten står der:

  • at EU-landene kun må lave militære aktioner uden for unionen, hvis der er et FN-mandat og
  • intet sted i traktaten står der at EU vender sig imod masseødelæggelsesvåben. Heriblandt atomvåben.

Nej – EU er ikke ligefrem fredens projekt.

Det gælder også når man ser på EU’s udenrigspolitik og ikke mindst EU’s terrorliste.

EU deler verden op i venner og fjender.

Men når man ser på verdens konflikter vil man hurtigt finde ud af at konflikterne er mere komplicerede.

Det er derfor Norge har valgt at takke nej til EU’s terrorliste.

I Norge vil der aldrig have været en sag om Roy-tv. For PKK er ikke på nogen terrorliste.

Nordmændene arbejder i stedet for at bringe stridende parter sammen til fredsforhandlinger.

Det lykkedes f.eks. i Colombia.

Over 200.000 colombianere havde mistet livet i den colombianske borgerkrig, og op mod 7 millioner colombianere lever som flygtninge i deres eget land.

Norge og Cuba støttede aktivt en fredsproces i Colombia og det lykkedes at få oprørsgruppen FARC og Colombias regering til at forhandle sig frem til en fredsaftale.

Men hvor var EU?

EU havde selvfølgelig terrorstemplet FARC og det var først da fredsaftalen var forhandlet på plads, at EU ophævede terrorstemplingen.

Colombia er ikke det eneste sted hvor EU har valgt side. Det sker stort set over alt.

I Sri Lanka-konflikten var EU’s terrorstempling af De Tamilske Tigre i 2006 ødelæggende for den igangværende fredsproces.

Også der spillede Norge en central rolle, og alle de fem nordiske lande deltog i en fredsmission i Sri Lanka.

Efter EU’s terrorstempling af De Tamilske Tigre startede kamphandlingerne i Sri Lanka.

De nordiske EU-lande – Danmark, Finland og Sverige – var på grund af EU’s terrorstempling nødt til at trække deres observatører ud af Sri Lanka.

Norge og Island – der ikke er med i EU – prøvede at styrke deres bidrag til fredsmissionen, men det hjalp desværre ikke, for Sri Lankas regering iværksatte en stor offensiv, der kostede titusinder af mennesker livet.

Norge var rasende på EU for terrorstemplingen, og den svenske leder af fredsmissionen, følte sig groft svigtet.

I Folkebevægelsen er vi derfor modstandere af EU’s terrorliste.

Vi ser hellere at Danmark bakker op om fredsforhandlinger i verden på linje med Norge.

Vi vender os også imod militariseringen af EU. Det er ikke det som verden har brug for.

Ja til fred og Danmarks forsvarsforbehold i EU.

Nej til EU’s militarisering.

http://broch.dk/

]]>
130
Jeg vil have Danmark tilbage! 1. maj tale af Ann-Selena Cailloux på Den røde plads i Fælledparken https://kpnet.dk/udafeu/ann-selena/jeg-vil-have-danmark-tilbage-1-maj-tale-af-ann-selena-cailloux-paa-den-roede-plads-i-faelledparken Sun, 07 May 2017 17:56:44 +0000 http://kpnet.dk/udafeu/?p=123 Læs videre Jeg vil have Danmark tilbage! 1. maj tale af Ann-Selena Cailloux på Den røde plads i Fælledparken ]]>

Af Ann-Selena Lindenskov Cailloux, Folkebevægelsen mod EU
Tale holdt på 1. maj på den Røde plads i Fælledparken

Mit navn er Ann-Selena og mit efternavn er Cailloux. Det er fransk og kommer fra min oldefar, der kom til Danmark for at arbejde og som besluttede sig for at blive her og gifte sig med min danske oldemor. Han kom hertil i 1897, altså længe før den frie bevægelighed.

Og lige Frankrig er mig meget på sinde lige nu. Franskmændene står overfor et umuligt valg i 2. runde af præsidentvalget på søndag. På den ene side er der en højreorienteret ultra-nationalist og på den anden en mand, der bliver fremstillet som en anden Trump, altså en mand af folket og et alternativ til det etablerede politiske system, der mildt sagt, hænger mange franskmænd ud af halsen.

Men Macron har arbejdet for Rothschild, været økonomiminister og gik blandt andet til valg på at ville nedlægge 120.000 offentlige stillinger. Han er på ingen måde noget nyt. Det er et øv-valg og jeg er glad for at det ikke er mig, der skal tage stilling og vælge en af de to! Ligesom flere af mine franske venner vil gøre, kunne jeg i den situation, måske ligefrem have fundet på at stemme blankt.

Når det så er sagt, er der også noget positivt at sige om 1. runde af det franske valg. Mélenchon fra Front de Gauche gik fra 11% i 2012 til næsten 20% her i 2017. Tæller man Marine le Pen’s stemmer med, har omkring 40% af de franskmænd der har stemt, stemt på partier, der er imod EU!

Briterne er på vej ud, og hvis Frankrig følger efter, kan vi også i Danmark se frem til, i det mindste at få en afstemning om vores medlemskab. Lige nu ser det lidt skidt ud for den danske EU-modstand. Den seneste måling viser at 71% af danskerne er positive overfor EU. Det er en fremgang på 9 procentpoint i forhold til sidste år, men det sjove er, at da man bad en professor i statskundskab forsøge at forklare hvorfor flere danskere nu er positive, giver han brexit skylden.

Altså ikke selve brexit, men EU’s håndtering af brexit. Frygten for hvilke krav EU vil stille og hvilke sanktioner EU vil komme med overfor Storbritannien, gør at danskerne tænker at vi hellere må blive i EU. Det svarer altså til at man holder sin mund eller selv deltager i mobning, af ren frygt for selv at blive det næste offer.

Det er ren Bush-retorik a la “enten er I med os eller også er I imod os”, og så tænker danskere, at vi –  koste hvad det vil, skal sørge for at være med. Men selv om der er lange udsigter til et dansk farvel til EU, er det mere end nogensinde værd at kæmpe for!

Nedskæringerne i den danske velfærd er et oplagt eksempel.Jeg har en rigtig god veninde, som er pædagog. Hun arbejder med multihandicappede voksne som ikke har noget sprog og skal have hjælp til alt. Og hun kan snart ikke mere. De skal være 5 pædagoger om 13 brugere, men lige nu er de tre. 2 er gået ned med stress. Hun har flere gange måttet bruge fagforeningen, når hun blir i tvivl om noget, fx når hendes leder truer med at inddrage hendes ferie. Hun er umulig at lave en aftale med fordi hun aldrig ved hvad tid hun har fri. Hun kan blive sat på overarbejde uden varsel. Hun har ofte lukkevagten, der ofte betyder at hun er alene om 7 brugere. Så hun er også alt for træt til noget når hun endelig har fri.

Hendes leder spurgte hende forleden hvorfor hun er overrepræsenteret i registret der tæller hvilke pædagoger, der bliver slået af brugerne. Men brugerne har ikke noget sprog og formår hun ikke ved øjenkontakt og gestikulationer i en en-til-en kontakt med hver enkelt bruger, at regne ud hvornår de er tørstige, sultne eller skal skiftes, så slår de hende for at få opmærksomhed.

En af de vikarer de har på stuen, er uddannet tekstforfatter, for de må ikke bruge pædagoger osv som vikarer, det koster jo ekstra. Vikaren er så bange for brugere, at hun går og undgår dem og gemmer sig. Hendes leder, som i øvrigt takket være New Public Management, sidder inde i Vester Voldgade og bestemmer hvordan denne her institution på Amager skal styres, prøvede at trøste ved at forsikre min veninde om det jo kun skal være sådan indtil november!!!

Vi bliver nødt til at huske at EU direkte dikterer disse forhold. Forholdene går ud over pædagogerne, men det er mindst lige så slemt for brugerne. Mennesker kan ikke gøre for at de er handicappede og de er 100% afhængige af vores solidaritet, hvis de skal have en anstændig tilværelse.

Vi kan være nok så sure på Løkke, B Olsen og DF, men de er jo dybest set bare marionetdukker. Kun at skælde dem ud, svarer til at behandle symptomerne frem for at nå til roden af en sygdom. Ligesom nedskæringer i offentlige budgetter, dikterer EU også længere tid på arbejdsmarkedet. Længere tid for pædagogen, politibetjenten, håndværkeren og ikke mindst de ufaglærte. Lønmodtagere, der kommer ud på arbejdsmarkedet længe før dem, med de lange, gratis uddannelser, høje lønninger og attraktive pensionsordninger, for første gang i deres liv, får jord under neglene.

Ser man på gennemsnitslevealderen for nogle håndværkere, kan de se frem til at dø før de kan komme på pension. EU dikterer at vi skal spare på behandling og andre omkostninger ved kronisk syge. Det medførte blandt andet flex- og førtidspensionsreformen. De ledige skal heller ikke gå fri og så vi halverede dagpengeperioden.

Faktisk roser EU lige nu Danmark for at have foretaget disse reformer Men der er også noget at fejre i dag.

Det lykkedes os at få en samarbejdsaftale omkring Europol i hus. Europol er fra dags dato et overstatsligt system, der fx kan føre til en fælles efterretningstjeneste. Så i dag, skal vi takke os selv og være glade for at vi stemte nej 3. december 2015. For vi har beholdt retten til at kunne sige til og fra. I øvrigt udtalte professoren i statskundskab at nye afstemninger om de danske forbehold, ville ende til vores fordel.

De færreste danskere vil have mere EU og det skal vi huske at fejre!

For at få inspiration til min tale og lidt for sjov, læste jeg lige nogle borgerlige ord om alt det gode ved EU. Det bliver nævnt igen og igen at EU er lig med fred. Altså… For det første skrev vi, i Lissabon-traktaten, under på at vi i Danmark ville opruste hvert eneste år. Og det er forbudt at samarbejde diplomatisk om fred, lige så snart EU har terrorstemplet en organisation.

Derudover producerer vi jo i EU 30 % af verdens våben. De våben skal bruges inden datoen for sidste holdbarhed. Vi har også toldmure, der samtidig med at EU giver sig selv  landbrugsstøtte, gør at det er meget svært for landmænd udenfor EU at sælge deres varer til os.

Vi køber også fiskekvoterne fra afrikanerne. Alt det forårsager, helt uundgåeligt i sidste ende mere hungersnød, fattigdom og konflikt, og det giver flere flygtninge. Måske kan EU på magisk vis, finde måder at løse flygtninge-krisen på, men hvad nu hvis vi sikrede at færre mennesker var nødsagede til at flygte fra deres land?

Forfatteren af de borgerlige ord, skrev at man skulle sørge for nævne konkreter resultater for at sørge for en bredere opbakning til EU. Resultater giver legitimitet skriver han. Og nævner så billigere mobiltelefoni og internet.

At alt det dårlige ved EU, i nogens øjne, kan opvejes med billig telefoni, gør vores kamp imod EU, endnu vigtigere og mere aktuel end nogensinde. Og vi har alt at vinde.

Eksempelvis i beslutninger om fiskeri i Nordatlanten. Vi kan komme til at  samarbejde med Island, Norge, Storbritannien og Færøerne om at sikre bæredygtigt fiskeri i hele Nordatlanten.

Sidst der var ballade omkring fiskekvoterne, som er en central årsag til at Færøerne ikke er med i EU, endte Danmark på EU’s side. Det er jo helt absurd! Og så kan vi genvinde retten til selv at bestemme vores økonomiske politik.

Vi er sikkert meget uenige i Danmark, men kan man blive enige om nogle demokratisk rammer for en debat, er debatten mere frugtbar og de beslutninger der bliver taget, mere fornuftige. Hvis flertallet så er uenige med mig, må jeg jo bide i det sure æble. Det er demokrati.

Vi ville stå udenfor noget af samarbejdet, hvis vi melder os ud af EU. Og de EU-positive mener at de globale økonomiske spørgsmål kun kan besvares, hvis vi er en 100% integreret del af noget større. At Kinas voksende økonomi og tvivlen om USA’s supermagt-position, gør at verden er så usikker at vi ikke kan tillade os at beskæftige os med det nære. Markedet er ganske enkelt vigtigere end mennesket. Men hvad hjælper det at være en førende økonomi, når fordelene for det almindelige menneske er ikke-eksisterende??

Hvis vi skal konkurrere med fx Kina, kommer vi til at skulle konkurrere på spørgsmål som løn, arbejdsforhold, hensyn til miljø, gennemsigtighed for forbrugeren og ikke mindst vores retssikkerhed.

Så kan det være vi bliver nummer et, men jeg vil hellere holde vores, om end vaklende førsteplads, andenplads, måske kun top5-plads, som et land, hvor vi viser omsorg for de svageste. Hvor vi har lov til at være kritiske overfor magthavere og virksomheder.

Respekten for naturen og for mennesket er simpelthen for høj en pris at skulle betale. Første skridt på vejen til at genoprette Danmark er i mine øjne, at komme ud af EU!

Da jeg skrev på Facebook, at jeg skulle holde tale i dag, kommenterede en bekendt fra Spanien på det og spurgte hvad talen handler om. Jeg svarede de socio-økonomiske konsekvenser ved EU i Danmark. Lige efter skriver hun en privat besked til mig. Jeg tænkte åh nej, here we go again og ganske rigtigt, havde hun kort skrevet “for eller imod EU?”

Jeg har jo familie i Frankrig og Holland, jeg har boet i Frankrig og i Spanien og har venner og bekendte i hele Europa, især i Italien. Jeg ved ikke hvor mange gange jeg har skullet forsvare min anti-EU-holdning, men jeg gør det hver gang, fordi vi bliver nødt til det.

De kigger jo på mig som var jeg djævlen selv, indtil vi får snakket. Og det tager tid og det er svært at forklare, især spansk, men det lykkedes mig for det meste. I Spanien er man ikke kommet sig over Francos diktatur endnu. Valencia hvor jeg boede, er et af de mest korrupte steder i Spanien. Borgmesteren, der først for nyligt blev erstattet, havde siddet på magten i byen i 20 år. Selv den spanske prinsesse har stjålet fra kassen. Og i Italien har man haft, jeg tror det er 63 præsidenter siden 2. verdenskrig.

For mange mennesker i Europa er EU et skridt fremad i retning af mere demokrati. Så jeg forstår dem godt.Men jeg er vokset op i Danmark. Og det Danmark jeg voksede op i er ikke det Danmark jeg lever i nu. Én ting er nedskæringer og jeg er muligvis naiv nu, men der var engang hvor man som minister, kunne stilles til ansvar for hvad der foregik i ens ministerie. Nu er vi i en situation hvor der mangler 80 milliarder hos skat. Og ingen blir stillet til ansvar. Og vi er vel at mærke i det EU, mange på venstrefløjen kalder en garant for en kamp imod skattely.

Jeg vil have Danmark tilbage. Ikke ligesom DF, der, hvis de nogensinde har vidst det, i hvert fald har glemt hvad Danmark er. Det er vigtigere end nogensinde at vi på venstrefløjen udtaler vores EU-modstand. Den har intet med racisme at gøre. Vi vil gerne samarbejde internationalt, men verden er bare meget større end EU.

EU gør det tværtimod sværere for at kæmpe for vores principper. De giver måske en næse her og der, men man ser overordnet set igennem fingrene med de konservative og ultra-højreorienterede kræfter. De får magten i fx Polen, hvor man afskaffer retten til abort eller i Ungarn, hvor Orban har bygget et hegn og ligefrem vil nedlægge universiteter og kontrollere pressen.

Nogen tror EU er modstandere af højreorienterede kræfter, men EU er snarere årsagen til at de vinder frem. Den nedladende retorik og manglende demokratiske indflydelse, gør mange europæere så desperate, at de søger hen imod noget andet og så står folk som Marine le Pen klar med åbne arme.

Jeg forklarede min spanske veninde meget kort, at jeg elsker europæerne og alle andre mennesker, og derfor hader jeg EU. Og igen, er der en fordel ved den første runde i det franske præsident-valg. For Mélenchon har vist alle, at der findes EU-modstand på venstrefløjen, så jeg nævnte ham (han har i øvrigt spanske bedsteforældre) og straks blev hun nemmere at tale med!

Jeg så glad for at stå her i dag. Jeg er glad for at være en del af den anti-racistiske og venstreorienterede kamp imod EU. Og selv om det virkelig er op ad bakke, er jeg sikker på at vi vil vinde en dag.

Tak for ordet:-)

]]>
123
Tale ved Rød 1. maj 2017, Munke Mose i Odense https://kpnet.dk/udafeu/jesper/tale-ved-roed-1-maj-2017-munke-mose-i-odense Wed, 03 May 2017 14:56:16 +0000 http://kpnet.dk/udafeu/?p=114 Læs videre Tale ved Rød 1. maj 2017, Munke Mose i Odense ]]>
Denne 1. maj kan vi lykønske hinanden med, at EU er sin dybeste krise nogensinde.
For en måned siden trykkede den britiske regering endegyldigt på udmeldelses-knappen; og når vi ses til 1. maj om to år, er Storbritannien trådt ud af Unionen.

Hvordan reagerer EU-kommissionen og den øvrige elite så på det? Stort set med mere af samme skuffe. Kommissionen har fremlagt nogle forskellige scenarier for EU’s fremtidige udvikling. I et af dem erkender man, at et ”EU i flere hastigheder” kan være en mulighed – men retningen ligger vel at mærke fast! Og det scenarie, eliten helt klart foretrækker, er at gennemføre den komplette statsdannelse her og nu – med stort fokus på det militære EU.  

Der lyder også kønne ord om en social søjle. Men de er stort set uforpligtende. I virkelighedens verden har vi den fortsatte sociale dumping, fortsatte nedskæringskrav og nu CETA, handelsaftalen mellem EU og Canada, som Folketinget forventes at godkende den 1. juni. CETA udmærker sig bl.a. ved den særlige ”investeringsbeskyttelsesmekanisme”, en voldgiftsdomstol, hvor store virksomheder, der føler deres forventede profit formindsket af f.eks. miljøbeskyttelseslove eller love, der sikrer bedre arbejdsforhold, kan anlægge sag mod den eller de formastelige regeringer, hvis love formindsker profitten. Så meget for EU’s ”sociale profil”.

Ved den nylige fejring af EU´s 60-årsjubilæum lød der også kønne ord om, at EU står for ”Europæiske værdier” som fred, frihed og humanisme. I virkelighedens verden er flere EU-lande med til at smide bomber over Mellemøsten. Når det medfører en stigende strøm af flygtninge, laver man straks en generøs aftale med præsident Erdogan i Tyrkiet, blot han sørger for, at de flygtninge, der søger gennem Tyrkiet, bliver der og ikke sætter fod på europæisk jord. Senest har man lavet en lignende aftale med og leveret våben til en af de stridende regeringer i Libyen! Så meget for EU’s kamp for fred og humanisme!

Hvorfor har så ikke flere lande fulgt Storbritannien ud af EU?
I Frankrig stemte over 40 % af vælgerne ved første runde af præsidentvalget på EU-kritiske kandidater. MEN de var kritiske af meget forskellige grunde og har meget forskellige alternativer. Nogle vil blot flytte den mur, EU i praksis har opført rundt om Fort Europa til deres eget land og hegne det ind og holde alle andre ude. Disse højreekstreme ”EU-kritikere” spiller i praksis EU-elitens spil. De sætter almindelige mennesker op imod hinanden – så vi ikke i fællesskab kan vende os imod de store virksomheders og pengemænds magt, som EU sikrer.
Og ifølge alle de store mainstream medier tilhører alle EU-modstandere denne gruppe af fremmedfjendske nationalister.

I Folkebevægelsen kæmper vi for at følge briterne ud ad den dør, de har slået på vid gab ved deres folkeafstemning den 23. juni sidste år. Skal vi få flertal for det – og det skal vi! – kræver det at vi alle, der er samlede her, og alle gode folkelige kræfter og bevægelser i fællesskab påviser, at der findes masser af solidariske og progressive alternativer til EU! I de nordiske lande har vi, længe før EU kom til, kunnet bo og arbejde i hinandens lande uden at det har truet de rettigheder, arbejderne gennem generationers kamp har opnået her (og som EU nu er ved at nedbryde); vi har tværtimod hentet inspiration og hjælp hos hinanden. Det kan vi gøre igen, når der skal laves aftaler om samarbejde og samhandel med lande over hele kloden.

Til efteråret har vi kommunal- og regionsvalg. Vi må i fællesskab pege på, hvordan kommunernes budget er fastlåst på forhånd via den EU-dikterede budgetlov og EU’s finanspagt – og fortælle, hvor stort det økonomiske spillerum til gengæld kan blive, når vi tager magten tilbage og selv bestemmer, hvor meget regioner og kommuner skal bruge på hospitaler og skoler.

Skal vi få et stort bredt flertal for at forlade EU, er det første skridt at gøre disse alternativer klokkeklare. Det kan vi kun gøre i fællesskab. Så kommer der snart en 1. maj, hvor vi også kan lykønske hinanden med, at vi nu vinker farvel til Unionen.

Fortsat god 1. maj!

]]>
114