Af Ann-Selena Lindenskov Cailloux, Folkebevægelsen mod EU
Tale holdt på 1. maj på den Røde plads i Fælledparken
Mit navn er Ann-Selena og mit efternavn er Cailloux. Det er fransk og kommer fra min oldefar, der kom til Danmark for at arbejde og som besluttede sig for at blive her og gifte sig med min danske oldemor. Han kom hertil i 1897, altså længe før den frie bevægelighed.
Og lige Frankrig er mig meget på sinde lige nu. Franskmændene står overfor et umuligt valg i 2. runde af præsidentvalget på søndag. På den ene side er der en højreorienteret ultra-nationalist og på den anden en mand, der bliver fremstillet som en anden Trump, altså en mand af folket og et alternativ til det etablerede politiske system, der mildt sagt, hænger mange franskmænd ud af halsen.
Men Macron har arbejdet for Rothschild, været økonomiminister og gik blandt andet til valg på at ville nedlægge 120.000 offentlige stillinger. Han er på ingen måde noget nyt. Det er et øv-valg og jeg er glad for at det ikke er mig, der skal tage stilling og vælge en af de to! Ligesom flere af mine franske venner vil gøre, kunne jeg i den situation, måske ligefrem have fundet på at stemme blankt.
Når det så er sagt, er der også noget positivt at sige om 1. runde af det franske valg. Mélenchon fra Front de Gauche gik fra 11% i 2012 til næsten 20% her i 2017. Tæller man Marine le Pen’s stemmer med, har omkring 40% af de franskmænd der har stemt, stemt på partier, der er imod EU!
Briterne er på vej ud, og hvis Frankrig følger efter, kan vi også i Danmark se frem til, i det mindste at få en afstemning om vores medlemskab. Lige nu ser det lidt skidt ud for den danske EU-modstand. Den seneste måling viser at 71% af danskerne er positive overfor EU. Det er en fremgang på 9 procentpoint i forhold til sidste år, men det sjove er, at da man bad en professor i statskundskab forsøge at forklare hvorfor flere danskere nu er positive, giver han brexit skylden.
Altså ikke selve brexit, men EU’s håndtering af brexit. Frygten for hvilke krav EU vil stille og hvilke sanktioner EU vil komme med overfor Storbritannien, gør at danskerne tænker at vi hellere må blive i EU. Det svarer altså til at man holder sin mund eller selv deltager i mobning, af ren frygt for selv at blive det næste offer.
Det er ren Bush-retorik a la “enten er I med os eller også er I imod os”, og så tænker danskere, at vi – koste hvad det vil, skal sørge for at være med. Men selv om der er lange udsigter til et dansk farvel til EU, er det mere end nogensinde værd at kæmpe for!
Nedskæringerne i den danske velfærd er et oplagt eksempel.Jeg har en rigtig god veninde, som er pædagog. Hun arbejder med multihandicappede voksne som ikke har noget sprog og skal have hjælp til alt. Og hun kan snart ikke mere. De skal være 5 pædagoger om 13 brugere, men lige nu er de tre. 2 er gået ned med stress. Hun har flere gange måttet bruge fagforeningen, når hun blir i tvivl om noget, fx når hendes leder truer med at inddrage hendes ferie. Hun er umulig at lave en aftale med fordi hun aldrig ved hvad tid hun har fri. Hun kan blive sat på overarbejde uden varsel. Hun har ofte lukkevagten, der ofte betyder at hun er alene om 7 brugere. Så hun er også alt for træt til noget når hun endelig har fri.
Hendes leder spurgte hende forleden hvorfor hun er overrepræsenteret i registret der tæller hvilke pædagoger, der bliver slået af brugerne. Men brugerne har ikke noget sprog og formår hun ikke ved øjenkontakt og gestikulationer i en en-til-en kontakt med hver enkelt bruger, at regne ud hvornår de er tørstige, sultne eller skal skiftes, så slår de hende for at få opmærksomhed.
En af de vikarer de har på stuen, er uddannet tekstforfatter, for de må ikke bruge pædagoger osv som vikarer, det koster jo ekstra. Vikaren er så bange for brugere, at hun går og undgår dem og gemmer sig. Hendes leder, som i øvrigt takket være New Public Management, sidder inde i Vester Voldgade og bestemmer hvordan denne her institution på Amager skal styres, prøvede at trøste ved at forsikre min veninde om det jo kun skal være sådan indtil november!!!
Vi bliver nødt til at huske at EU direkte dikterer disse forhold. Forholdene går ud over pædagogerne, men det er mindst lige så slemt for brugerne. Mennesker kan ikke gøre for at de er handicappede og de er 100% afhængige af vores solidaritet, hvis de skal have en anstændig tilværelse.
Vi kan være nok så sure på Løkke, B Olsen og DF, men de er jo dybest set bare marionetdukker. Kun at skælde dem ud, svarer til at behandle symptomerne frem for at nå til roden af en sygdom. Ligesom nedskæringer i offentlige budgetter, dikterer EU også længere tid på arbejdsmarkedet. Længere tid for pædagogen, politibetjenten, håndværkeren og ikke mindst de ufaglærte. Lønmodtagere, der kommer ud på arbejdsmarkedet længe før dem, med de lange, gratis uddannelser, høje lønninger og attraktive pensionsordninger, for første gang i deres liv, får jord under neglene.
Ser man på gennemsnitslevealderen for nogle håndværkere, kan de se frem til at dø før de kan komme på pension. EU dikterer at vi skal spare på behandling og andre omkostninger ved kronisk syge. Det medførte blandt andet flex- og førtidspensionsreformen. De ledige skal heller ikke gå fri og så vi halverede dagpengeperioden.
Faktisk roser EU lige nu Danmark for at have foretaget disse reformer Men der er også noget at fejre i dag.
Det lykkedes os at få en samarbejdsaftale omkring Europol i hus. Europol er fra dags dato et overstatsligt system, der fx kan føre til en fælles efterretningstjeneste. Så i dag, skal vi takke os selv og være glade for at vi stemte nej 3. december 2015. For vi har beholdt retten til at kunne sige til og fra. I øvrigt udtalte professoren i statskundskab at nye afstemninger om de danske forbehold, ville ende til vores fordel.
De færreste danskere vil have mere EU og det skal vi huske at fejre!
For at få inspiration til min tale og lidt for sjov, læste jeg lige nogle borgerlige ord om alt det gode ved EU. Det bliver nævnt igen og igen at EU er lig med fred. Altså… For det første skrev vi, i Lissabon-traktaten, under på at vi i Danmark ville opruste hvert eneste år. Og det er forbudt at samarbejde diplomatisk om fred, lige så snart EU har terrorstemplet en organisation.
Derudover producerer vi jo i EU 30 % af verdens våben. De våben skal bruges inden datoen for sidste holdbarhed. Vi har også toldmure, der samtidig med at EU giver sig selv landbrugsstøtte, gør at det er meget svært for landmænd udenfor EU at sælge deres varer til os.
Vi køber også fiskekvoterne fra afrikanerne. Alt det forårsager, helt uundgåeligt i sidste ende mere hungersnød, fattigdom og konflikt, og det giver flere flygtninge. Måske kan EU på magisk vis, finde måder at løse flygtninge-krisen på, men hvad nu hvis vi sikrede at færre mennesker var nødsagede til at flygte fra deres land?
Forfatteren af de borgerlige ord, skrev at man skulle sørge for nævne konkreter resultater for at sørge for en bredere opbakning til EU. Resultater giver legitimitet skriver han. Og nævner så billigere mobiltelefoni og internet.
At alt det dårlige ved EU, i nogens øjne, kan opvejes med billig telefoni, gør vores kamp imod EU, endnu vigtigere og mere aktuel end nogensinde. Og vi har alt at vinde.
Eksempelvis i beslutninger om fiskeri i Nordatlanten. Vi kan komme til at samarbejde med Island, Norge, Storbritannien og Færøerne om at sikre bæredygtigt fiskeri i hele Nordatlanten.
Sidst der var ballade omkring fiskekvoterne, som er en central årsag til at Færøerne ikke er med i EU, endte Danmark på EU’s side. Det er jo helt absurd! Og så kan vi genvinde retten til selv at bestemme vores økonomiske politik.
Vi er sikkert meget uenige i Danmark, men kan man blive enige om nogle demokratisk rammer for en debat, er debatten mere frugtbar og de beslutninger der bliver taget, mere fornuftige. Hvis flertallet så er uenige med mig, må jeg jo bide i det sure æble. Det er demokrati.
Vi ville stå udenfor noget af samarbejdet, hvis vi melder os ud af EU. Og de EU-positive mener at de globale økonomiske spørgsmål kun kan besvares, hvis vi er en 100% integreret del af noget større. At Kinas voksende økonomi og tvivlen om USA’s supermagt-position, gør at verden er så usikker at vi ikke kan tillade os at beskæftige os med det nære. Markedet er ganske enkelt vigtigere end mennesket. Men hvad hjælper det at være en førende økonomi, når fordelene for det almindelige menneske er ikke-eksisterende??
Hvis vi skal konkurrere med fx Kina, kommer vi til at skulle konkurrere på spørgsmål som løn, arbejdsforhold, hensyn til miljø, gennemsigtighed for forbrugeren og ikke mindst vores retssikkerhed.
Så kan det være vi bliver nummer et, men jeg vil hellere holde vores, om end vaklende førsteplads, andenplads, måske kun top5-plads, som et land, hvor vi viser omsorg for de svageste. Hvor vi har lov til at være kritiske overfor magthavere og virksomheder.
Respekten for naturen og for mennesket er simpelthen for høj en pris at skulle betale. Første skridt på vejen til at genoprette Danmark er i mine øjne, at komme ud af EU!
Da jeg skrev på Facebook, at jeg skulle holde tale i dag, kommenterede en bekendt fra Spanien på det og spurgte hvad talen handler om. Jeg svarede de socio-økonomiske konsekvenser ved EU i Danmark. Lige efter skriver hun en privat besked til mig. Jeg tænkte åh nej, here we go again og ganske rigtigt, havde hun kort skrevet “for eller imod EU?”
Jeg har jo familie i Frankrig og Holland, jeg har boet i Frankrig og i Spanien og har venner og bekendte i hele Europa, især i Italien. Jeg ved ikke hvor mange gange jeg har skullet forsvare min anti-EU-holdning, men jeg gør det hver gang, fordi vi bliver nødt til det.
De kigger jo på mig som var jeg djævlen selv, indtil vi får snakket. Og det tager tid og det er svært at forklare, især spansk, men det lykkedes mig for det meste. I Spanien er man ikke kommet sig over Francos diktatur endnu. Valencia hvor jeg boede, er et af de mest korrupte steder i Spanien. Borgmesteren, der først for nyligt blev erstattet, havde siddet på magten i byen i 20 år. Selv den spanske prinsesse har stjålet fra kassen. Og i Italien har man haft, jeg tror det er 63 præsidenter siden 2. verdenskrig.
For mange mennesker i Europa er EU et skridt fremad i retning af mere demokrati. Så jeg forstår dem godt.Men jeg er vokset op i Danmark. Og det Danmark jeg voksede op i er ikke det Danmark jeg lever i nu. Én ting er nedskæringer og jeg er muligvis naiv nu, men der var engang hvor man som minister, kunne stilles til ansvar for hvad der foregik i ens ministerie. Nu er vi i en situation hvor der mangler 80 milliarder hos skat. Og ingen blir stillet til ansvar. Og vi er vel at mærke i det EU, mange på venstrefløjen kalder en garant for en kamp imod skattely.
Jeg vil have Danmark tilbage. Ikke ligesom DF, der, hvis de nogensinde har vidst det, i hvert fald har glemt hvad Danmark er. Det er vigtigere end nogensinde at vi på venstrefløjen udtaler vores EU-modstand. Den har intet med racisme at gøre. Vi vil gerne samarbejde internationalt, men verden er bare meget større end EU.
EU gør det tværtimod sværere for at kæmpe for vores principper. De giver måske en næse her og der, men man ser overordnet set igennem fingrene med de konservative og ultra-højreorienterede kræfter. De får magten i fx Polen, hvor man afskaffer retten til abort eller i Ungarn, hvor Orban har bygget et hegn og ligefrem vil nedlægge universiteter og kontrollere pressen.
Nogen tror EU er modstandere af højreorienterede kræfter, men EU er snarere årsagen til at de vinder frem. Den nedladende retorik og manglende demokratiske indflydelse, gør mange europæere så desperate, at de søger hen imod noget andet og så står folk som Marine le Pen klar med åbne arme.
Jeg forklarede min spanske veninde meget kort, at jeg elsker europæerne og alle andre mennesker, og derfor hader jeg EU. Og igen, er der en fordel ved den første runde i det franske præsident-valg. For Mélenchon har vist alle, at der findes EU-modstand på venstrefløjen, så jeg nævnte ham (han har i øvrigt spanske bedsteforældre) og straks blev hun nemmere at tale med!
Jeg så glad for at stå her i dag. Jeg er glad for at være en del af den anti-racistiske og venstreorienterede kamp imod EU. Og selv om det virkelig er op ad bakke, er jeg sikker på at vi vil vinde en dag.
Tak for ordet:-)
Se mere fra 1. maj 2017
Dorte Grenå
Der er grøde i foråret 2017 – Dorte Grenaas 1. maj tale i Fælledparken København
Næstehjælperne Carsten Larsen og Gitte Wisdahl Christensen
Hvem og hvad er Næstehjælperne? Fælledparken 1. maj 2017
Video optaget af Kim Madsen
Video fra Den røde plads i Fælledparken: Hør Dorte Grenaa og Næstehjælperne Carsten Larsen og Gitte Wisdahl Christensen
KPnet 3. maj 2017
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne