Ingen tillid til Løkke 3: Arbejdsgivernes VLAK-regering

Lars Løkke kalder sin nye flok ministre for ’trekløver-regeringen’. Men der er intet grønt i den. Den er sort på sort. Fra miljø- til socialpolitik, fra uddannelsespolitik til arbejdsmarkedspolitik. Det er en regering, der fortsætter nedskærings- og reformpolitikken på det store flertals bekostning. En regering for oprustning og krig. En nyliberal EU- og globaliseringsregering.  En ny arbejdsgiverregering.

vlak

Treparti-regeringen kan hedde VLAK efter partibetegnelserne, eller VKI efter partibogstaverne. Men en ’trekløver-regering’ bliver den aldrig.

Ved den flove selvhyldest ved præsentationen påstod Løkke, at indbyrdes ’tillid’ var karakteristisk for danskerne. Sikkert i forventning om, at det kan smitte af på synet på hans regeringsprojekt nr. 3. Men han kunne lige så godt have nævnt ’realisme’ eller ’nøgternhed’ som et kendetegn.

En nøgtern vurdering vil konstatere, at VLAK-regeringen ikke bliver mødt af ’tillid’, men af mistro, skepsis og modvilje fra et flertal af danskerne. Med mistillid baseret på tidligere erfaringer med Løkke-regeringerne, arbejdsgivernes førstevalg til at gennemføre deres politik for øgede profitter. På arbejdernes og det store flertals bekostning. Finansieret gennem år med velfærdsslagtninger, beskæring af sociale ydelser og faldende realløn.

Det katastrofale kontanthjælpsloft og de fleste andre asociale tiltag har Løkke og Co. skrevet direkte af efter arbejdsgiverne. Deres ’vækstplaner’ stammer f.eks. fra DA’s ’Veje til at øge beskræftigelsen i Danmark’ fra 25. marts 2015, som har været en ledestjerne  for den rene Venstre-regering og er det for den nye opsupplerede mindretalsregering af tre blå partier. Den udgør et vigtigt element i det 85 sider lange regeringsgrundlag.

Angiveligt (dvs ifølge de borgerlige medier) er den indtil nu siddende Løkke-regerings 2025-plan droppet – men hovedretningen og alle dens hovedelementer er intakte. Den er en del af regeringsgrundlaget.

Se det her i pdf

Dansk Arbejdsgiverforening ‘kvitterer for et ambitiøst regeringsgrundlag’:
“Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti har i dag fremlagt et ambitiøst regeringsgrundlag. Regeringsgrundlaget er et vigtigt skridt på vejen til at ruste Danmark til vækst. DA opfordrer Folketinget til at støtte op om de bebudede tiltag.”

De Konservative har været Venstre-regeringernes trofaste fæller i krigene udadtil og klassekrigen indadtil. Anders Samuelsen og hans Liberal Alliance er til gengæld nye i regerings sammenhæng. Partiet har ultimativt krævet topskattelettelser på 5 pct. men var let at købe til at droppe det ultimative for ministerbiler.

Målet for regeringen og Dansk Arbejdsgiverforening er stadig topskattelettelser og skattelettelser for erhvervslivet. De vil ikke tøve med at pålægge de fattigste nye skatter og afgifter. I skærende kontrast til deres løfter har de allerede hævet bundskatten i forbindelse med finanslovaftalen for 2017 og afskaffelsen af PSO-afgiften til fordel for virksomhedsejerne.

Det er først og fremmest Dansk Folkeparti, der ynder at optræde som blå bloks ’sociale samvittighed’, der skal lægge stemmer til at sikre et flertal for fortsættelsen af det nyliberale nedskæringsfelttog efter slagtningen af den danske velfærdsmodel. Løkke-regeringen har fået et godt råd fra den reaktionære guru Asger Åmund: ’Giv DF alt hvad de vil have på udlændingepolitikken’ – så vil de gå med til det meste.

Med DF som ’social samvittighed’ er ikke bare indvandrere og flygtninge blevet jagt vildt, det er kontanthjælps- og dagpengemodtagere også. De fattige er blevet flere, og ludfattige. Sulten er vendt tilbage, som det har været Løkkes erklærede mål. Og Dansk Folkeparti er altid gået med til det hele for stramninger af udlændingepolitikken. Sociale nedskæringer, oprustning, krige. DF tager det hele med. Mere Union: DF lever med det, mod indrømmelser og lidt afpudsning af glorien som de ældres beskytter. Og mere til politiet, som VLAK-regeringen også ønsker – det er lige DF.

Og hvis DF ikke kan være der i et konkret spørgsmål, så kan andre være villige til at drive regeringspolitik med VLAK. De Radikale, f.eks. Og Socialdemokratiet, f.eks. Det gammelkendte parlamentariske spil kan genoptages, selvom Løkke og Co. og hele ’det borgerlige Danmark’ godt ved, at den har et klart flertal i befolkningen imod sig.

VLAK-regeringen vil ikke bare gennemføre Danmarkshistoriens største våbenindkøb med F35 krigsflyene. Den vil også øge militærbudgettet kraftigt og hurtigt henimod de 2 pct. af statsbudgettet, som USA forlanger af NATO-medlemmerne. Den vil fortsat være med i front i USA’s krige. Og selvom den kan ymte en kritik i retning af EU og Bruxelles, bestræber den sig på at gennemføre EU-diktaterne til punkt og prikke. Den vil fuldstændig afvise en ny danske folkeafstemning om EU-medlemskab efter det britiske Brexit. Dansk Folkeparti støttede ikke det britiske flertal, som ville ud af EU, men den konservative regering, som ville blive.

Opgaven for de progressive kræfter i dette land må være at mobilisere til modstand mod VLAK-regeringen fra Dag 1 og organisere den, så den bliver synlig og slagkraftig. Det betyder blandt andet at kæmpe for at forene og samle de forskellige grupper og kræfter, der rammes af den nyliberale nedskærings-, krigs- og EU-politik. Der eksisterer allerede en bred folkelig modstand mod alle hovedelementerne i den ny Løkke-regerings reaktionære politik. Den må på gaden igen!

Se også

Efter kulsort finanslov: Den beskidte 2025-plan skal reddes med regeringsomdannelse
KPnet 19. november 2016

Folketingets åbning: En ny modstandsbevægelse markerer sig
KPnet 6. oktober 2016

Nyliberale reformer skaber sult – ikke arbejde
KPnet 2. juli 2016

 

KPnet 27. november 2016

P