Dansk monopolkapital og deres politikere udnyttede krigen i Ukraine til at manipulere os ind i ”det nationale kompromis” – til at opgive forsvarsforbeholdet og indrullere Danmark i EU’s militære oprustning. Nu vejrer Lars Løkke morgenluft. Kunne man smede mens jernet er varmt og også få et ja til euro’en ved en folkeafstemning og dermed underlægge økonomi og politik fuldt ud under den europæiske union og dens asociale budgetkrav?
Situationen hvor USA-imperialismen under Trump omgrupperer sine alliancer er allerede udnyttet i ekstrem grad af regering og Folketing til at skabe en stemning af uhæmmet oprustning og fremme idéen om EU som militær union og som et folkeligt alternativ til USA-imperialismen. Kunne det lade sig gøre at udnytte momentet yderligere som murbrækker for det endelige skridt til fuld integration i EU-staten, den som altid har været målet? Lars Løkke har fundet tiden inde til at endnu engang at forsøge at sætte medlemskab af Euro’en på dagsorden efter vi to gange har sagt NEJ
Socialdemokratiet er i øjeblikket ikke er med på idéen, da de formentlig vurderer, at modstanden i befolkningen er for rodfæstet. Men hele løgnen om et styrket EU og krigens og oprustningens nødvendighed er de i den grad med på.
Den store løgn består i, at en styrkelse af EU som union vil være til fordel for os alle og styrke Danmarks selvstændighed.
Steen Bocian, cheføkonom er i en artikel d. 24.3 i Børsen ude med en hurtig opbakning til Løkke, hvor han ikke tøver med at påstå, at medlemskab af Euro’en vil redde os fra Trumps pres på den danske krone. Han skriver:
”Vi ville godt nok lige skulle forbi en folkeafstemning, men med Trump i Det Hvide Hus og den usikkerhed det giver, virker det ikke usandsynligt, at der faktisk ville være opbakning til at binde os tættere til Europa.
Et medlemskab af euroen vil gøre det sværere for Trump at lægge ensidigt politisk pres på Danmark og kronen, fordi vi så vil dele møntfod med Tyskland og Frankrig.
Vi er allerede i gang med at binde os tættere til Europa militært; forsvarsforbeholdet skrottede vi i 2022. Så hvorfor ikke også binde os tættere sammen rent økonomisk, hvis alternativet er, at vi bliver underlagt et politisk pres fra USA til at forlade en helt central grundsten i dansk økonomisk politik?”
Den danske befolkning afviste gennem folkeafstemningen d. 28. september 2000 at blive underlagt euro’en. APK skrev dengang, op til folkeafstemningen dette, som stadig er helt centralt:
”Fra sit første øjeblik har den Europæiske Union med det indre marked, fælles valuta og fælles mønt, og med retning mod en overnational statsdannelse med fælles forfatning, fælles inden- og udenrigspolitik, europahær, europoliti og euroregering, været storkapitalens, monopolernes og den vesteuropæiske imperialismes projekt. Aldrig de europæiske arbejderes, aldrig de europæiske folks.
Og hvad der er blevet udviklet, er monopolernes Europa: en garant for sociale nedskæringer og barberet velfærd, et politisk, økonomisk og militært befæstet værn for profitten, en imperialistisk supermagt, som skal sikre de europæiske monopolers globale interesser.
På dette alter ofres de demokratiske, sociale og politiske fremskridt, som arbejderne og det progressive Danmark har opnået i stadig kamp mod reaktionen. Her slagtes den nationale suverænitet og selvbestemmelse, som har været selve nationens og det danske folks hjertebarn.
Men det er også derfor, at unionsfortalerne har så svært ved at sikre det så brændende ønskede ja ved folkeafstemningen – og derfor, at intet overtalelsesmiddel, ingen demagogi, ingen manipulation lades uforsøgt i bestræbelserne på at lyve, narre, bondefange og bedrage det store flertal igen.
Euroen betyder med sikkerhed velfærdsforringelser, faldende realløn for de arbejdende og alle på overførselsindkomster, forringede og harmoniserede sociale ordninger. Danmark er allerede i dag bundet til den, og arbejderne og det store flertal kender dens negative virkninger, der vil blive endnu mere udtalte fremover.
Og euroen betyder med sikkerhed mere union, nye skridt mod en slags ‘Europas Forenede Stater’.”
Klippet fra Et nej gør en forskel
Det Lars Løkke ønsker er en fuldt udbygget monopolernes EU-stat, økonomisk, politisk og militært. 100% på monopolernes præmisser og uden utidig indblanding fra de mennesker der skal skabe profitterne og lægge krop og sjæl til EU-statens krige. Det modsatte af dansk selvstændighed.
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
