Klassekampen afgør lønnen – hverken EU’s klassedomstol eller politikkerne 

EU’s mindstelønsdirektiv fastholdes med tirsdagens afgørelse ved EU-domstolen. Afgørelsen efter flere år var ventet med spænding fra nogle forbundsformænds og politikeres side, mens andre fagforeningsfolk med sund skepsis ikke havde forventet at EU-domstolen ville give medhold.

EU-domstolen er ligesom Arbejdsretten herhjemme en arbejdsgiver- og klassedomstol – den vil altid dømme til de europæiske monopolers og arbejdsgiveres interesser – og mod arbejdernes. Og ikke mindst i et spørgsmål som mindstelønsdirektivet, der giver politikkerne ret til at blande sig i lønforhold.

Nu skal dommen nærlæses – også de to små undtagelser Danmark endnu engang fik – før vi kan udtale os om konsekvenserne, lyder kommentarerne fra fagtoppen. FH Hovedstaden og Byggefagenes Samvirke havde på forhånd sammenkaldt fra hele landet til demonstration på Kultorvet i København samme eftermiddag, hvor Henrik Juul Rasmussen, formand for Byggefagenes Samvirke, Per Clausen (Ø), Karsten Hønge (SF), Marianne Vind (A), Flemming Grønsund, næstformand FH, Jesper Ettrup Rasmussen, formand FH Nordjylland talte.

Henrik Juul Rasmussen, formand for Byggefagenes Samvirke og Rør- og Blikkenslagernes Fagforening i København, var dog heller ikke i tvivl om, hvad der vil ske, hvis folketingspolitikerne skal til at blande sig i løndannelse:

– En lovbestemt mindsteløn vil undergrave værdien af de overenskomster, som arbejdsmarkedets parter forhandler. Samtidig giver det politikerne et farligt værktøj, som de kan misbruge i krisetider, eller når statskassen fattes penge – præcis som vi så det med afskaffelsen af store bededag.

EU-politikkerne fra Enhedslisten, SF og Socialdemokratiet talte ind i den nederlagspolitik, der hedder, at nu hvor slaget ved domstolen er tabt – en domstol de selv har spredt illusioner om – så skal slaget vindes ved med hjælp af politikkerne i Folketinget og EU-parlamentet. 

En logisk konklusion og konsekvens af dagens klassedom er derimod, at kampen om mindsteløn, om lønnens størrelse ikke kan afgøres til arbejdernes fordel hverken af EU, dens domstole, direktiver eller af politikkerne. Det afgøres derimod af arbejdernes enhed og styrke i klassekampen for at hæve mindstelønnen, lavtlønnen og uligelønnen. Klassedommen her viser også, at hvis man stoler på monopolernes EU, lægger sin skæbne i dets hænder, i stedet for at mobilisere til kamp for højere løn, så kalder det på nederlag.   

EU er og bliver monopolernes, arbejdsgivernes, krigsmagernes Union. En imperialistisk sammenslutning på ryggen af arbejderklassen og befolkningerne. Der er al mulig grund til – også på grund af at EU blander sig i lønspørgsmål – til at vi skal ud af den Union.