Angreb på retsundtagelsen: Fra politisamarbejde til EU’s forbundspoliti

De danske EU politikere sysler med en ny rådden EU aftale og er ved at gøre sig klar til en ny omafstemning om EU undtagelserne. Det tegner i første omgang om en afstemning om rets-undtagelsen i foråret 2016.

Danmark kan snart ikke længere være medlem af Europol fordi det i Lissabontraktaten blev vedtaget at agenturet skulle overgå til EU’s overnationale område.

Men i stedet for at efterfølge folkeafstemningsresultatet i ’92 og ’93 og forsøge at indgå et bilateralt samarbejde med EU på de områder, hvor der er behov for det, så ønsker et flertal i Folketinget at lave en ny omafstemning med håb om, at hele retsundtagelsen kan fjernes.

Fuld integration tør man dog endnu ikke at gennemføre, så der er ved at blive forhandlet en ny rådden politisk aftale om en tilvalgsmodel. Altså at det overlades til det siddende flertal i Folketinget til selv at kunne bestemme, hvad der er en god ide at tilslutte sig indenfor de områder der nu er omfattet retsundtagelsen.

Det der i første omgang siges at være ”problemet” er deltagelse i politisamarbejdet. EU’s politisamarbejde har reelt længe været under forvandling til en egentlig politimyndighed, der kan udføre selvstændige opklarings- og efterretningsopgaver.

Det der i begyndelsen var et fælles kontor med repræsentanter fra nationale politimyndigheder, der kunne varetage koordineringsopgaver, blev i løbet af 90erne efter Maastricht-traktaten til et ret omfattende bilateralt samarbejde med flere og flere selvstændige opgaver. Og flere forskellige tilknyttede politiske registre blev oprettet som følge af Schengen-samarbejdet om åbne grænser mellem medlemslandene og oprettelsen af en fælles ydregrænse.

Efter årtusindeskiftet er udviklingen blot accelereret til en nu fuldt centraliseret politimyndighed og omfatter stort set alle typer af grænseoverskridende kriminalitet. Samt ansvaret for polititræning på visse områder og opgaver med at opbygge registre og centralisere og kontrollere dataudveksling mellem medlemslandene.

Den manglende afstemning om Lissabontraktaten

Danmarks regeringer har holdt en meget lang pause fra folkeafstemninger om EU’s udvikling, bl.a. med den undskyldning af de danske undtagelser lige præcis var på de områder som ellers ville have udløst en ny folkeafstemning.

Da EU fik samlet stumperne sammen og gennemført Lissabontraktaten efter EU’s Forfatningstraktat i første omgang faldt i 2005 i Holland og Frankrig, besluttede Folketinget at droppe en folkeafstemning og lave en politisk studehandel i 2008 med begrundelsen, at netop de danske undtagelser betød at Danmark stod udenfor de områder, hvor der blev overført yderligere suverænitet til EU. F.eks. rets og politisamarbejde.

Det er denne række af studehandler helt tilbage fra det nationale forræderi om omafstemningen i 1993 til ratificeringsaftalen om Lissabontraktaten i februar 2008, der nu indhenter Folketinget i form af EU’s bevægelse mod en stadig tættere union, der presser EU partierne til at forsøge at afskaffe undtagelserne en efter en.

Deltagelse i en overnational politimyndighed, betyder reelt at dansk politimyndighed på en række områder kommer til at skulle underlægge sig EU, at afgørelser om sager skal efterforskes og i hvilket juridisk område, gennemførelse af arrestordre osv.

Det bliver ikke længere danske myndigheder, der koordinerer en efterforskning med andre lande, men EU der sender deres myndigheder til medlemslandene for at bestemme og styre efterforskningen.

På fuldstændig samme måde som trojkaen har besøgt finansministerier i lande med underskud og har overtaget lovgivning pr. dekret, og banker kan risikere at få endevendt butikken af EU’s myndigheder.

Afstemningen er endnu ikke fastlagt, men det tegner til at bliver i foråret 2016. EU har aldrig lagt skjul på, at det der opbygges er EU’s forenede stater, en politisk økonomisk union, en forbundsstat med en fælles præsident og regering. Men danske EU partier forsøger kronisk at underspille og nedtone hvor EU er på vej hen.

Så der er garanti for endnu en rådden valgkamp, og det gælder for modstanden om at kridte skoende om komme i gang med reel oplysning med det samme.

Note: Den politiske aftale mellem de danske EU partier i 2008 der danner baggrund for de danske EU undtagelser

Ny dansk europapolitisk aftale

(De danske undtagelser omtales konsekvent som EU forbehold af politikere og presse.)

Læs også

Fælles militær- og politistyrke: På vej mod politistat EU
Netavisen 4. juli 2014

Netavisen 20. november 2014


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne