Solidaritet med de folkelige protester i Columbia

De nationale protester mod Columbias regering og dens krig mod befolkningen forsætter nu på 5. uge. Regeringen er rystet, militær, politistyrker og fascistiske paramilitære grupper forsøger at kvæle bevægelsen med blod og ild. Mødre danner menneskeskjolde mod angrebene på de unge.

SOS- Solidaritet med de folkelige protester i Columbia

Siden den 28. april, er millioner af colombianere gået på gaden for at afvise skattereform, sundhedsreform, for at protestere mod terroren og morderne på lederne af sociale bevægelser. Den brede folkelige protestbevægelse har vundet nogle sejre. Skattereformen blev stoppet, og i de seneste dage er sundhedsreform projektet, der har til formål at øge privatisering, blevet trukket tilbage. Ivan Duques regering er trængt op i en krog. Indtil videre er finansministeren, der har fremmet reformen for at hæve skatterne, trådt tilbage. Det samme er kansleren, der få dage før meddelte, at hun ville tage til Europa for at give regeringens version af protesterne.

Regeringen har nu sat hæren ind for at rydde alle blokader og vejspærringer rundt om i landet. Og hæren er sat i højeste beredskab. I fredags gennemførte fascistiske paramilitære grupper en massakre i Columbia 3. største by Cali med 13 dræbte og over 60 sårede. Det skete mens politistyrker og soldater forholdt sig passive. Tortur, bortførelser og seksuelt misbrug er en anden form for undertrykkelse, der anvendes af regimets magtapparat. Rapporter om politimisbrug udløser hver gang flere protester og flere der går på gaden.

Den nationale strejke fortsætter og kræver præsident Duques tilbagetræden. Mangfoldigheden af kamphandlinger, intensiteten af mobiliseringerne, antallet af dage, de har kæmpet, afspejler en social eksplosion uden fortilfælde i Colombias historie. En særlig gruppe lige nu er mødre, der stiller sig som menneskeskjolde foran de unge, der har været et af politiets vigtigste mål at få ram på, fortæller den ecuadorianske avis En Marcha.

Den internationale solidaritet med det colombianske folk er også voksende. Fra sociale organisationer fordømmes politiets og militærets misbrug, fra sit-ins foran ambassader og i sociale netværk fordømmes statsbrutaliteten. Den 29. maj blev der gennemført et stort internationalt solidaritetsmøde med deltagelse fra bl.a. en række sydamerikanske partier fra Den Internationale konference af marxist-leninistiske partier og organisationer (CIPOML).

Om baggrunden for den aktuelle situation, voldsspiralen hvor 1.134 menneskerettighedsledere og -forsvarere i landet samt 263 underskrivere af fredsaftalen, er blev myrdet fra underskrivelsen af fredsaftalerne frem til den 30. januar 2021, fredsaftalens fallit og en Corona-pandemi som undskyldning skriver Columbias kommunistiske parti i artiklen ”Colombia mellem krig og pandemi” bl.a.:

”Antallet af mennesker uden arbejde i Colombia vokser, og antallet af mennesker, der mangler de nødvendige ressourcer til at leve på en værdig måde, vokser. Som svar på dette bruger den colombianske regering pandemiens økonomiske konsekvenser som undskyldning for at prioritere udviklingen af flere tiltag til at beskytte store virksomheder, banker og investorer ved at styrke outsourcing og større fleksibilitet i kontrakter og arbejdsmarkedsforhold.

Et andet vigtigt træk ved den nationale situation er den voksende utilfredshed og sociale mobilisering, der ses i arbejdernes, kvindernes og ungdommens fortsatte kamp mod regeringen, monopolerne og bankerne og deres aggressive politik med hensyn til superudbytning, lave lønninger, højere skatter og skatteudgifter, privatisering og reduktion af de offentlige udgifter.

De store mobiliseringer for sundhed og anstændig lægehjælp, en indkomst, forsvaret af arbejderrettigheder, øget løn og nej til skat, arbejdskraft og pensionsreformer er ved at blive forberedt igen, hvilket fremhæves med opfordringen til en national strejke for den 28. april fra Den forenede nationale ledelse, Arbejdernes forbund, FECODE, Union-arbejdernes fagforening og mange andre organisationer i landet.”

”Konkret er den colombianske konflikt i dag ikke længere en konfrontation mellem staten og dens væbnede styrker mod stærke militære kontingenter eller organisationer, der sigter mod socialistisk magt som alternativer til det gældende system. Tværtimod er situationen en åben og brutal konfrontation mellem staten og en række folkelige protestorganisationer, der er fast besluttet på at modsætte sig regimet og regeringen og fortsætte de politiske forhandlinger………

Som en del af konflikten bryder der også andre former for konfrontationer ud, først og fremmest sociale konflikter fra fagforeninger, sociale ledere, menneskerettighedsforkæmpere og en række lokale organisationer og samfundsorganisationer, der afviser udnyttelse, fattigdom, korruption og opgivelse fra statens side. Der er statens konfrontationer med arbejderne og de organiserede lokalsamfund, der rejser sig for at forsvare livet, suveræniteten, økologien og miljøet, lokalsamfundenes autonomi, borgernes rettigheder og friheder. Denne form for konfrontation komplicerer billedet og viser både i sine årsager og udtryk konflikten som et økonomisk, socialt, politisk og væbnet fænomen med skarpe kanter.

Fred er et stort folkeligt ønske

Som vi har påpeget mange gange, så er fred ikke en fantasi, og den kan ikke fortsat behandles som primært et militært anliggende, der kun kræver væbnede aktører. Års kamp og alle de indhøstede erfaringer fortæller os, at dette synspunkt er forkert og kræver en politisk ændring, der går ud over den moralistiske og religiøse vision hos dem, der ser konflikten som en konfrontation mellem godt og ondt.

Det billede vi har, er en evolutionær, integreret, mangefacetteret konflikt, der kræver en afspejling af dens historie, rødder og flere udtryk, uden at miste sammenhængen og karakteristikaene i vores økonomisk-sociale fundament.

Statens fremtid og de økonomiske, sociale, politiske og militære politikker, der er blevet gennemført i mere end 70 års konfrontation, samt alle de sociale kræfter i konfrontationen, peger også på visse værdier, forestillinger, udfordringer og adfærd.

Den vision, der står på spil i dag, er det, der har gjort det muligt for venstrefløjen og de progressive og demokratiske sektorer at mene, at konfliktens begivenheder den dag i dag har deres strukturelle årsager i den stærke afhængighed, den økonomiske og sociale udstødelse, den åbenlyse afvisning af borgernes rettigheder og politiske frihedsrettigheder.”

Artiklen er oversat i sin helhed og bragt i APKs politisk-teoretiske magasin Enhed og Kamp nr. 2, 2021

Læs også udtalelsen fra CIPOML
Solidaritet med det colombianske folks kamp


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne

Ingen resultater