Tale på Rød 1. maj i Odense
Af Omar Bibi, oplæst på pladsen
Venner…
Lad os droppe alle illusioner.
Det, der foregår i Gaza, er et folkemord.
Et folkedrab.
Ikke en “tragisk situation”.
Ikke en “kompleks konflikt”.
Et folk bliver udslettet – systematisk, metodisk, åbent.
Og verden ved det.
Danmark ved det.
Alligevel fortsætter det.
Så lad os sige sandheden:
Det her sker ikke bare med stilhed.
Det sker med opbakning.
Se på Vestbredden.
Det er ikke bare besættelse.
Det er etnisk udrensning i slowmotion.
Hjem rives ned.
Landsbyer tømmes.
Mennesker drives væk, myrdes og tages vilkårligt til fanges.
Dag for dag.
Og det er organiseret.
Det er politisk besluttet.
Og det har et navn:
Apartheid.
Og nu: dødsstraf i et system, hvor vi udmærket ved, hvem der rammes.
Det er ikke ret.
Det er undertrykkelse skrevet ind i loven.
Og mens det sker –
Så lad os være helt klare:
Krigen er ikke “på vej”.
Krigen mod Iran er i gang.
USA og Israel indledte massive angreb allerede den 28. februar 2026 med hundredvis af luftangreb mod Iran
Ledelsen blev målrettet.
Infrastruktur blev bombet.
Angreb på tværs af hele regionen.
Det her er ikke spændinger.
Det er krig.
Og samtidig:
Bombninger i Libanon.
En front, der allerede er åben.
Tusinder døde, og hele landsbyer jævnes med jorden
Hele Mellemøsten trækkes ind.
Det her er ikke en enkelt konflikt længere.
Det er en regional krig, og med påvirkning for hele verden
Kære venner….
Så lad os også droppe den største løgn af dem alle:
Den regelbaserede verdensorden.
Den findes ikke nu
Den er død.
Den døde i det øjeblik, reglerne kun gjaldt for nogle – og aldrig for de stærke.
Når fjender bryder folkeretten: sanktioner.
Når “allierede” gør det: undskyldninger.
Når andre bomber civile: krigsforbrydelser.
Når “vores allierede” gør det: selvforsvar.
Det er ikke dobbeltmoral.
Det er magt.
Ren magt.
Og Danmark?….
Danmark er ikke uskyldigt.
Danmark er ikke neutralt.
Danmark er en del af det her.
Vi bakker op.
Vi følger linjen.
Vi siger ikke fra.
Og i politik betyder tavshed én ting:
Accept.
Så lad os stoppe med at gemme os bag ord.
Der findes ikke neutralitet i mødet med et folkedrab og uretfærdighed
Der findes ikke neutralitet i mødet med apartheid.
Der findes ikke neutralitet i mødet med krig.
Der findes kun valg.
Og vi har valgt forkert.
Så hvad gør vi?
Vi stiller krav.
Ikke forsigtige krav.
Ikke symbolske krav.
Krav, der kan mærkes:
Stop al dansk våbeneksport til Israel. Nu.
Stop militært samarbejde.
Stop politisk legitimering.
Indfør sanktioner.
Reelle sanktioner.
Anerkend Palæstina som stat – uden undskyldninger.
Støt retsforfølgelse af krigsforbrydelser.
Også når det rammer “vores allierede”
Og ja:
Boykot.
Økonomisk.
Politisk.
Institutionelt.
For hvis der ikke er konsekvenser—
så fortsætter det.
Venner….
Solidaritet er ikke noget, man siger.
Det er noget, man gør.
Det er at vælge side.
Når det koster.
Når det brænder.
Når det ikke er populært.
Så spørg jer selv:
Hvis ikke her – hvor?
Hvis ikke nu – hvornår?
Hvor mange flere døde?
Hvor mange flere ødelagte samfund?
Før vi siger stop?
Historien er brutal.
Den spørger ikke, hvad vi tænkte.
Den spørger:
Hvad gjorde vi?
Vi ved det hele.
Vi ser det hele.
Så der er kun ét spørgsmål tilbage:
Er vi vidner —-?
eller er vi medskyldige?
Tak for ordet, og go’ 1. maj
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
