Israel skaffer sig indpas i Bruxelles via Cypern

Med Cypern som formand for Ministerrådet i dette halvår ser den zionistiske stat muligheder for at styrke sin indflydelse i EU yderligere.

Af Revolusjon, Norge

Det roterende formandskab for EU er på mange måder en symbolsk magtposition, men det giver de enkelte lande mulighed for at sætte dagsordenen på visse områder. Den 1. januar 2026 overtog Cypern denne rolle fra Danmark.

Cypern som »model« for Grønland

I en verden, hvor folkeretten vendes på hovedet, er østaten også kommet på banen som en mulig »model«, som NATO kunne friste præsident Donald Trump med for at tilfredsstille ham i spørgsmålet om Grønland. Det er i øjeblikket uklart, om dette er et koncept, som NATO’s generalsekretær Mark Rutte forsøger at forfølge hen over hovedet på Danmark og Grønland. Om Trump – eller Danmark – ville være tilfredse med dette, er en helt anden sag.

Modellen består i, at den tidligere kolonimagt Storbritannien bevarer suveræn kontrol over to baseområder på Cypern, ud over en radarstation på Olympusbjerget, der overvåger store dele af Mellemøsten og Nordafrika.

Basen blev inkluderet, da Republikken Cypern blev formelt oprettet i 1960 med Grækenland, Tyrkiet og Storbritannien som »garantimagter«. Baserne dækker tre procent af republikkens areal (98 km2) og er beliggende i Dhekelia i øst og Akrotiri i sydvest. Omkring 10.000 civile cyprioter bor inden for disse områder, ud over flere tusinde britiske soldater og deres familier. Baseområderne har deres egen politistyrke og følger lovbestemmelser, der »så vidt muligt« svarer til lovgivningen i Republikken Cypern.

Dobbeltmoral som kompas

Klichéerne om menneskerettigheder og international ret har længe stået i skarp kontrast til Den Europæiske Unions tætte samarbejde med den kriminelle stat Israel. Dette er et partnerskab, der kan blive endnu tættere, nu med Cypern som drivkraft.

I sin programerklæring for formandskabet har Cypern en styrket EU-tilstedeværelse og strategisk samarbejde med partnere i Middelhavsområdet som en central ambition. »Den Europæiske Union skal være autonom« og en forudsigelig partner, der er »fuldt ud forpligtet til FN-pagten, international ret, herunder international søret«, hedder det blandt andet.

Umiddelbart efter den åbne splittelse mellem USA, Canada og Europa på WEF-mødet i Davos, Schweiz, demonstrerede Cyperns præsident Nikos Christodoulides, at dobbeltmoralen lever i bedste velgående. Han afviste forestillingen om, at forholdet mellem USA og EU er ødelagt, og fortsætter med at smigre USA og Donald Trump.

Republikken Cypern, det EU-land, der ligger tættest på Gaza, er blevet inviteret til at deltage i Trumps såkaldte »Fredsråd«. Udenrigsminister Constantinos Kombos afviser ikke invitationen. Han er smigret over, at Cypern dermed har »hævet sin internationale status«, men føler sig forpligtet til at koordinere sit svar med Bruxelles og Washington. Nicosia må træde varsomt her, da både Frankrig og Spanien har afvist at deltage.

Vil »styrke relationerne mellem EU og Israel«

Den cypriotiske dobbeltmoral stopper ikke her. Republikken Cypern har længe opretholdt tætte bånd til staten Israel og arbejder intensivt på at styrke dem yderligere, delvis i samarbejde med Grækenland. Israel ser på sin side Cypern som en kanal ind i EU.

Cypern har opgivet sin tidligere uafhængige kurs og modvilje mod militær oprustning. Landet deltager nu i det militære samarbejde PESCO og modtager EU-støtte til et oprustningsprogram, som Norge bidrager til efter ophævelsen af eksportforbuddet. Israel er blevet en betydelig våbenleverandør til østaten, og nye kontrakter om køb af kampvogne er under overvejelse. Præsident Nikos Christodoulides ser Israel som en partner, der modvirker tyrkisk indflydelse. Tyrkiet besætter stadig den nordlige tredjedel af østaten under navnet Den Tyrkiske Republik Nordcypern.

Israel sigter mod at høste fordelene af det cypriotiske EU-formandskab. Lige før jul afholdt lederne af Grækenland, Israel og Cypern deres tiende trilaterale møde i Jerusalem, hvor Netanyahu var vært. Det faktum, at Netanyahu er en eftersøgt krigsforbryder, var åbenbart fuldstændig irrelevant. Samarbejdet mellem disse tre aktører har stået på i flere år. Umiddelbart efter topmødet underskrev de også en aftale om forsvarssamarbejde, der omfatter fælles militærøvelser til søs og i luften.

»Vi hilser det kommende cypriotiske formandskab for Rådet for Den Europæiske Union velkommen som en mulighed for at styrke samarbejdet i det sydlige nabolag, herunder det østlige Middelhavsområde, samt for at bidrage til at styrke forholdet mellem EU og Israel og realisere deres potentiale som vigtige partnere,« hedder det i den fælles erklæring, som også omfatter Abraham-aftalerne.

Zionisterne får et nyt brohoved

Cypern har længe været i zionisternes søgelys som en del af et muligt Storisrael. På kort sigt ser Israel øen som et brohoved i kampen mod Iran, palæstinenserne og andre folk i regionen. Britiske og amerikanske fly bruger rutinemæssigt Akrotiri-basen til at patruljere Gaza, og basen er også blevet brugt til bombeangreb i blandt andet Yemen.

Strømmen af turister fra Israel til Cypern er vokset hurtigt i de senere år. Israelere køber ejendomme i stor stil, både i nord og i syd. Alene siden 2021 er 4.000 ejendomme blevet købt af israelere. Her bosætter israelere sig i deres egne enklaver, især koncentreret omkring Larnaca og landets hovedlufthavn.

Både græsk-cyprioter og tyrkisk-cyprioter er bekymrede over denne bosættelsesaktivitet, hvor israelerne bliver stadig mere komfortable. Dette skyldes også, at køberne presser boligpriserne op og gør leveomkostningerne endnu værre. Analytikere drager paralleller til, hvordan zionisterne fik økonomisk kontrol over Haifa for mere end hundrede år siden.

Myndighederne i Nicosia ser ud til at vende det blinde øje til denne fare og fortsætter med at fokusere på deres alliance med Israel, baseret på deres fælles aversion mod Tyrkiet og »muslimer«, uanset om de er tyrkisk-cyprioter eller palæstinensere.

Den zionistiske stat går ikke glip af muligheden for at stramme grebet om Cypern og få endnu mere adgang til EU’s hovedkvarter i Bruxelles.

Oversat fra Revolusjon, Norge