Al magt til maden! Lone Vitus om økologi, GMO, sprøjtegift og madoprør fra neden

Oktober Radio i Århus tog i lørdags på udflugt og talte med Lone Vitus og Søren Kvist. De driver det lille økologiske landbrug Brandbygegård tæt ved Odder i Østjylland, og har samtidig engageret sig i den offentlige debat om landbruget og fødevareproduktionen i Danmark.

lonelandmand-br-copyLone Landmand og Søren Sørøver, som de også kalder sig, har netop udgivet en ny madbog med egne udvalgte opskrifter. Det er deres bedste forretter, salater, hovedretter, desserter, kager og syltede sager.

Den gode mad er ikke et marketingstunt, som de skriver i bogen: “Mad er ikke bare mad, og en opskrift er ikke bare en opskrift. Det afgørende er den omhu og omtanke, der lægges i valget af råvarer og i tilberedningen. Er hjertet med, bliver mad en gave, der indeholder så meget mere end næring til kroppen – mad kan skabe inderlig glæde, føre mennesker sammen og ændre verden – Al magt til maden!”

Det er en bog fyldt med god stemning. Hvor de fortæller alle de gode historier, og formidler glæde og positive oplevelser. Glæden ved at spise ordentligt og dyrke råvarer selv hvis man har muligheden, og have dyr på en god måde, er en stærk drivkraft der forandrer tilgangen til mad.

Det skinner tydeligt igennem siderne at landmanden og sørøveren har haft meget fornøjelse ud af at samle de mange billeder og små tekster sammen med deres egne opskrifter. Og deres håb er at det smitter af på læserne, så det økologiske valg bliver lettere.

og_halsen_af_en_svane_0_800x0Lone fortæller at de laver madmarkeder på gården tre gange om året. Et i forsommeren, et i sensommeren og et jule-madmarked, det er den 10. – 11. december i år.

Her inviterer de andre økologiske småproducenter af mad og drikkevarer, altså små håndværksproducenter. Og så kommer de og stiller op i træladen, og en masse mennesker kommer til fra nær og fjern for at smage og købe de forskellige varer til juledagene.

Man kan også købe bøger til julegaver og meget andet. Og man kan købe æblegløgg og hjemmebagt økologisk kage.

Vi laver madmarkeder for at få en større nærhed mellem dem der spiser og dem der producerer maden”.

Du kan læse om alle stadeholderne på årets julemarked her

I højsommeren er Restaurant Domestic sammen med Restaurant Hærværk også at finde på Brandbygegård. Det er to restauranter fra Århus der har specialiseret sig i økologiske råvarer fra nærområdet.

Man kan dele økologerne op i to grupper. Der er dem der er båret af en eller anden idealisme, og som arbejder på at skabe fødevarer med et miljømæssigt og bæredygtigt grundlag.

Og så er der en masse landmænd der er lokket ud i det fordi det rent faktisk begynder at se økonomisk forsvarligt ud. Man kan håbe på at de når de selv oplever hvordan naturen begynder at blomstre på deres ejendom så også bliver idealister henad vejen, og det ikke kun er et økonomisk spørgsmål.

De første økologer som har banet vejen, har bestemt ikke gjort det for pengenes skyld, der har ikke været meget at komme efter hverken økonomisk eller i forhold til folkelig opbakning. Men det har været ud fra tanken om at hvis vi ikke ændrer dyrkningsmetoder fundamentalt, hvis ikke vi dyrker økologisk, så er vi på den helt gale vej.

Rigtig mange af de små producenter er idealister og de vil gerne lave de bedste produkter, så derfor ser man typisk at kvaliteten er helt i top. Men alting skal ikke nødvendigvis gøres op i den bedste smag, når det handler om redde miljøet.

Når man har en grundviden om hvordan konventionelle dyr bliver behandlet, hvad de bliver fodret med, og hvor elendige slagterier tit og ofte er til at forædle kødet, så kan man have en god smag i munden når man køber en råvare hvor man ved at dyrene har haft det godt.

Flertal i Etisk Råd anbefaler GMO afgrøder

Den store problematik med GMO afgrøder, ligger i at de der udvikler de genmodificerede afgrøder er store kemifirmaer, så selv om de dækker sig ind under at man kan få planter til at lave medicin, eller udvikle planter der kan gro i saltvand, klare ekstrem tørke eller ekstrem regn, eller hvad det nu måtte være, så er det ikke der arbejdet bliver lagt. Det bliver lagt i at lave afgrøder der kan holde til de sprøjtegifte som kemifirmaerne selv udvikler og sælger.

Da Etisk Råd for nylig tog stilling til fordel for GMO, tog de ikke stilling til den store mængde gift der følger i halen på de genmodificerede afgrøder, men kun til skønmaleriet. Etisk Råd var splittet om beslutningen, der kun blev vedtaget med et snævert flertal. Men det er dybt problematisk at det fremover kommer til at være grundlaget for regeringens politik.

En del af problemet kan føres tilbage til det videnskabelige grundlag, altså de undersøgelser der laves og publiceres i verden for en stor dels vedkommende er baseret på midler fra erhvervslivet. Fordi den offentlige støtte til uvildige undersøgelser ikke slår til bliver forskere nødt til at hente støtte i det private, og dermed er de private aktører med til at få indflydelse på hvilke områder der forskes i.

Det giver en slagside når f.eks. Etisk Råd siger de har læst al tilgængelig forskning indenfor GMO området. Så er der altså en overvægt af udredningen der er sponsoreret af erhvervet og stor mangel på undersøgelser der er helt fri for indflydelse fra erhvervslivet.

Der mangler forskning i miljøpåvirkning

Et andet område hvor der mangler forskning er miljøpåvirkninger af levende organismer. Vi omgiver os med en lang række hormonforstyrrende stoffer, både som giftstoffer i forskellige andre sammenhænge, men også igennem de rester af sprøjtegifte der findes i vores fødevarer, som også er i luften, f.eks. om efteråret når der bliver sprøjtet.

En del af de sprøjtegifte er designet til at påvirke levende organismers enzymer og hormonsystemer. Det er de reguleringsmekanismer der er i levende væsner. Det er ligegyldigt om man er en bladlus eller en regnorm eller en fisk eller et menneske. Så er vi jo helt grundlæggende bygget op af de samme elementer. Og en række af de styrings systemer som er så afgørende bl.a. i fostertilstanden når et menneske skal udvikle sig med de komplette kønsstræk, de bliver simpelthen påvirket af de her stoffer.

Så det har ikke kun noget at gøre med importeret foder med rester af sprøjtegifte, det har noget at gøre med hele den palet af fødevarer der findes i helt almindelige supermarkeder som i et eller andet omfang indeholder rester af sprøjtegifte.

Og det er mange forskellige typer af sprøjtegifte, og uanset at der er grænseværdier, så er der ingen der ved hvad der sker, når man f.eks. laver en blandet salat, hvor der kan være rester af en række forskellige sprøjtegifte. Når man spiser så bliver det hele nedbrudt i mave-tarmsystemet og der kan dannes nye forbindelser af den kemiske cocktail man indtager. Men vi har ikke nogen anelse om hvordan det virker og i hvilken grad det påvirker menneskekroppen. Det er meget komplekst, og selv om man gerne ville er det svært at udrede nøjagtigt.

Fødevarestyrelsen i overreaktion mod fugleinfluenza

Vi undrer os jo temmelig meget over Fødevarestyrelsens håndtering af fugleinfluenza i forhold til deres håndtering af svine-mrsa.”

Den her type af fugleinfluenza der er i udbrud nu, den smitter ikke mennesker, så der er ikke nogen sygdomsfremkaldende bekymringer hvad det angår.

Men det har svine-mrsa jo i høj grad, og den har fået lov til at løbe løbsk og har spredt sig ud i samfundet så man kan blive smittet fra det ene menneske til det andet og ikke længere kun ved besøg i en stald.

Grisene dør ikke af det, så der er ingen økonomiske konsekvenser i landbruget af svine-mrsa. Omvendt så er der ved fugleinfluenza store økonomiske konsekvenser i fjerkræbranchen. Og der tegner sig et meget tydeligt billede af, at man er klar til at gå langt og gribe ind lynhurtigt så snart det har økonomiske konsekvenser for landbrugserhvervet. Omvendt –  hvis det har økonomiske og medicinske og menneskelige omkostninger i civilsamfundet, så gør man ingenting.

Og det tjener ikke rigtig Fødevareministeriet til ære. Det er et ministerium for alle i det her land, både for borgere og husdyr.

Derudover så står de påbud man har gennemført, med at høns skal holdes under tag eller indendørs i skærende kontrast til at det er et stort antal andefugle der er fundet smittet med sygdommen.

Men ænder og gæs har man besluttet ikke er omfattet, og argumentet var at det kan man ikke med ænder og gæs. Og det er noget sludder, for en stor del af opdrættet foregår indendørs i lukkede haller. Men har tilsyneladende valgt at tilgodese fjerkræbranchens ønsker om at holde de der dyr i live lige frem til julehandlen.

Siden der sidst var fugleinfluenza for omkring 10 år siden, har Fødevarestyrelsen haft mulighed for at lave en segmentering af lovgivningen så man kunne have adskilt det at holde havehøns fra eksportkravene. Så man kunne have holdt havehønsene ude, uden at risikere en lukning af eksportmarkederne ved udbrud.

Det går ud over tusindvis af små bitte besætninger i det her land, som slagter deres høns fordi de ikke har et sted hvor de kan holde deres fugle indendørs.

Det er en stor skam, for hvis der er noget som vi har arbejdet for så er det at få folk til at holde deres egen lille høne eller to derhjemme, fordi det er en gevaldig opgradering af husholdningen. Både med hensyn til at komme af med grønsagsrester og at få nogle ordentlige æg. Og det her påbud sætter den bestræbelse langt tilbage. Så de økologiske og have-hønseejerne bærer nogle kæmpestore omkostninger.

Samtidig med at meget af den fjerkræproduktion til eksport som påbuddet skal beskytte er af en type som vi slet ikke kan være bekendt.

Julemadmarked

Alle er hjerteligt velkomne her på Brandbygegaard, Alrøvej 77, Odder, til Julemadmarked lørdag d. 10. og søndag d. 11. december kl. 11-16. Vi glæder os sådan til at få besøg!

Lyt til udsendelsen på Oktober Radio her

Mad vs. Fødevare

mad_vs_foedevarer_0_800x0For et par år siden udgav Lone Vitus bogen ”Mad vs. Fødevare”, meningen var at skrive en bog der kunne være debatskabende. Den blev skrevet drevet af fornemmelsen af uretfærdighed. Det er så uretfærdigt at vi mennesker bliver syge af det vi køber og spiser i god tro. Vi regner med det er i orden når det er tilgængeligt. At der er nogle myndigheder der overvåger og kontrollerer og sikrer at det ikke er farligt for os.

Bogen er skrevet til det enkelte menneske der spiser, for selv om dens hensigt er at være debatskabende, så er den er ikke skrevet til politikere, organisationsfolk, eller myndigheder eller andre indenfor systemet. Den er skrevet for at være med til at forandre tingene nedefra, man kan ikke forvente at det kommer ovenfra i det her fødevaresystem.

Der har været en næsten entydig overvældende god modtagelse af bogen og Lone Vitus er ofte inviteret til at holde foredrag og deltage i debatter. Link til forlaget

Se Lone Vitus fortælle om bogen til debatmøde i Århus

Læs også

Etisk Råd anbefaler GMO – mens EU forsøger at luske godkendelse af nye GMO’er igennem
KPnet 21. november 2016

 

 

KPnet 28. november 2016