Første omgang i det franske præsidentvalg: En lussing de herskende, til EU-politik og nyliberalisme

De traditionelle regeringsbærende partier i Frankrig blev valgt fra i første runde: Emmanuel Macron fra det nystiftede En Marche og Marine le Pen fra Front National er videre til anden og afgørende omgang den 7. maj. Macron får nu massiv støtte fra eliten. Han er slet ikke ny og ukendt, som det påstås. De franske arbejdere kender ham som EU’s og Kapitalens mand, der som økonomiminister blev mødt af voldsomme protester.

macron - le penTo præsidentkandidater: Emmanuel Macron og Marine Le Pen

Første runde af præsidentvalget blev en massakre på de traditionelle regeringsbærende partier – Socialistpartiet med den siddende præsident Hollande led et historisk nederlag og fik kun godt 6 pct. af stemmerne. Det blev nummer 5 – med langt op til de fire topkandidater, der alle fik omkring en femtedel af stemmerne.

Ifølge det officielle valgresultat fik Emmanuel Macron 23,75 procent og Marine Le Pen 21,5 procent – og de to går videre til præsidentvalgets anden runde.

Det republikanske partis Francois Fillon, premierminister under Sarkozy og mediernes favorit som ny præsident, fik 19,91 pct. Jean-Luc Melanchon fra venstrefløjspartiet Parti de Gauche, medlem af Europæisk Venstreparti sammen med bl.a. Tsipras’ græske Syriza og danske Enhedslisten, fik 19,64 pct. af stemmerne.

Både Marine Le Pen og Melanchon er stærkt EU-kritiske og vil have Unionen lavet om. Det fremstilles som om de begge vil trække Frankrig helt ud af EU. Det stemmer ikke, men de opsamler begge den massive afvisning af det nyliberale EU, som har været en grundpille i fransk politik gennem årtier. Omkring halvdelen af franskmændene vil ikke være en del af det nuværende EU og den fransk-tyske alliance, der har styret EU’s udvikling.

Emmanuel Macron er hverken ny eller ukendt, som de danske EU-medier påstår. Det giver heller ingen mening at betegne ham som ’midterkandidat’. Han er en erfaren politiker, tidligere stabschef hos Hollande og en forhadt økonominister i årene 2014-16. Hans arbejdsgivervenlige ’reformer’ – kendt som Macron-loven (‘Loi Macron’) og sammenlignes med den tyske Hartz4-lov –  blev mødt af massive strejker og protester.

Se

Frankrig i undtagelsestilstand: Reaktionære reformer og arbejderprotester
KPnet 27. januar 2016

Lad os alle rejse kampen mod nedskæringernes og krigenes EU! For international solidaritet!
Udtalelse fra de europæiske marxistisk-leninistiske partier
KPnet 1. juli 2015

Macron meldte sig ud af Hollandes dybt upopulære socialistparti i 2016 og dannede sin egen ’bevægelse’, da han indså hvad vej det gik. Han er fanatisk EU-tilhænger, tidligere diplomat og investeringsbankmand, og nu det officielle Frankrigs bud på den næste præsident til at følge i samme spor som Sarkozy og Hollande. Han støttes både af den slagne republikaner Fillon, af den slagne socialist Hamon og af den færdige præsident Hollande. Hele det franske establishment og EU-eliten vil nu samles om ham.

Højrepopulisten Marine Le Pen har arbejdet for at gøre hendes fars Front National mere ’stuerent’ og fjerne gamle fascister, kollaboratører og Petain-folk fra det. Indbefattet hendes far, som var præsidentkandidat og nåede anden runde i 2002 – som han tabte med et brag.

Marine Le Pen er på samme hold som Donald Trump og har fået klar støtte fra den amerikanske præsident, der gerne ser et svækket EU. De officielle medier afskriver hende chancerne for at blive præsident – men det er langt fra umuligt at der bliver en ny ’overraskelse’ a la Trump den 7. maj, hvor præsidentvalget afgøres i et land, der fortsat er  i undtagelsestilstand.

Marine Le Pen vil have betydelig opbakning fra småborgerskabet, men også dele af arbejderklassen og blandt de unge. En fjerdedel af de unge franskmænd går arbejdsløse. Og de vil ikke stemme på slipsedrengen Macron.

Det største mareridt for det franske establishment havde været et præsidentvalg mellem Marine Le Pen og Jean-Luc Melanchon. Det kommer ikke, og folk på den nu voksende venstrefløj vil føle sig hjemløse i den afgørende runde.

Hvordan Melanchon stiller sig – om han vil støtte den ene eller den anden, eller afvise begge kandidater, vil være af betydning for venstrekræfterne i Frankrig i en lang periode fremover. Det franske marxistisk-leninistiske parti PCOF arbejdede tæt sammen med Melanchon i valgalliancen Front de Gauche, men trak sig ud af den, da Melanchon for alvor begyndte at koordinere med Europæisk Venstreparti.

Hvem der i sidste ende bliver fransk præsident, får umiddelbar betydning for EU og dets udvikling i slipstrømmen fra den britiske Brexit. Det vil få stor betydning også for styrkeforholdet mellem de europæiske venstrekræfter og højrepopulisterne, som kæmper om at give retning til den brede befolkning med et kriseplaget og ikke holdbart EU.

Højrepopulismen vil vise sig som en farlig blindgyde.

Se også

Milliardæren Donald Trump vinder det amerikanske præsidentvalg
KPnet 9. november 2016

 

KPnet 24. april 2017


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne

Ingen resultater