GMO-industrien i ny offensiv for deres ‘Gyldne ris’

GMO-industrien er gået i en ny offensiv for at få deres genmodficerede ‘Gyldne ris’ godkendt til dyrkning. Det seneste våben er en bandbulle fra 110 nulevende nobelprismodtagere, der retter et beskidt angreb på modstandere af GMO, som de beskylder for ”forbrydelser mod menneskeheden” .

IMG_8861-800x487‘Gyldent ris’ er den højt besungne afgrøde, som gruppen af nobelpristagere, og ikke mindst pengefolkene bag har problemer med at få godkendt til dyrkning. Risen der angiveligt ”redder 40.000 børns liv om dagen”, som daværende præsident Bill Clinton udtalte i 2000, da projektet blev søsat af Zeneca (senere opkøbt af Syngenta) med penge fra bl.a. Linda og Bill Gates Foundation.

International Rice Research Institute (IRRI), står bag forsøgene, der foregår i Fillipinerne og Bangladesh.

Kontrol over verdens risproduktion – en kolossal forretning

At få en genmodificeret ris godkendt i en verden hvor ris er hovedernæringskilde for over halvdelen af befolkningen vil mildest talt ikke være nogen dårlig forretning. Og med GMO’erne følger patenterne og kontrollen.

Problemet for firmaerne er på den ene side, at det endnu ikke er lykkedes at udvikle GM-risen til effektivt at producere det lovede A-vitamin, der angiveligt skal redde millioner for livstruende næringsmangel. Det andet “problem” er, at modstanden mod de multinationale firmaers overtagelse af kontrollen med den lokale landbrugsproduktion er omfattende verden over.

Industriens påstand er, at Gyldent ris vil løse verdens store problemer med A-vitaminmangel. Et problem der kun eksisterer, hvor man ikke har adgang til en sund og afvekslende kost. I

Filipinske bønder og miljøaktivister destruerer forsøgsafgrøderne

I 2013 gik Filipinske bønder og miljøaktivister til angreb på Syngentas forsøgsmarker med ‘Gyldent ris’ og destruerede afgrøderne her. Udviklerne bag risen påstår, at kun loven begrænsninger og sabotagen fra GMO-modstandere forhindrer risen fantastiske muligheder i at komme til udfoldelse. I industriens sprogbrug kaldet ‘bioteknologisk forbedrede afgrøder’.

Dengang skrev Mark Lynas, en tidligere miljøaktivist og nuværende GMO-tilhænger:

”Det enkle spørgsmål er nu: Hvis det lykkes for anti-GMO aktivisterne at forsinke lanceringen af Gyldent ris, hvor mange flere børn vil dø? Hvis alt går som planlagt – og hvis aktivisterne stopper deres forsøg på at blokere projektet – vil den livreddende ris blive til rådighed allerede om 2 år i Fillipinerne og hurtigt derefter i Bangladesh og Indonesien.

Dødsfald der vil blive resultatet af yderligere forsinkelser af lanceringen af Gyldent ris vil ikke være sjældne; de vil først og fremmest ramme børn under 5 år – nogle af de fattigste og mest sårbare børn i verden. Den fremtidige succes for anti-GMO bevægelsen vil kunne læses på disse børns gravsten, der vil dø en smertefuld død, men ud af syne i tilbagestående fattigdomsramte samfund i den sydlige og østlige del af Asien”.

Kræfterne bag den nuværende kampagne sætter Greenpeace, der i en årrække har arbejdet mod GMO op som deres hovedmodstander, men modstanden er imidlertid langt mere omfattende og bredere udbredt end som så blandt verdens fattige bønder. En modstand der i december 2015 fik Den Filipinske højesteret til at gennemføre et midlertidigt stop for GMO-forsøg i landet.

patrick mooreKampagnen for Gyldent ris bliver brugt som en murbrækker for GMO-afgrøder der opreklameres som afgrøder der kan løse sult og fejlernæring, men er også i høj grad rettet mod selve rismarkedet.

Mens GM-varianter af majs og soja er helt dominerende på verdensplan er der endnu ikke godkendt en genmodificeret ris. Taget i betragtning hvor udbredt ris er som ernæringskilde kan man forestille sig hvor enormt et marked der er tale om.

(Derimod er der allerede fundet en del eksempler på forurening fra forsøgsmarker eller illegalt dyrkede GMO-ris i de almindelige afgrøder).

Historien bag Gyldent ris

Forsøget blev startet med kapital fra bl.a. Rockefeller Foundation tilbage i 1990’erne uden større held, og blev genoplivet 2000, da Bill & Melinda Gates Foundation postede 20 millioner dollars i projektet.

”40.000 børns liv vil kunne reddes” udtalte Bill Clinton allerede i 2000, til støtte for Zenecas satsning (senere opkøbt af Syngenta). Så propagandaen har kørt efter denne linje fra starten.

Industriens påstand er, at Gyldent ris vil løse verdens store problemer med A-vitaminmangel. Et problem der ikke eksisterer, hvor man har adgang til en sund og afvekslende kost. Tidligere, før indførslen af sprøjtning med pesticider indtog asiater f.eks. en række A-vitaminrige urter sammen med deres ris, der i øvrigt ikke var poleret og derfor langt mere vitaminrig.

Den ‘grønne revolution’

‘Den grønne revolution’ er en betegnelse der dækker over amerikansk kapitals verdensomspændende forsøg siden 1960’erne på at underlægge sig landbrug og fødevareforsyning under sig i en coqtail der består af overtagelse af jord, brug af kunstgødning, mekanisering, pesticider og GMO.

Overfor dette står kampen for et uafhængigt landbrug uden GMO og sprøjtegift. En rapport fra FN’s uafhængige forskerpanel konkluderede for nylig, at industrilandbruget er den sikre vej til udpining af jorden, lavere produktion, afhængighed, sult, underernæring, fejlernæring og fedmeproblemer.

Når GM-afgrøder gør deres entre fortrænger de de oprindeligt dyrkede fødevarer, der er tilpasset klimaet og er uden patent. Derfor er en vigtig del af kampen mod GMO også forsvaret for de oprindelige afgrøder.

Navnet ‘Den grønne revolution’ blev givet for at adskille den fra den røde revolution, og en del af tankegodset bag, var da også at den forventede velfærdsstigning, der skulle følge den nye effektivitet skulle modvirke revolutionære tendenser. ‘Den grønne revolution’ har øget produktionsmængderne, men ikke fjernet fattigdom og sult, da ejerskabet til produktionsmidlerne tilhører et mindretal og udbyttet af den øgede landbrugsproduktion derfor ikke gøres tilgængelig for alle.

Kort fortalt kræver investeringerne kapital til maskiner, kunstgødning, vandingssystemer og såsæd, de mindre bønder udkonkurreres og alle producenter bliver afhængige af firmaer og patenter. Afgrøder der er udviklet lokalt gennem årtusinder glider ud til fordel for de få og patenterede sorter, der til gengæld kræver sprøjtning, kunstgødning og køb af nye frø i en uendelighed. De fattigste bønder mister deres jord og deres livsgrundlag. Kosten bliver ensidig og industrialiseret, hvad der ikke bekæmper sulten på verdensplan – tværtimod.

‘Den grønne revolution’ har både USA’s stærkeste finanskapital og den amerikanske stat og dens institutioner, Verdensbanken m.fl. bag sig.

Markedet for frø og pesticider domineres af en håndfuld monopoler – Syngenta, Bayer, BASF, Dow, Monsanto og DuPont, der kontrollerer 60 % af frømarkedet og 75 % af det agrokemiske marked. I øjeblikket arbejder Bayer på at overtage Monsanto, og en sammenlægning af Dow og DuPont er på vej. Mens Monsanto flere gange har givet bud på Syngenta, der dog nu ser ud til i stedet at blive opkøbt af det kinesiske statsejede firma ChemChina.

Så alt i alt koncentreres monopolet hos stadigt færre, større og rigere kemigiganter, der kappes om at styre verdens fødevareproduktion.

Se nobelpristagernes brev og Greenpeace’s svar
110 nobelprismodtagere hudfletter Greenpeace for “forbrydelser mod menneskeheden”

Greenpeace rapport
Golden Rice

Læs også
Regeringens dobbeltspil: Frihandelsaftale betyder ja til GMO
KPnet 17. februar 2014

Læs mere om sammenhængen mellem TTIP og GMO i KPnets tema:
Alt skal privatiseres og under de multinationales kontrol

 

 

 

KPnet 4. juli 2016