Af Poul Andersen
Nu, hvor kommunalvalget er kommet lidt på afstand og kampen om borgmester og udvalgsposter er overstået. Og dejen til alle rævekagerne er blevet godt og grundigt æltet, vil det måske være en ide at hæve blikket lidt. For hvor meget kan det kommunale, såkaldte selvstyre, gøre for at sikre den sociale velfærd?
Læs videre Kommunerne, velfærden og EU
Løkkes ord om et slankere EU er tilsyneladende allerede glemt. Regeringen overvejer dansk deltagelse i EU’s bankunion. Det har jeg ingen forståelse for. Danmark er ikke med i euroen, og vi bør på ingen måde give EU magt over bankerne.
Regeringen har bedt den såkaldte Koordinationsgruppe for Finansiel Stabilitet om at vurdere fordele og ulemper ved en dansk indmeldelse i EU’s bankunion. I denne koordinationsgruppe vil der være repræsentanter fra følgende ministerier og styrelser: Erhvervsministeriet (formand), Finansministeriet, Økonomi- og Indenrigsministeriet, Udenrigsministeriet, Nationalbanken, Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet.
Med den sammensætning skal mange ikke have studeret Statskundskab i mange dage før man kan gætte sig til hvilken vej vinden blæser i koordinationsgruppen.
Vi må derfor forvente, at regeringen vil ende med at anbefale dansk tilslutning til EU’s bankunionen.
Det må føre til et krav om en dansk folkeafstemning.
Ja til samarbejde og demokrati – Nej til dansk indlemmelse i EU’s bankunion!
PS. her er et argument, som Brian Mikkelsen måske ikke har overvejet. Storbritannien er faktisk heller ikke med i EU’s bankunion og alligevel blev London et finanscentrum. Så hvis London kunne klare det uden at underkaste sig EU’s bankunion, så kan jeg ikke forstå hvorfor det skulle være en fordel for København og Danmark, at vi giver EU magt over vores banker.
Se også Folkebevægelsen mod EUs kampagneside mod Bank-unionen.
Af Rina Ronja Kari
Den britiske Labour-leder Jeremy Corbyn har bebudet, at han vil nationalisere jernbanedriften i Storbritannien efter en komplet mislykket privatisering for 20 år siden. Men Bruxelles har intet lært. Tværtimod vil man øge liberalisering og harmonisering af togdriften i EU.
Labour har bebudet, at de vil nationalisere jernbanedriften i Storbritannien. Tyve år efter at British Rail blev privatiseret står man nu med overfyldte tog, dyre billetpriser og nedslidt materiel. De ansatte strejker i protest mod de jammerlige forhold, de er bekymrede for sikkerheden, og de sidste måneder har der været massive forsinkelser.
Faktisk er der stiftet en folkelig bevægelse for at nationalisere jernbanerne igen.
Privatiseringen og den fri konkurrence skulle have givet de britiske kunder billigere og bedre service. I stedet har de fået et hav af problemer, fordi privatiseringen har medført et ræs mod bunden for at skabe profit. Jo, man forstår godt, at Labour vil rette op på dette ved at nationalisere jernbanedriften.
Når man sammenligner de britiske tilstande med Frankrig og Tyskland, hvor meget veldrevne nationale selskaber står for størstedelen af togdriften, så virker det mildest talt ikke som en særligt indlysende idé at øge mulighederne for privatisering af jernbanedriften. Men det er netop, hvad EU ønsker.
EU ønsker at harmonisere og liberalisere jernbanedriften i hele EU. Det skal ske med EU‘s fjerde jernbanepakke. Først og fremmest vil jernbanepakken medføre, at EU’s medlemslande med start i december 2019 gradvist bliver tvunget til at åbne deres jernbanedrift mere og mere op for konkurrence udefra. Læs videre EU’s jernbanepakke: En gentagelse af Storbritanniens mislykkede forsøg?
Af Ann-Selena Lindenskov Cailloux, Folkebevægelsen mod EU
Tale holdt på 1. maj på den Røde plads i Fælledparken
Mit navn er Ann-Selena og mit efternavn er Cailloux. Det er fransk og kommer fra min oldefar, der kom til Danmark for at arbejde og som besluttede sig for at blive her og gifte sig med min danske oldemor. Han kom hertil i 1897, altså længe før den frie bevægelighed.
Og lige Frankrig er mig meget på sinde lige nu. Franskmændene står overfor et umuligt valg i 2. runde af præsidentvalget på søndag. På den ene side er der en højreorienteret ultra-nationalist og på den anden en mand, der bliver fremstillet som en anden Trump, altså en mand af folket og et alternativ til det etablerede politiske system, der mildt sagt, hænger mange franskmænd ud af halsen.
Men Macron har arbejdet for Rothschild, været økonomiminister og gik blandt andet til valg på at ville nedlægge 120.000 offentlige stillinger. Han er på ingen måde noget nyt. Det er et øv-valg og jeg er glad for at det ikke er mig, der skal tage stilling og vælge en af de to! Ligesom flere af mine franske venner vil gøre, kunne jeg i den situation, måske ligefrem have fundet på at stemme blankt. Læs videre Jeg vil have Danmark tilbage! 1. maj tale af Ann-Selena Cailloux på Den røde plads i Fælledparken