CETA sættes midlertidigt i kraft: Kampen fortsætter for et Nej

Med en forsinkelse på 2 dage er CETA nu efter Belgiens ja godkendt af alle EU-lande til at træde midlertidigt i kraft. Næste skridt er EU-parlamentets ja, som kun vil være en formalitet. Herefter skal aftalen ratificeres i alle EU-lande for at kunne endeligt vedtages, så kampen er på ingen måde slut.

14853126_1216555891738783_6744724330617182199_oKøbenhavn 27. oktober. Foto: Dan Stenberg Robles

For EU giver det grå hår i hovedet at få CETA og de andre tilsvarende ‘frihandelsaftaler’ på plads nu hvor kendskabet til deres indhold er så vidt spredt som det er tilfældet – trods alle forsøg på hemmeligholdelse.

Til det formål opfandt EU-kommissionen den ‘midlertidige igangsættelse’, som nu er presset igennem på et hængende hår. Belgien fik en tillægsaftale for at sige ja, men selve CETA-aftalen står uændret, så dette vil næppe ændre noget af betydning.

Hvem i EU-systemet kan efterhånden troværdigt bortforklare, at aftalerne er sat i verden for at hjælpe storkapitalen og indføre en ekstrem liberalisme med angreb på alle former for rettigheder og beskyttelse? Hvordan kan det skjules, at CETA indeholder klausuler, der kræver privatisering af den offentlige sektor og forbyder et land at lade et privatiseret område gå tilbage til det offentlige?

At alt hvad de enkelte lande ikke har udtaget som ‘beskyttet’ område ligger åbent for privatisering. (Danmark har intet udtaget).

20 år med NAFTA-aftalen mellem USA, Canada og Mexico har demonstreret hvad kernen er i ‘frihandelsaftalerne’. Om kampen imod disse udtaler konferencen af marxist-leninistiske partier og organisationer, CIPOML bl.a:

Arbejderne og folkene har opnået en vis erfaring med ‘frihandelsaftaler’ og har set at de ikke har resulteret i flere og bedre jobs, men tværtimod i tiltagende fattigdom. F.eks. har NAFTA-aftalen mellem USA, Canada og Mexico ikke ledt til økonomisk vækst, men I stedet til lavløn, arbejdsløshed og til en eliminering af de svagere virksomheder. der blev slået ud af den øgede konkurrence.

Midlertidig igangsættelse

Under den midlertidige igangsættelse holdes de dele af aftalen der krænker de enkelte landes suverænitet angiveligt ude. Det ville også være alt for afslørende, hvis en række firmaer i denne periode lagde sag an mod en beslutning i et af EU’s medlemslande for at nedsætte dets profitmuligheder.

Under CETA vil enhver lov i princippet kunne tolkes i den retning. Alt fra barselsorlov til forbud mod asbest eller GMO (som begge er lovligt i USA). De fleste amerikansk funderede multinationale firmaer har et datterselskab i Canada, så også på denne måde vil CETA være en murbrækker for TTIP og have virkning udover forholdet mellem EU og Canada.

Alligevel medfører den midlertidige igangsættelse vigtige nye skridt. Harmoniseringen af regler og standarder vil stå i venteposition, men vil blive forberedt umiddelbart. Det råd (Regulatory Cooperation Forum) der fremover skal regulere standarder som en overnational mekanisme vil blive nedsat og begynde sit arbejde.

Andre betydningsfulde dele sættes også i gang straks. Det gælder en indbyrdes ret til at byde på hinandens offentlige indkøb, åbning af servicemarkedet og et stop for indbyrdes kontrol af hinandens varer.

Ratificeringen af CETA i de enkelte lande kan tage flere år, og alle regionale parlamenter skal høres, meget mod EU’s vilje. Modstanden vil kunne vokse yderligere og sprede sig i alle lande. I Danmark fik modstanden et gennembrud med demonstrationen d. 27. oktober i København, og der er al mulig grund til at fortsætte og forstærke denne og sprede den vidt og bredt. CETA og de tilsvarende aftaler er et kolossalt angreb og et kæmpe greb til at sætte turbo på nyliberale forringelser og afskaffelse af demokratiske rettigheder. Endnu mere EU i hurtigt tempo.

TISA bliver det næste – planen er afslutning på aftalen i år

Forhandlingerne om TISA-aftalen, der ikke har fået megen opmærksomhed endnu forventes at blive afsluttet i løbet af 2016. Under overskriften ALT skal privatiseres omfatter den et kæmpemæssigt område – handel med service – der med den globale arbejdsdeling, hvor produktionen er flyttet væk fra USA og Europa udgør en meget væsentligt område i Vestens økonomi. Med TISA vil multinationale firmaer kunne byde ind på offentlige opgaver på et verdensomspændende marked (22 lande udover EU) der udgør 70 % af verdens samlede servicevirksomhed.

TiSA er mindst ligeså farlig som TTIP og CETA, så tiden er inde til også at rette lyset og kampen mod denne aftale.

Læs også

Danmark demonstrerer også: Væk med TTIP & CETA!
KPnet 28. oktober 2016

KPnets tema om TTIP, CETA og TISA
Alt skal privatiseres og under de multinationales kontrol

 

 

KPnet 30. oktober 2016