HPD, Erdogan og den kurdiske kamp – Af Engin Can

I Tyrkiet foregår en krig fra regimets side mod kurderne, som stort set ikke rapporteres af den vestlige presse eller af politikerne, der indgår studehandler med Erdogan-regimet. Den autokratiske Erdogan forfølger også det parlamentariske valgte pro-kurdiske venstrefløjsparti HDP, som står i vejen for et præsidentdiktatur. Blandt HDPs støtter er også Tyrkiets Arbejderparti EMEP. Få mere at vide om HDP og kurdernes kamp i dette uddrag af en 1. maj-tale af Engin Can på Rød 1. maj i  Munke Mose, Odense.

Engin Can - 1 maj

De kurdiske områder kaldes også Kurdistan. Det er et landområde, som omfatter dele af Tyrkiet, Syrien, Irak og vestlige Iran.

Befolkningstallet er fagligt og politisk omstridt, men et skøn tal er mellem 25-30 millioner. Kurderne har gentagne gange i historiens løb været i alvorlige konfrontationer med områdets stater.

– I Tyrkiet har striden mellem den tyrkiske stat og den kurdiske minoritet været forbitret og i flere omgange resulteret i militære kamphandlinger og konflikter.

Det er bl.a. sket når kurderne har påberåbt sig retten til at lige borgerskab, kulturelle rettigheder og retten til at undervise kurdisk. Det er mangel på demokratiske spilleregler, frihed og lighed

Tyrkiet har adskillige gange tidligere lukket pro-kurdisk / socialistiske politiske partier, som myndighederne mente, udgør en trussel mod den nationale sikkerhed

Selv om partiernes medlemmer var folkevalgte og brugte politiske spilleregler for at opnå bedre rettigheder for folket – uden våben – blev de ekskluderet fra al politik i Tyrkiet.

Dette er ikke kun krænkelse af kurdernes rettigheder, men derimod nedgørelse og undertrykkelse af hvert et individs rettigheder. Uanset etnicitet, religion, køn.

Den pro-kurdisk baserede venstrefløjssamling HDP (også kaldet Folkenes Demokratiske Parti) kom ikke kun over spærregrænsen, men satte samtidig en stopper for den tyrkiske præsident Erdogans drøm om enevældig magt –

Det lykkes for partiet Folkens Demokratiske Parti at opnå næsten 14% procent af stemmerne ved det tyrkiske parlamentsvalg i 2015 – og det brød derved den tyrkiske spærregrænse på 10 procent. Det er verdens højeste spærregrænse og totalt udemokratisk med en sådan spærregrænse 10 %,  idet mindretal ikke får deres holdning repræsenteret i parlamentet.

De fleste af politikere fra HDP (Folkets demokratiske Parti) er sekulære venstreorienterede kurdere og tyrkere.  Kandidatlisten inkluderer både troende muslimer og socialister.

Der er også kandidater, der er alawier, armeniere, assyrere, aserbajdsjanere, tjerkessere og romanier.

Der er desuden LGBT-aktivister (lesbiske, bøsser, biseksuelle og trans personer) og kandidater fra den lille etniske gruppe laz-folket, som lever i den nordøstlige del af Tyrkiet.

HDP – et antikapitalistisk parti

HDP er et erklæret antinationalistisk og antikapitalistisk parti, som arbejder imod diskrimination af racer, køn, religion og LGBT-personer og for minoritetsrettigheder.

Ved interne valg skal mindst 50 procent af de valgte være kvinder, og 10 procent skal komme fra LGBT-miljøet.

I spidsen for partiet står formanden Selahattin Demirtaş og forkvinden Figen Yüksekdağ Şenoğlu.

HDP appellerer til den sekulære østlige og kurdiske del af Tyrkiet, og til den tyrkiske venstrefløj i den vestlige del af Tyrkiet – og ikke mindst til arbejderne og funktionærer.
Dens politiske idelogi er humanistisk og demokratisk med socialistisk islæt, direkte demokrati, religionsfrihed og minoritetsrettigheder.

Blandt kurderne og tyrkerne i Danmark blev HDP det næststørste parti med 36 procent af stemmerne eller 3.468 stemmer.

Partiet, der sidder på magten i flere byer i det sydøstlige Tyrket, risikerer at få deres medlemmer af det tyrkiske parlament smidt ud, idet de er anklaget for at have forbindelser til det kurdiske arbejderparti, PKK, der siden 1984 har ført en kamp for kurdisk selvbestemmelsesret i det sydøstlige Tyrkiet.

I Tyrkiet er konflikten mellem staten og kurdiske militante ved at komme ud af kontrol.

I den østlige del af Tyrkiet er kurdiske byer såsom Cizre, Sirnak, Nusaybin  spærret af hær og politi, som har erklæret udgangsforbud i lighed med en række andre kurdiskdominerede byer, f.eks provinsbyen Sur, hvor byen er blevet jævnt med jorden –eller som i0 grænsebyen Nusaybin, hvor der ikke er meget tvivl om hadet på begge sider.

Flere af byens gamle kvarterer ligner mere en by på den anden side af den syrisk-tyrkiske grænse et par kilometer væk med granathuller, gennemhullede lastbiler og skraldevogne parkeret på tværs af gaderne for at blokere dem

De civile tab  er tæller også 500 mennesker,  der er skudt og dræbt udelukkende fordi de var ude for lede efter mad – nogle af byerne har haft udgangsforbud helt op til 7-8 uger.

Overalt i de kurdiske områder simrer uroen. Mens pansrede politivogne og militærtanks patruljerer gaderne i centrum af regionshovedstaden Diyar Bakir, og politistationerne er beskyttet med panserskjold og sandsække, har unge kurdere bygget barrikader nede ad sidegaderne. Væbnede kurdiske aktivister og civile bliver dræbt, mens mange hundreder bliver arresteret og mishandlet pga den tyrkiske regering udemokratiske politik.


Se også

Danmark! Vend ikke det blinde øje til Erdogans beskidte krig!
Af Nazim Hikmet Kulturforeningen, KPnet 27. marts 2016

EU: Studehandel med Erdogan-regimet om Fort Europa
KPnet 19 marts 2016

Fascisten Erdogan erklærer ‘udslettelseskrig’ mod kurdere
KPnet 17. december 2015

Tyrkiet afblæser våbenhvile med PKK: Erdogan erklærer ’krig’ mod IS – men angriber kurdere og venstreorienterede
KPnet 25. juli 2015

 

 KPnet 11. maj 2016