Udvidet værnepligt: Unge skal være ”klar til krig”

Den udvidede værnepligt er nu en realitet. Med en værnepligt på 11 måneder og med kvindelig værnepligt har dansk imperialisme taget et vigtigt skridt ifht at skabe krigsparathed. Ingen krig kan gennemføres uden unge som kanonføde.

De unge mennesker bliver bildt ind, at krigen går ud på at forsvare ædle værdier. En ung fyr udtaler til DR, som talt ud af vores krigsgale regerings mund:

– Når jeg hører på mine kammerater, der tidligere har været inde, så har værnepligten været ret virkelighedsfjern, og der har ikke været den her seriøsitet. Jeg tror, at den verden, vi lever i nu, gør, at vi ser mere seriøst på det. I sidste ende træner man jo til at være klar til både at give sit liv og at tage et liv for at beskytte det land, man har kært.

Nej, nu skal de unge ikke længere ”have et højskoleophold” men være rede til at dø for Danmark og gøres ”klar til krig”. Men hvilken krig?

Hele propagandaen kører på at en kommende krig vil være en parralel til kampen mod nazisterne under 2. verdenskrig og de tusindvis af krigsfilm vi er fordret op på. Her føres ”vores” krig for frihed mod overgrebsfolk, for det retfærdige og gode.

Dagens krige er røverkrige og det er de fra begge sider. Hvem skal kunne transportere og sælge olie ad hvilke sejlruter, hvem skal udvinde olien, gassen og de sjældne jordarter, der er nødvendige til at producere smart-phones til verdensmarkedet?

Det drejer sig om simple økonomiske interesser i den indbyrdes kamp mellem imperialister. Skal danske unge og russiske unge dø for at sikre profitter, som kun ender hos samfundets rigeste?

Jo, for ellers taber vi terræn og andre landes arbejdere og befolkninger vinder ressourcerne og får velstrand og velfærd på vores bekostning, lyder krigslogikken, hvis man sætter spørgsmåltegn ved idéen. Logikken falder dog til jorden over hele linjen.

Kan det på nogen måde være rimeligt, at millioner af mennesker skal dø for at en del af menneskeheden skal kunne leve godt? Ikke nogen god reklame for den imperialistiske/kapitalistiske verdensorden! Men ikke desto mindre er det systemets indre logik. Bortset fra at det aldrig er hele befolkningen på det vindende hold, der vinder, men kun et lille mindretal. Arbejderklassens unge værnepligtige og civilbefolkningen taber på begge sider.

Overfor krigsophidselsen og opbygningen af den imperialistiske hær står der kun én fornuftig vej til at forhindre blodsudgydelserne, nemlig at gå solidaritetens vej. At vi i alle lande siger klart NEJ til imperialistisk krig og til imperialismen som system, der igen og igen fører til nye opgør og krige om magten i verden.