Konsekvens af forslag fra EU-domstolen: Også TTIP kan sættes i gang udenom medlemslandene

En ny afgørelse i EU-domstolen baner vejen for mere lusk og bedrageri. Domstolen foreslår regler omkring handelsaftaler, der kan give EU mulighed for at få også TTIP gennemtrumfet efter samme model som CETA

stop-ceta-og-ttip-dan-stenberg-robles

Demonstration 27. oktober Stop TTIP og CETA. Foto: Dan Robles

De store handels- og investeringsaftaler som TTIP, CETA og TISA er alle enorme angreb på demokrati og national selvbestemmelsesret. Jo mere viden om dem, jo større er modstanden blevet. EU-Kommissionen har derfor gjort alt hvad de kunne for at de endelige beslutninger om gennemførelsen af aftalerne kommer til at ligge i EU-systemet selv.

Hvad angår CETA – af talen med Canada –  forsøgte EU-Kommissionen først at gennemtrumfe aftalen som et rent EU-anliggende, men måtte ende med et ‘kompromis’, hvor dele af aftalen også skal vurderes i de enkelte medlemslande. Det har imidlertid også betydet at EU, i stedet for at afvente ratificeringen har tilladt sig at lade de dele de mener er rene EU-anliggender træde i kraft midlertidigt, mens ratificeringen af CETA-aftalen i medlemslandene kan tage flere år – år hvor aftalen vil virke og sætte nye normer og regler på en række områder.

EU-Kommissionen valgte parallelt med disse beslutninger at lægge en afgørelse om en handelsaftale mellem EU og Singapore over til EU-domstolen, og her få en ‘principbeslutning’ de kunne bruge som redskab også i forhold til andre handelsaftaler.

Dommen faldt den 21. december og lød, at medlemslandene også skal høres omkring aftalen og at EU ikke alene kan sige god for nye aftaler. Der er tale om et forslag til domsafgørelse – den endelige dom falder til foråret.

Det kan lyde som en positiv dom, der går Kommissionen imod, men ser man nærmere på detaljerne er det kun en pind til opbygningen af det bedrageri EU bygger op for at diktere medlemslandene deres vilje.

Det fremgår nemlig, at det principielt kun er dele af aftalerne, der skal godkendes i de nationale parlamenter.

Det er altså CETA-modellen der lægges op til. Tages den i brug vil det betyde, at TTIP vil kunne vedtages udenom de nationale parlamenter. Man kan fra EU’s side pille nogle områder ud, som ikke skal træde i kraft øjeblikkeligt, og derefter sige god for at man overhovedet indgår TTIP ved at underskrive den midlertidigt og sætte dele af den i kraft.

Landene får aldrig lov til at sige ja eller nej til TTIP som helhed.

Hvad vil der i så fald ske hvis et medlemsland efter den flerårige proces med ratificeringer siger Nej?

Det står hen i det uvisse, men EU’s mulighed for at trumfe et ja igennem vil under alle omstændigheder være langt større når aftalen allerede har fungeret i årevis.

EU bygger her som altid på princippet om at udradere national medbestemmelse og demokrati for at lette vejen for kapitalkræfterne. Kampagnen for at få en folkeafstemning om medlemskabet og en udmeldelse bliver mere og mere påtrængende.

Læs også

CETA sættes midlertidigt i kraft: Kampen fortsætter for et Nej
KPnet 30. oktober 2016

Danmark demonstrerer også: Væk med TTIP & CETA!
KPnet 28. oktober 2016

KPnets tema om TTIP, CETA og TISA
Alt skal privatiseres og under de multinationales kontrol

 

 

KPnet 23. december 2016