Patentdomstolen truer beskæftigelsen og de mindre virksomheder, konstaterer Folkebevægelsen mod EU, der ser frem til folkeafstemningen den 25. maj 2014 og et folkeligt nej. Både fagbevægelsens medlemmer og mange arbejdsgivere har gode grunde til at ønske Danmark ude af EU’s patentdomstol. Folkebevægelsen forlanger også en folkeafstemning, hvis regeringen nu træffer beslutning om at indlemme Danmark i eurolandenes Bankunion.
De danske EU-undtagelser undermineres på stribe. og der bliver gennemført endnu en folkeafstemning om integration i EU's økonomiske og monetære union, når danskerne skal stemme om tilslutning til EU's patentdomstol den 25. maj 2014.
Det er den første folkeafstemning siden danskerne i år 2000 sagde Nej til at skrifte kronen ud med euroen.
Folkeafstemningen blev en kendsgerning, da regeringen officielt torsdag opgave bestræbelserne på, at tale Dansk Folkeparti og Enhedslisten fra kravet om folkeafstemning om dansk tilslutning til aftalen om EU’s patentdomstol.
Regeringens jurister fastslog starten af året, at aftalen betød suverænitetsafgivelse i et omfang, der krævede folkeafstemning, hvis ikke fem sjettedele af folketinget stemmer ja. Og de to partiers folketingsmedlemmer udgør mere end en sjettedel af folketinget.
Nej til patentdomstol
Tilhængerargumenterne lover som altid arbejdspladser, vækst og økonomisk fremgang. Samme melodi som blev spillet ved euroafstemningen og ved hver eneste tidligere afstemning. Den blev gennemskuet i 2000.
- Det her handler grundlæggende om at sikre vores arbejdspladser i Danmark. Patentdomstolen vil gøre det nemmere og billigere at beskytte de idéer danske virksomheder får, og som bliver til arbejdspladser her i landet. Det er også derfor, at både fagbevægelsen og erhvervslivet klart støtter en fælles patentdomstol, sagde handels- og europaminister Nick Hækkerup i den sammenhæng.
Folkebevægelsen mod EU ser situationen helt anderledes.
- Det er muligt, at topfolk i organisationer er enige med regeringen. Og det er klart, at tanken om at opnå patentrettigheder i alle EU-landene kan virke positiv for en virksomhed. Men der er en alvorlig bagside af medaljen, udtaler Rina Ronja Kari, som er spidskandidat for Folkebevægelsen mod EU ved valget til EU-parlamentet, som finder sted samme dag som folkeafstemningen - 25. maj næste år:
- Dansk tilslutning til domstolen vil efter alt at dømme betyde en eksplosion i antallet af sagsanlæg og omkostningstunge retssager mod især mellemstore og mindre danske virksomheder for påståede krænkelser af patenter i alle de andre EU-lande? Hvad vil det betyde for virksomhederne? Hvor mange arbejdspladser vil gå tabt i det ræs?
Folkebevægelsen mod EU ser derfor frem til en folkeafstemning om Danmarks tilslutning til EU’s patentdomstol og et klart folkeligt nej!
Se udtalelsen fra Folkebevægelsen mod EU's landsmøde
Klart NEJ til EUs patentdomstol
Gennemgang ved IT-politisk Forenings Flemming Bjerke
Video: Hvad betyder Patentdomstolen?
Folkeafstemning om bankunion ved dansk tilslutning
EU-topmødet den 19.-20. december tog vigtige nye skridt i opbygningen af eurolandenes bankunion, efter at EU’s økonomi og finansministre havde nået en aftale om bankunionens såkaldte afviklingsmekanisme og en afviklingsfond, den sidste 'søjle' i projektet.
Der er imidlertid stadig detaljer, som ikke er færdigbehandlet i EU's institutioner. Den svenske regering har afvist deltagelse uden de givne forhold, mens den danske er blevet ved med at udsætte en beslutning.
Ønsket om at være med er imidlertid stort i både regering og 'opposition'. De danske banker advarer gennem finansrådet regeringen mod at forivre sig med en tilslutning.
Bankunionen er europlandenes videreudbygning af den økonomiske og monetære union, der oprettes som en mekanisme, der skal forhinde finenskriser som den i 2008, hvis konsekvenser og fortsættelse i form af en generel økonisk krise både EU og eurolandene fortsat lever med.
Og bankunionen er bare endnu et skridt mod den endelige opbygning af eurostaten - Euopas Forende Stater. Førerlandet Tyskland og kansler Angela Merkel har mange planer i støbeskeen. Men det meste sættes nu i bero til anden halvdel af 2014, når EU-parlamentsvalget
i maj er afsluttet.
I Danmark siger EU-modstanderne klart nej til bankunionen og dansk deltagelse.
Søren Søndergaard, medlem af EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU, siger om finansministrenes kompromis:
- EU-tilhængere sælger aftalen som en sejr og siger, at skatteyderne og Danmark sikres gennem bankunionen. Men aftalen indeholder alvorlige huller og kan koste danske skatteydere milliarder. Bankunionen kan i sidste ende betyde, at danskerne modtager en kæmpe regning, når banker i EU endnu engang skal reddes ud. Afviklingsfonden på 55 mia. euro er en dråbe i havet i forhold til de enorme summer, som blev smidt efter bankerne under finanskrisen.
Søndergaard fortsætter:
- Samtidig betyder bankunionen, at magten til at lukke danske banker overføres til et nyt EU-organ. Det er et afgørende indgreb i vores økonomiske selvbestemmelse. Selv den tyske kansler Merkel erkender bankunionens rækkevidde. Derfor forlanger hun traktatændringer med endnu mere EU-styring og kontrol med medlemsstaternes økonomiske politik.
Folkebevægelsen mod EU understreger, at hvis regeringen virkelig skulle foreslå dansk tilslutning til bankunionen på de foreliggende vilkår, så kræver den folkeafstemning på linje med hvad bl.a. folketingspartierne Enhedslisten, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti har givet udtryk for.
Netavisen 21. december 2013