Vækstpakke og beskæftigelsesreform: Vækst i profit – ikke jobs

 

Mere kontrol af de arbejdsløse og virksomhedstilpasning af kurser og uddannelse kendetegner beskæftigelsesreformen, der bliver solgt på ’stop for meningsløs aktivering’ og ‘uddannelsesløft’.

 

Beskæftigelsesreformen sælges på, at man ‘vil stoppe meningsløs aktivering og sikre uddannelse’, men mest af alt er reformen gennemsyret af mistillid til de arbejdsløse og tiltag til skærpet kontrol og pres på de enkelte arbejdsløse i en strømlinet virksomhedstilpasning.

Reformen følger langt hen ad vejen Carsten Koch-udvalgets anbefalinger.

Mistillid, skærpet kontrol og sanktioner

En nyopfundet joblog skal bruges til at kontrollere om den arbejdsløses jobsøgning er tilstrækkelig til, at den arbejdsløse lever op til rådighedskravene og et ‘intensivt kontaktforløb’, med samtaler en gang om måneden inden for det første halve år, skal give jobcenteret og A-kassen mulighed for at tjekke. Hvis der er tvivl skal A-kassen indkalde til rådighedssamtale og den arbejdsløse kan blive pålagt ‘et tilbud’ – der åbenbart skal betragtes som en straf – hvis der rejses tvivl om, at man står til rådighed.

Muligheden for at idømme sanktioner udvides. Sanktionen vil betyde, at der ikke udbetales dagpenge fra den dag, den arbejdsløse udebliver fra et ‘tilbud’. Det sidestilles med de konsekvenser det får, hvis man bare udebliver fra arbejde en dag. Med den ‘mindre’ forskel, at man her arbejder uden løn.

Aktiveringen starter tidligere.

Er man over 49 år skal man i aktivering senest efter 3 måneder mod 9 måneder i dag, og er man under 30 år skal man som hidtil i aktivering senest efter 3 måneder.

Herefter er det op til jobcenteret at vurdere, hvad der skal ske, men for at styre jobcentrene i ‘den rigtige’ retning, er der indført en økonomisk motivation, idet kommunerne ikke længere får refusion, hvis de ikke laver en ren virksomhedsrettet aktivering. Det er åbenbart det man forstår ved ‘at sætte den arbejdsløse i centrum’, som reformen opreklameres med.

Slut med selvvalgte kurser

Ånden i aftalen er tilpasning til erhvervslivets behov for arbejdskraft og slut med at den arbejdsløse selv får indflydelse på valg af kursus eller uddannelse. Der bliver udarbejdet en positivliste over uddannelser og kurser, som arbejdsgiverne efterspørger.

Aftalen giver mulighed for 2 års uddannelse for ufaglærte, men på nedsat dagpengetakst (80 %). Men samtidig forsvinder alle muligheder for, at faglærte eller arbejdsløse med mellemlange uddannelser kan få nye kvalifikationer.

Antallet af ufaglærte der kan tage en 2-årig uddannelse er begrænset af en pulje, hvor max 2.250 arbejdsløse hvert år kan få en erhvervsuddannelse.

Dennis Kristensen, FOA frygter, at FOAs medlemmer ikke vil have råd til at benytte sig af muligheden.

Jeg er meget bekymret for, at de økonomiske vilkår er for ringe til, at det kan blive en succes. De ledige får 80 procent af dagpengene kombineret med lån, som skal betales tilbage af en ringe løn”.

G-dage afskaffes

Reformen åbner op for mere vikararbejde og løse ansættelser uden rettigheder, idet den afskaffer G-dagene, de 3 dage hvor arbejdsgiveren skal betale hvad der svarer til dagpengene, efter stop for ansættelse – hvis man er medlem af en A-kasse. De afskaffes over en treårs periode for alle med under 3 måneders anciennitet ved opsigelsen.

Dette glæder Dansk Erhverv og Dansk Arbejdsgiverforening:

Det er et mangeårigt ønske fra Dansk Erhverv at få afskaffet G-dagene…som har forhindret at flere ledige kan komme ind på arbejdsmarkedet, f.eks. gennem vikarbureauer eller korttidsansættelser…Så derfor er vi utroligt glade for, at man har lyttet fra politisk hold og nu afskaffer g-dagene gradvist over en årrække,” udtaler underdirektør i Dansk Erhverv Stine Pilegaard Jespersen (BT 19. juni 2014).

Direktør i DA Henrik Bach Mortensen betegner arbejdsgivernes sænkede udgifter på G-dagene som ”en glædelig overraskelse”.

Profitvækstpakke

Det overordnede hensyn i vækstplan og beskæftigelsesreform er ikke at skabe jobs, men at øge profitten. Regeringen forventer da heller ikke flere jobs.

Målet er ‘at stille virksomhederne bedre i konkurrencen’. Både Bjarne Corydon, Margrethe Vestager og Lars Løkke Rasmussen indrømmer, at de ikke regner med at planen skaber nye jobs.

Vi skal gøre det attraktivt at drive sin virksomhed i Danmark… og det tror jeg ikke, at man skal gøre op i arbejdspladser” siger Margrethe Vestager (R).

Bjarne Corydon hylder idéen om, at hvad der er godt for erhvervslivet er godt for os alle:

”Det er sådan, at den her type politik fungerer meget enkelt. Den sætter virksomhederne stærkere, når vi skal konkurrere med resten af verden om de job, man konkurrerer om”. (Begge citater fra Information 18. juni).

Aftalen består da også først og fremmest af en række omfordelinger til fordel for erhvervslivet, først og fremmest på nedsættelse af PSO-afgiften på el for virksomheder, mens bundskatten hæves med 0,28 procent. De planlagte ‘grønne målsætninger’ fra energiforliget udskydes reelt, selvom regeringen kommer med besværgelser om, at de nok skal blive overholdt.

Vækst indenfor det offentlige område lades helt ude af betragtning.

Alt i alt en ægte blå EU-tilpasset ‘vækstplan’ med tilhørende reform for beskæftigelse skåret til efter erhvervslivets behov.

Læs også

Beskæftigelsesreformen er EU-tilpasning
Netavisen 10. maj 2014

Carsten Koch-udvalget: Nedskæring af dagpengene og væk med selvvalgt uddannelse
Netavisen 21. januar 2014

 

 

 

 

Netavisen 23. juni 2014