Partitoppen i Enhedslisten vil igen søge selvstændig opstilling til EU-parlamentet

Partitoppen i Enhedslisten har besluttet igen at prøve at få opbakning til en selvstændig opstilling til EU-parlamentet fra næste valg, der skal finde sted i 2019. Spørgsmålet skal afgøres på partiets landsmøde i pinsen.

?

Foto: Fra Folkebevægelsen mod EU’s vellykkede valgkamp mod afskaffelse af retsforbeholdet

Det store flertal af folketingsgruppen vil nu for anden gang tage et opgør med det lille flertal i partiet, som støtter den tværpolitiske Folkebevægelsen mod EU og dens opstilling til EU-parlamentet, hvor den er repræsenteret med et mandat. Sidste gang mislykkedes det.

Enhedslisten støttede  i en årrække både Folkebevægelsen mod EU, der slås for at få Danmark ud af EU, og Junibevægelsen, der ville reformere EU til noget bedre. Efter Junibevægelsen ikke opnåede valg og opløstes i 2009 har Enhedslisten støttet Folkebevægelsen, men der har hele tiden været en stærk strømning, som ønsker en selvstændig partiopstilling.

Da det sidst var oppe på et landsmøde i 2013, var der et snævert flertal for Enhedslistens forbliven i Folkebevægelsen mod EU. Det seneste årsmøde besluttede, at spørgsmålet skulle op på årsmødet 2016.

Folkebevægelsen har haft en afgørende nøglerolle ved alle de tre EU-afstemnnger, der har resulteret i et Nej til mere Union – mod Maastricht-aftalen i 1992, ved Euroafstemningen i 2000 og ved afstemningen om retsforbeholdet den 3. december i år

I Folkebevægelsen  har der været en ‘tradition’ for, at Enhedslisten som dens største medlemsparti har haft en fremtrædende placering på kandidatlisten ved EU-parlamentsvalgene.

Dens nuværende parlamentsmedlem Rina Ronja Kari er medlem af Enhedslisten. Hun afløste Søren Søndergaard, som vendte tilbage som medlem af Enhedslistens folketingsgruppe. Også hans forgænger Ole Krarup var medlem af Enhedslisten, men stærkt kritisk overfor EU-parti-projekter.

Længe næret drøm

Selvom Enhedslistens støtte til Folkebevægelsen mod EU har haft mange fordele for partiet, har det meste af partitoppen længe drømt om, at Enhedslisten stiller selvstændigt op til EU-parlamentsvalget.

Enhedslisten er på europæisk plan medlem af Europæisk Venstreparti (European Left), som støtter EU som projekt, men ønsker at reformere og demokratisere monopolernes EU og stoppe dens nyliberale nedskæringspolitik.

Europæisk Venstreparti – med græske Syriza i spidsen og blandt andet det spanske Podemos og det tyske Linke som medlem – danner sammen med andre kræfter en større gruppe i EU-parlamentet. Folkebevægelsen er i øvrigt tilsluttet denne, uden at være en del af Europæisk Venstreparti og med sin uafhængige platform.

Men Enhedslistens parlamentariske topfigurer  nærer et stort ønske om at spille en rolle på EU-plan sammen med deres partifæller. De går i brechen for at partiet ændrer kurs og går selv i tillid til dets seneste gode valgresultater.

Derfor har ’strategen’ Pelle Dragsted kort efter den vellykkede kampagne for et Nej til at afskaffe retsforbeholdet kastet sig ind i debatten om Enhedslistens selvstændige opstilling. Både Johanne Schmidt-Nielsen og hendes udpegede afløser som talsmand Pernille Skipper er store tilhængere af det.

Dragsteds udmelding har med det samme genoplivet debatten i partiet. Den ventes at blive ophedet.

Søren Søndergaard har ifølge Information, som bringer Dragsteds udmelding, ’ingen kommentarer’.

Vil svigte græsrødderne ved opstilling

Christian Juhl, som er Enhedslistens ’udviklingsordfører’ og blandt Folkebevægelsens topkandidater, frygter derimod, at en selvstændig opstilling fra liste Ø kan føre til Folkebevægelsens opløsning.

Til Information siger han:

– Vi kalder os et græsrodsparti, men det er at svigte græsrødderne, hvis vi selv stiller op, for en opstilling kan nemlig i værste fald tage livet af Folkebevægelsen. Og hvilken forskel kan Enhedslisten egentlig gøre?

Nogen snakker om en socialistisk EU-modstand, men vi er fint dækket ind af den centrum-venstremodstand, som Folkebevægelsen laver, og vi har rigtig god mulighed for at præge denne modstand – hvis vi vil.

Folkeafstemningen afslørede jo, at mange SF’ere, Socialdemokrater, Radikale Venstre eller fra Alternativet trodsede deres partiers anbefaling om et ja. De skal have et sted at gå hen, for de stemmer ikke nødvendigvis på Enhedslisten men på et tværpolitisk projekt som Folkebevægelsen.

Bag partitoppens projekt opstilling ligger  en anden politisk modsætning i partiet – mellem ’kritiske’ EU-tilhængere og ’konsekvente’ EU-modstandere, som støtter Folkebevægelsens krav om dansk udtræden.

Blandt de ’kritiske’ er fhv. folketingsmedlem Keld Albrechtsen, der var meget aktiv i den fallerede Junibevægelse, som oprettedes som en konkurrent til Folkebevægelsen.

‘Socialistisk’ EU-modstand

Denne strømning i partiet taler i lighed med Pelle Dragsted om ’socialistisk EU-modstand’ . Det ligger på linje med SF, der er tilhænger af det danske EU-medlemskab. Den søger at stemple kampen for dansk udtræden af EU som ‘nationalistisk’.

Til gengæld mener socialistiske EU-modstandere, at man ikke både kan være socialist og tilhænger af monopolernes EU. De henviser i dagens diskussion til at Syrizas og Europæisk Venstres projekt for at reformere EU til noget progressivt har lidt ynkeligt nederlag.

Undersøgelser har vist, at omkring en tredjedel af liste Ø’s vælgere ikke stemte på Folkebevægelsen mod EU ved EU-parlamentsvalget i 2014. Ved afstemningen om retsforbeholdet stemte en fjerdel af liste Ø’s vælgere ja – imod partiledelsens opfordring til et nej.

Denne uklarhed er med andre ord en afspejling af en politisk uklarhed om man skal arbejde for at ’reformere’ EU – eller for udtræden af EU og unionens opløsning.

For Folkebevægelsen mod EU kommer Enhedslistens udmelding ikke overraskende. Den vil gøre sig klar til at styrke organisationen, så den kan overleve Enhedslistens eventuelle frafald.

Den vil sigte mod en ’lykkelig skilsmisse’ med et fortsat samarbejde på en række punkter, såfremt partitoppen i liste Ø får gennemtrumfet sit ønske på landsmødet.


Se også

Folkebevægelsen mod EU: Ingen bekymring over EU-parlamentsvalget
KPnet 28. marts 2013

Junibevægelsens endeligt
KPnet 19. juni 2009

Hvad er Europæisk Venstre-Parti?
KPnet 12. april 2004

KPnet 21. december 2015


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne