SR-regeringen skilte præsentationen af deres beskæftigelsesreform og deres vækstplan ad. Men beskæftigelsesreformen er selvfølgelig en del af planen om at styrke den private sektor med det fromme håb, at det vil skabe nye jobs.
Ud med regeringen - ind med de arbejdsløse ! (Arbejdsløshedskravanen)
Det store slagnummer i regeringens beskæftigelsesreform er, at ufaglærte arbejdsløse over 30 år angiveligt skal have mulighed for at uddanne sig i op til 2 år. Det skal ske på 80 % af dagpengesatsen, hvilket i kroner og øre svarer til 14.100 kr. før skat om måneden. Derefter skal man kunne låne op til resten af dagpengeydelsen.
En arbejdsløs ufaglært vil således kunne låne op til 42.380 kroner med de nuværende satser. Hvis uddannelsen tager to år, kan beløbet blive det dobbelte – 84.760 kroner. Men der foreligger ikke noget i regeringens reform om renten på lånet, eller hvornår tilbagebetalingen skal begynde.
Der er ingen garanti for arbejde efter endt uddannelse – så man kan nemt stå med både arbejdsløshed og et lån på små 100.000 kr. bagefter.
Private jobfirmaer
Hverken regeringens nye vækstpakke eller beskæftigelsesreform skaber flere jobs eller arbejdspladser til de mange arbejdsløse.
Set ud fra serviceindustriens vinkel er det en god nyhed. Arbejdsløsheden i sig selv er blevet en profitabel industri. Alene på såkaldt aktivering og sagsbehandling bruger statskassen et tocifret milliard beløb om året.
Ingen ved hvor stor en andel, der går til private jobfirmaer. Der findes intet landsdækkende overblik over, hvor mange arbejdsløse, der kommer i aktivering hos private jobfirmaer, eller hvor meget det offentlige betaler for aktiveringen. Og slet ikke overblik over, om det giver nogen mening eller bedre mulighed for at få et arbejde.
I regeringens beskæftigelsens reform er der ingen intentioner om at rette op på dette. Tværtimod lettes kommunernes adgang til at bruge private firmaer til beskæftigelsesindsatsen.
Rådighedsovervågning styrkes
Reformen skal centralisere kontrollen med de arbejdsløse. Kravene for at stå til rådighed skærpes. Og samtidig indføres en central registrering af alle arbejdsløses jobansøgninger.
Alle ansøgningsaktiviteter registreres i en digital joblog på Jobnet dk. Jobloggen skal bruges til at vurdere, om jobsøgningen er tilstrækkelig til, at den arbejdsløse lever op til rådighedskravene.
Offentlige jobcenter for erhvervslivet
De offentlige jobcentrer skal fremover i højere grad koncentrer sig om at betjene erhvervslivet og de private virksomheder.
Det kaldes i reformen for ”et nyt og styrket servicekoncept for virksomheder”. Jobcentrene får til opgave på tværs af kommunegrænser hurtigt og ubureaukratisk at opfylde virksomhedernes behov for arbejdskraft. Og de skal sikre, at virksomhederne får stillet flere gratis uddannelsesforløb til rådighed, betalt af det offentlige.
En del af penge til beskæftigelsesindsatsen skal bruges til at oprette en central national instans for store virksomheder, så landets jobcentre kan koordinere deres service til disse.
Udover at opfylde virksomhedernes behov skal de offentlige jobcentre fremover stå for kontrollen af alle de arbejdsløse, der ikke er forsikrede i A-kasser. Blandt andet de hundredetusinde kontanthjælpsmodtagere.
Centralisering
En af reformens hovedformål synes at være en omorganisering og centralisering af den statslige styring omkring beskæftigelse og arbejdsløshed.
Den samles i en Styrelse for Arbejdsmarked og Rekruttering. Under den oprettes 8 regionale Arbejdsmarkedsråd, der igen har lokale arbejdsmarkedskontorer under sig.
Beskæftigelsesreformen indeholder ingen reelle forbedringer - hverken for de arbejdsløse eller deres chancer for at få arbejde.
Den er en ren EU strukturtilpasningsreform.
Se også
Ny vækstplan: Samme uduelige asociale recept
Netavisen 9. maj 2014
Dette er en artikel fra kpnet.dk -
Nyheder hvor der kæmpes !
Klik på ikonerne øverst på siden og gå til kpnet, KPnetavisen (facebook) og KPnetTV (youtube)
- ET MODSPIL TIL DET BORGERLIGE MEDIEMONOPOL !
Netavisen 10. maj 2014