Obama på Cuba: USAs fredelige invasion

Cubanerne bør have ’frie og demokratiske valg’ forkyndte den amerikanske præsident i en direkte TV-transmitteret tale fra Gran Teatro i Havana.

Vælgere bør være i stand til at vælge deres regeringer ved frie og demokratiske valg, fremhævede Obama i talen. Den blev fulgt med enorm opmærksomhed ikke bare af Raul Castro og de andre tilhørere, men ved fjernsynsskærmene overalt i ø-staten – og også i USA og med udvalgte klip straks spredt over hele verden.

obama-cuba-embargo-2014_0b9b

– Ikke alle er enige med mig om det, ikke alle er enige med det amerikanske folk om det, men jeg mener, at disse menneskerettigheder er universelle, erklærede den amerikanske præsident, der som den første af slagsen i 88 år har besøgt Cuba.

Han fortsatte:
– Jeg mener, de er det amerikanske folks rettigheder, det cubanske folks og folk rundt om i verden.

Dette ’universelle’ program har været den ideologiske retfærdigørelse af alle amerikanske handlinger i udlandet efter 2. verdenskrig – fra den kolde krigs ’jerntæpper’ omkring Sovjetunionen og Kina, fra Korea og Vietnamkrigen til dagens ’krig mod terror’ i Afghanistan, Irak, Syrien, Libyen, Yemen, i Mellemøsten og på det afrikanske kontinent. Fra økonomiske embargoer og blokader til militarisering af alle kontinenter, verdenshavene og rummet.

Men en revolution mod et undertrykkende regime i lommen på en imperialistisk supermagt – som det prærevolutionære Cuba var det på USA – er et suverænt udtryk for folkeviljen. I dette tilfælde for det cubanske folks ønsker og forhåbninger om selv at vælge sin egen vej og forme sin nutid og fremtid.

Den amerikanske udgave af ’demokrati’ og ’frie valg’ som et to-parti-system og et valg mellem dollarmilliardærer eller stråmænd for gigantiske selskaber, styret og manipuleret af kapitalejede medier og kapitalgruppers og lobbyers kampagnepenge, er meget lidt demokratisk, sammenlignet med folkerevolutionerne.

De amerikanske – og for den sags skyld de europæiske – flerpartisystemer er ikke demokratiets højeste og universelle ytring – men instrumenter for kapitalisternes og det herskende bourgeoisis klasseherredømme.


Økonomisk invasion

Obama kom for at ’begrave de sidste rester af den kolde krig’, erklærede han.

Han kom også i spidsen for en større økonomisk invasion, et følge af erhvervsfolk og aftaler, som skal knytte østaten tættere til USA og amerikansk økonomi.

Hotelkæden Starwood Hotels & Resorts Worldwide, der aspirerer til at blive verdens største, skal drive en stribe hoteller, der skal renoveres til nyeste luksusstandarder. Gigantiske krydstogtskibe vil igen lægge til, og flere amerikanske flyselskaber åbner direkte ruter mellem de to lande. Restriktionerne på amerikansk turisme fjernes, og titusinder forventes at komme myldrende.

Selve handelsblokaden (embargoen), der har påført den cubanske økonomi enorme skader, fjernes derimod ikke – foreløbig i al fald.

Men Cubas integration i det kapitalistiske verdenssystem og ’den ny (amerikanske) verdensorden’ er i fuld gang. De økonomiske reformer i Cuba, der har slanket statssektoren og opmuntret privat foretagsomhed, gør også deres virkning.

Åbning mod hele Latinamerika

Obamas besøg på Cuba har et videre sigte: Det retter sig også mod at forbedre det mildt sagt anspændte forhold til Latinamerika – herunder de progressive regimer, som kom til magten i en række lande efter inspiration fra Hugo Chavez’ antiimperialistiske reformregime i Venezuela.

De brutale amerikanske bøllemetoder kommer til kort der, og Cuba opfattes i Latinamerika som et forbillede for trods og modstand mod den imperialistiske tyran – og som en model for sociale fremskridt, der har sikret skolegang og uddannelse, et velfungerende sundhedsvæsen og et anstændigt liv og arbejde til alle i et inkluderende samfund.

Forsøgene på invasion, blokade og embargo, den systematiske isolering af Cuba lige siden revolutionen,  har ikke virket efter sin hensigt om at tvinge Cuba i knæ og fremtvinge et systemskifte.

En fredelig integration af Cuba i den globale kapitalistiske økonomi og normale og ’venskabelige’ forhold mellem østaten og supermagten vil forbedre USA’s image væsentligt og formindske den folkelige modstand mod den amerikanske imperialismes og dens multinationale virksomheders (gen)indtrængen.

Mr. Good og Mr. Bad

Præsident Obama er i færd med at afslutte sin præsidenttid med at gennemføre nogle internationale ’afspændingsinitiativer’, som tidligere ville have haft for store politiske omkostninger på grund af især republikansk modstand. Men hans Cuba-politik er ikke ny.

Den har ligget der som en klar linje i årtier, og især siden Sovjetunionens sammenbrud og omvæltningerne i Østeuropa. Nemlig som en amerikansk udgave af det vesttyske socialdemokratis ’østpolitik’ – en politik for at fremkalde kapitalistiske politiske og økonomiske reformer gennem ’afspænding’ og politisk, kulturelt og økonomisk samarbejde. I stedet for militærmagt og militære trusler og økonomiske blokade og afpresning.

De to amerikanske politikker har sameksisteret – som en politisk udgave af ’Good Cop & Bad Cop’.

I 2002 drog den tidligere demokratiske præsident Jimmy Carter til Cuba med samme budskab og hensigt som Obama i dag – til stor irritation for Bush-regimet, som havde at ’knække Cuba’ på sit program.

– Det er regeringens politik ikke bare at isolere Castro, men aktivt at støtte dem, som arbejder for at fremtvinge en demokratisk forandring på Cuba, erklærede Bush i 2001.

Se
Bush vil knække Cuba
KPnet 20. maj 2001

Carter erklærede til genfæld i en direkte TV-tale i cubansk fjernsyn:
– Vores to nationer er blevet fanget i en destruktiv krigstilstand i 42 år, og det er på tide for os at ændre forholdet og den måde, vi tænker og taler om hinanden på.

Det kunne vække Bush og Co’s raseri – og ikke mindst fortsættelsen:
– Fordi USA er den mest magtfulde nation, bør vi tage det første skridt.

Det er det, præsident Obama gennemfører.

Se om Carters besøg
Bush vil stramme den amerikanske politik over for Cuba
KPnet 15. maj 2002

De to amerikanske politikker virker sammen om at opnå det samme mål: Undergravning af det cubanske folks revolution med retning mod dens tilintetgørelse – ikke bare i sin nuværende form, men også som inspiration til antiimperialistisk modstand og revolution.

 

Se også

‘Normalisering af forbindelserne’ mellem USA og Cuba: Hvad betyder det?
KPnet 20. december 2014

Fidel, Cuba og socialismen
Af Klaus Riis, KPnet 15. september 2010

KPnet 23. marts 2016

 


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne

Ingen resultater