Bilaterale aftaler mellem EU og medlemslandene klar til efter EU-parlamentsvalget


Efter EU-parlamentsvalget i maj 2014 ønsker EU indførelse af juridisk bindende bilaterale kontrakter mellem EU og det enkelte medlemsland om hvilken politik, som landet skal føre fremover. Det vil sige flere nyliberale reformer.

Plakat fra protesterne mod Angela Merkels besøg i Grækenland for at påtvinge dem den brutale nyliberale nedskæringspolitik – Nu skal de indgås juridisk bindende aftaler om sådanne reformer med hvert enkelte EU-medlemsland

EU og dets førende magt Tyskland ønsker at indføre en ny mekanisme til politisk og økonomisk styring af medlemslandene og sikring af gennemførelsen af de arbejder- og folkefjendske nyliberale reformer.

Modellen ligner de trojka-aftaler, der f.eks. er dikteret til Grækenland og Cypern: Bilaterale aftaler (kontrakter) mellem EU og det enkelte medlemsland om hvilken politik, som landet skal føre fremover.

Sådanne kontrakter skulle forhandles mellem de nationale regeringer og EU-kommissionen – og godkendes af de nationale parlamenter.

Tyskland ønsker nye traktatændringer, men da det vil være en årelang proces og involvere mulige folkeafstemninger, arbejder man også af et andet spor – som kansler Merkel kalder ‘reformpartnerskaber’.

Merkel vil have en mekanisme, der tvinger medlemslandene til at gennemføre de nyliberale reformer, som EU årligt henstiller til dem at gennemføre.

– Vi får alle om foråret anbefalinger, der skal gennemføres på nationalt plan. Disse anbefalinger modtages med større eller mindre entusiasme – og Tyskland er her ikke meget bedre end de andre – og så går livet ellers videre. Indtil nu har disse anbefalinger ikke været bindende, sagde Merkel i Forbundsdagen.

Det skal der laves om på med ‘reformpartnerskaberne’ og kontrakterne mellem EU og det enkelte medlemsland.

– Det drejer sig her for det meste om nationale beslutninger – f.eks. socialpolitik, arbejdsmarkedspolitik eller det administrative system – og derfor må parlamenterne godtage afatlerne. Ellers ville det ikke være bindende, sagde den tyske kansler.

På topmødet den 19.-20. december fremførte Tyskland denne politik for ‘reformpartnerskaber’, og fik sat en dato på, for hvornår EU’s statsledere skal vedtage et sådan system.

Det skal de på topmødet i oktober 2014, få måneder efter valget til EU-parlamentet i maj 2014.

Man bedømte at det ville være taktisk uhensigtsmæssigt at gennemtvinge så grove krænkelser af den nationale selvbestemmelse og undergraving af det nationale demokrati ved at søge at gennemføre det inden parlamentsvalget.

Så kommer det til gengæld.

Det er ikke kun Merkel, som vil have dette indført. EU-systemet selv har længe rumlet med planer om indførelse af juridisk bindende bilaterale kontrakter mellem EU og det enkelte medlemsland om hvilken politik, som landet skal føre fremover.

Når dette bliver indført, så vil medlemslandene kunne straffes, hvis de beslutter sig for at føre en anden politik.


Folkebevægelsen: ‘Markant skridt mod fuldblods Eurostat’

Folkebevægelsens medlem af EU-parlamentet, Søren Søndergaard, siger:

–  Forslaget om bindende kontrakter mellem EU og det enkelte medlemsland er en underminering af demokratiet i de enkelte medlemslande. Her kan man stemme, som man vil, og vælge den regering, man vil. Men alligevel er man juridisk forpligtiget til at føre den politik, som på et tidspunkt er blevet aftalt med EU. Demokratiet bliver en farce.

Det er et stort skridt skridt henimod en fuldstændig magtkoncentration i Bruxelles, konstaterer Søren Søndergaard:

– Med disse kontrakter i hånden vil EU ned i detaljen kunne bestemme politikken i det enkelte land. Det vil betyde forringelser i pensionsordninger, lønninger, arbejdstagerrettigheder, arbejdsløshedsunderstøttelse og andet. Det er et af de mest markante skridt imod en fuldblods Eurostat, hvor alle beslutninger af betydning træffes i Bruxelles!

Men Folkebevægelsen mod EU vil ikke lade det hvile til efter parlamentsvalget, siger Søren Søndergaard, der selv forlader EU-parlamentet senest ved valget og formentlig afløses af spidskandidaten Rina Ronja Kari.

–  Jeg forstår godt at statslederne valgte at udskyde vedtagelsen af dette skridt til efter valget til EU-parlamentet. Det vil næppe være noget, som vil få den store opbakningen i EU-landenes nedskæringsplagede befolkninger, siger Søren Søndergaard.

– . Men i Folkebevægelsen vil vi gøre vores til, at denne nye underminering af demokratiet vil blive diskuteret i den kommende valgkamp og ikke blot kommer bagefter som en tyv om natten.


Se mere om EU og topmødet her

EU-topmødet: Mere militær oprustning – mere social nedrustning
Netavisen 21. december 2013

Masser af gode grunde til nej til patentdomstol – Folkeafstemning ved dansk tilslutning til bankunion
Netavisen 21. december 2013

Frihandelsaftalen EU – USA: Retning mod ny overnational diktaturstat
Netavisen 21. december 2013

Om Merkels traktatplaner og reformpartnerskaber – se


Germany revives EU treaty change debate

EU-Observer

Netavisen 22. december 2013


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne

Ingen resultater