To af de længstvarende væbnede oprør i nyere tid ser ud til at være tæt på afslutning. Både i Columbia og på Filippinerne har guerillabevægelser ført kamp mod undertrykkende amerikansk-støttede regimer i et halvt århundrede.
José Maria Sison (Joma) og Luis Jalandoni fra Filipinernes Nationale Demokratiske Front under de vellykkede våbenhvileforhandlinger i Oslo
I sidste uge blev der efter tre års forhandlinger afsluttet en fredsaftale mellem FARC og den colombianske regering. Aftalen betyder en afvæbning af guerillaen, der til gengæld får opfyldt en række krav, indbefattet kravet om en jordreform.
FARC vil blive sikret en politisk repræsentation. Det er stadig uklart, hvordan det forholder sig med de to øvrige mindre befrielseshære i Columbia EPL og ELN.
Se
Efter 51 års væbnet konflikt er fredsaftale på plads i Colombia
Modkraft 25. august 2016
Fredsaftalen skal nu godkendes af FARCs øverste ledelse og derefter ved en folkeafstemning i Columbia.
Se også
Usikker fredsproces i Columbia
Af Revolusjon Norge, KPnet 27. juni 2013
Lederen af det marxistisk-leninistiske parti i Columbia PCC(m-l) og af EPL Francisco Caraballo var fængslet i næsten 15 år. Han blev i 2008 betinget løsladt.
Se
Francisco Caraballo: Marxist-leninist og politisk fange i Colombia
KPnet 10. april 2004
Filippinerne: Våbenhvile og kurs mod fredsaftale
I denne uge blev der i Oslo undertegner en våbenhvileaftale på ubestemt tid mellem Den Nye Folkehær (New People’s Army NPA ) og repræsentanter for den nye filippinske præsident Duterte.
– Der er nu en klar plan for at accelerere fredsforhandlingerne, siger José Maria Sison, eksilleder for Filippinernes Kommunistiske Parti, der var med ved forhandlingsbordet sammen med Filippinernes Nationale Demokratiske Front NDFP.
Ved starten af Oslo-forhandlingerne erklærede Sison, at “NDFP er optimisk i kraft af, at de objektive betingelse og de subjektive faktorer i Filippinerne er mere gunstige end nogensinde før for at fredsforhandlingerne kan gå fremad og nå det endelige mål om en retfærdig og varig fred gennem grundlæggende sociale, økonomiske og politiske reformer.’
Sison konstaterede, at Duterte er blevet præsident på løftet om grundlæggende reformer: ”For første gang I filippinsk historie er der kommet en præsident til magten ved at fordømme oligarkiets misgerninger og servilitet over for udenlandske magter og ved at benytte gadens sprog og massebevægelsens metoder. Han er stolt af at betegne sig som den første venstreorienterede præsident og som socialist og villig til at søge fælles grund og samarbejde med Filippinernes Kommunistiske Parti (CPP) og Filippinernes Nationale Demokratiske Front.”
Sison understregede, at ”CCP, NPA og NDFP er helt villige til at samarbejde med Duterte-regeringen om en retfærdig sag som national og social befrielse fra udenlandske og feudalt herredømme … Der er store muligheder til gavn for folket, som kan kortlægges og planlægges gennem omfattende aftaler om sociale, økonomiske og politiske reformer.”
Reformer på vej mod fredsaftale og mulig national enhedsregering
Ifølge Sison må disse reformer ”omfatte hævdelsen af den nationale suverænitet og territorielle integritet og opsigelsen af ulige traktater og aftaler; og desuden demokratisk styrkelse af den arbejdende befolkning, social retfærdighed, økonomisk udvikling gennem national industrialisering og jordreform, udvidet gratis offentlig uddannelse, en patriotisk og progressiv kultur, international solidaritet mellem alle folk og handelsmæssige og diplomatiske forbindelser med alle lande.”
”Det er ikke nok at søge en afslutning af fjendtlighederne”, sagde Sison:
“En retfærdig fred må funderes på og vedligeholdes af reformer, som løfter folket ud af et morads af underudvikling, social uretfærdighed og fattigdom. I vores stræben efter sådanne reformer, kan vi have våbenhvile, samarbejde og danne en regering for national enhed, fred og udvikling.”
Er en sådan enhedsregering en reel mulighed? Muligheden har været nævnt af Rodrigo Duterte, der overlegent vandt præsidentvalget i maj i år og som har haft en våbenhvile og et samarbejde med NPA og CPP som en del af sin politik.
Dutertes erklærede politik for uafhængighed har ikke gjort ham populær i USA og Vesten. Han har tidligere som borgmester og lokalpolitiker søgt samarbejde og fred med CPP.
Sison og Duterte kender hinanden ganske godt. Duterte har været studerende hos professor Jose Maria Sison. Under Marcos-regimet var Sison fængslet i næsten 9 år, og han gik derefter i eksil i Holland.
USA har siden 2002 haft Sison på en liste over ’personer der støtter terrorisme’. Han er derimod taget af EU’s tilsvarende liste efter en EU-domstols beslutning.
Den 77-årige Sison (kendt som ’Joma’) var stifter af det maoistiske Filippinernes Kommunistiske Parti i 1968 i protest mod det gamle Moskva-tro kommunistpartis opgivelse af en strategi for revolution.
Fra 1969 og til i dag har Den Ny Folkehær været en betydningsfuld kraft, ikke mindst i den nordlige del af Filippinerne. Samtidig har NDFP og en række andre folkelige organisationer og bevægelser, støttet af CCP, gjort sig stærkt gældende i filippinsk politik trods hærens, politiets og reaktionære politikeres konstante forfølgelse.
Se
Agreement on 6 major issues bodes well for success of peace talks
NDFP 25. august 2016
Peace talks resume in Oslo
NDFP 22. august 2016
Se også
Filippinerne: Ny præsident vil søge fred med kommunistpartiet og New People’s Army
KPnet 8. juni 2007
EU-domstol underkender ministerråd: Jose Maria Sison og Al Aqsa uberettiget terrorstemplet
KPnet 12. juli 2007
Norge vil ikke følge EU’s terrorliste
KPnet 20. januar 2006
USA’s terrorkrig udvides til Filippinerne
KPnet 16. januar 2002
KPnet 28. august 2016
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
