USA strammer deres udsultning af Cuba flere internationale flyruter indstillet efter brændstofmangel

USA strammer det økonomiske kvælertag om Cuba. Med et nyt dekret truer Trump alle lande, der leverer olie til øen, og resultatet mærkes øjeblikkeligt: flyruter indstilles, hospitaler mangler strøm, og transporten af fødevarer bryder sammen. Det er ikke “sanktioner” – det er økonomisk krigsførelse rettet mod et helt folk med det klare formål at sulte og destabilisere. Blokaden er en forbrydelse, og den rammer befolkningen – ikke magthaverne.

USA’s præsident Donald Trump har med et knips gennemført endnu et præsidentielt dekret, der forhindrer Cuba i at importere olie eller andre energikilder, som er nødvendige for at kunne overleve. Det følger drejebogen fra Venezuela, og mange andre lande som ikke blindt har underlagt sig imperialismens diktat. De ødelæggende handelsblokader er en bevidst økonomisk krigsførelse, der har til formål at udsulte befolkningen og er en forløber for ulovlige militære angreb.

Trumps præsidentielle dekret af 29. januar betegner Cuba som en “usædvanlig og ekstraordinær trussel” mod USA. Det er åbenlyst falsk, men det giver et påskud for at pålægge hårde økonomiske sanktioner mod ethvert land, der forsøger at levere olie til eller handle med Cuba.

Mexico var blevet Cubas hovedkilde til råolie, efter at USA gennemførte en militær blokade mod Venezuela. Men nu har også Mexico har sat sine råolie- og brændstofleverancer til Cuba på pause, mens præsident Claudia Sheinbaums regering overvejer om salg af olie til ø-nationen kan genoptages uden at udløse toldrepressalier fra den amerikanske regering.

Cubanske luftfartsmyndigheder har advaret flyselskaber om, at der ikke er nok brændstof til at fly kan tanke på øen, et skridt i Cubas tiltag til at rationere energi, efterhånden som Trump strammer løkken og afskærer den caribiske nation fra dens brændstofreserver.

Energimangel har samtidig givet problemer med strøm til lys, køling og madlavning. Hospitaler frygter de skal lukke afdelinger og suspendere livsvigtige behandlinger. Transportsektoren er lammet, og dermed også distributionen af fødevarer ind i byerne. Mangel på energi betyder en menneskeskabt humanitær krise.

Længe leve det cubanske folks kamp mod den amerikanske imperialisme!

Udtalelse fra Partido Comunista de México (marxista-leninista)

Den 3. februar 1962 underskrev John F. Kennedy Executive Order 3447, som indførte en af de mest nederdrægtige og kujonagtige aggressioner fra yankee-imperialismen: blokaden mod Cuba. Den trådte i kraft den 7. februar, og siden da er der blevet sat en række rovgriske og kriminelle politikker i værk mod det cubanske folk — såsom Helms–Burton-loven, der sanktionerer virksomheder fra tredjelande som handler med Cuba, hvilket er en alvorlig krænkelse af andre nationers suverænitet.

Dets militære kapacitet og rovdrift efter at kolonisere nye territorier bruges som et imperialistisk tvangsmiddel mod en lille nation for at gennemtvinge et skifte i det økonomiske og politiske system. Blokaden begrænser adgangen til medicin, avanceret medicinsk teknologi og basale forsyninger og rammer den almindelige borger mere end de politiske eliter, med det formål at destabilisere det cubanske regime.

Den verdensomspændende afvisning af denne politik er næsten total på den diplomatiske scene. Hvert år siden 1992 har FN’s Generalforsamling stemt om en resolution med titlen: “Nødvendigheden af at bringe den økonomiske, handelsmæssige og finansielle blokade, som Amerikas Forenede Stater har pålagt Cuba, til ophør.” Støtten til Cuba omfatter næsten alle lande; typisk stemmer mere end 180 for at ophæve embargoen — i modsætning til USA og Israel, som plejer at stemme imod (og lejlighedsvis en mindre allieret). Disse afstemninger afspejler en global konsensus om, at embargoen er en hindring for udvikling og en folkemorderisk blokade, som må bringes til ophør.

Blokaden er en forbrydelse mod menneskeheden, et stærkt redskab som arbejderklassens fjender opretholder for at straffe og underkaste det cubanske folk. Men de tager fejl! Folkene overgiver sig ikke til de udbyttende klasser, når arbejderklassen står samlet.

Længe leve det cubanske folks modstand! Død over yankee-imperialismen! Frem mod den cubanske og verdens proletariats endelige sejr!