Løkke i Bruxelles: Kup eller mellemstatslig parallelaftale om Europol

 

eb_efter_nej_loekke



Den danske statsminister har været i Bruxelles til møde med EU-præsident’ Tusk og kommisionsformand Juncker. Det rapporteres at han ikke fik hvad han ønskede.

Under hele valgkampen foregav Ja-partierne, at et Nej ville være et Nej til det kendte Europol, et Nej til at alt blev ved det gamle, mens Nej-partierne tilkendegav at en parallel-aftale i stil med f.eks. den norske ville være mulig.

Selve anledningen til folkeafstemningen var omdannelsen af Europol fra en mellemstatslig institution til en overstatslig organisation, en slags pendant til det amerikanske FBI med endnu videre beføjelser end dette.

Dette nye Europol blev først godkendt af alle beslutningstagerne i EU samtidig med at den danske folkeafstemning blev afviklet.

Nu har den danske statsminister været i Bruxelles med et udspil over for EU efter Nej’et.

Det vides ikke, hvad Lars Løkke tog med som det ’danske forslag’. Dets indhold har ikke været offentliggjort, hverken delvist eller i detaljer.

Alt hvad der er kommet ud fra statsministeriet og om forhandlingerne mellem folketingspartierne fortæller, at han kom med noget, som ikke respekterede det danske folks Nej, som også var et Nej til fuldt medlemskab af Europol.

Ifølge ham selv og medierne fik han i at vide, at Danmark ikke kan blive fuldt medlem af det nye Europol..

DRs korrespondent i Bruxelles gengiver den danske statsministers udtalelser efter mødet fredag den 11. december således:

-Beskeden til mig er helt entydigt, at Danmark ikke kan deltage fuldt i Europol-samarbejdet, når vi ikke gør brug af den tilvalgsordning, vi havde mulighed for. Spørgsmålet er så, om vi kan finde en eller anden form for tilknytning til Europol, siger han.

Det vil sige, at Danmark sandsynligvis godt ville kunne få en parallelaftale om Europol, men at en sådan ville ikke betyde “fuld og hel deltagelse”, siger Lars Løkke Rasmussen.

Se

Løkke efter EU-møde: Danmark kan ikke deltage fuldt i Europol

Lars Løkke rejste altså  til Bruxelles med en plan om at blive fuldt medlem af det overstatslige Europol – plus en del mere fra tilvalgsordningen og andet, der endnu ikke er fuldt udformet i EU.

Den danske regeringsleder  har  hele tiden har været i gang med noget sådant efter det blev et Nej, eller tilmed før. En  kupplan for det modsatte af at respektere det klare Nej og føre det frem. For at forvandle det til det maksimalt mulige Ja.

EU-toppen afviste altså en aftale, hvor Danmark var fuldt medlem, og samtidig stod udenfor det overstatslige Europol. Men den afviste ikke en parallelaftale på mellemstatsligt plan.

Det var ellers, hvad hele Ja-siden under valgkampen op til folkeafstemningen påstod ville være det sandsynlige udfald af et Nej. Det var urigtigt.

Nu vil Løkke vende tilbage til Danmark og se hvor meget han kan få proppet ind af det, som danskerne igen sagde Nej til i en ny parallelaftale. Det ser ud til at der skal udarbejdes et forhandlingsgrundlag inden for et par måneder.

Danmarks medlemskab af det nuværende Europol løber indtil 2017, hvor dets ny status træder i kraft.

Løkke og Co.  har ikke opgivet at fuppe danskerne og kuppe Nej’et. Men alt andet end en aftale kemisk renset for overstatslige elementer og perspektiver vil være uacceptabelt, om Nej’et skal respekteres.

Og det skal det!

Se også

NEJ’et skal forsvares: Ja-kup undervejs
KPnet 8. december 2015

Det ny Europol er katten i sækken
KPnet 2. december 2015

EU sætter turbo på retspolitikken efter folkeafstemningen
KPnet 2. december 2015

KPnet 11. december 2015