Om de folkelige mobiliseringer, der retter sig mod årsagerne til klimaforandringerne

Folkelige mobiliseringer om miljøspørgsmål er en vigtig del af den folkelige sociale protest mod systemet, både ud fra et politisk synspunkt og ud fra omfanget af mobiliseringer, især blandt de unge. I Frankrig er protesterne i stor udstrækning rettet mod de monopoler, der er ansvarlige for de store mængder drivhusgasemissioner, olieselskaberne og mod regeringen, som ikke pålægger dem nogen straf. Frankrigs Kommunistiske Arbejderparti arbejder for at øge bevidstheden om nødvendigheden af og muligheden for det revolutionære brud med det imperialistiske kapitalistiske system, som må til, hvis klimakrisen skal løses.

Af Frankrigs Kommunistiske Arbejderparti, PCOF

Vores partis 10. kongres (i maj 2024) analyserede udviklingen af klassekampen i vores land (fra 2020 til 2024) og vores partis deltagelse i de store mobiliseringer: dets politiske og organisatoriske arbejde for at øge bevidstheden om nødvendigheden af og muligheden for et revolutionært brud med det imperialistiske kapitalistiske system. 

Vi tager her fat på den del, der handler om folkelige mobiliseringer om miljøspørgsmål, som er en vigtig del af den folkelige sociale protest mod systemet, både ud fra et politisk synspunkt og ud fra omfanget af mobiliseringer, især blandt de unge. 

Mobiliseringer mod årsagerne til og konsekvenserne af klimaforandringerne; og mod store projekter, der er ”ubrugelige, dyre og forurenende”

Denne analyse, som peger på de vigtigste aspekter af klassekampen og de folkelige mobiliseringer, ville være ufuldstændig, hvis den ikke kom ind på det meget vigtige spørgsmål om kampe, der retter sig mod årsagerne til klimaforandringerne og deres konsekvenser.

Konsekvenserne, nemlig de enorme klimakatastrofer, der følger efter hinanden, rammer først og fremmest befolkningerne og folkeslag rundtom i verden. De giver anledning til stor bekymring, som ofte bruges (1) til at lamme den protest, der vokser overalt, mod det ”system”, der er ansvarligt for disse lidelser. De massive bevægelser af unge gymnasieelever i de nordeuropæiske lande og i Tyskland, som resulterede i ”fredagsstrejkerne” på gymnasierne, bekymrede regeringerne, som ikke tøvede med systematisk at undertrykke dem. Dette radikaliserede til gengæld en del af protesterne. I Frankrig er protesterne mere direkte rettet mod de monopoler, der er ansvarlige for de store mængder drivhusgasemissioner, olieselskaberne og mere generelt regeringen, som ikke pålægger dem nogen straf.

Kamp mod atomkraft

Det er ubestrideligt, at anti-atomkraftbevægelsen er blevet påvirket af regeringens og atomkraftlobbyens propaganda om ”fordelene” ved denne energi på to niveauer: 

– Krigen i Ukraine og dens konsekvenser efter blokaden af olie- og gasimporten fra Rusland, som er en del af de internationale sanktioner. Muligheden for at producere store mængder elektrisk energi i atomkraftværker præsenteres som en nøglefaktor i forhold til energiuafhængighed, selv om det ikke omfatter råmaterialet uran, som importeres (især fra Niger). 

– Kernekraft og produktion af elektrisk energi præsenteres som alternativer til brugen af fossile brændstoffer, som udleder drivhusgasser. Den eksponentielle efterspørgsel efter elektrisk energi, der bruges i såkaldte elbiler, kræver stor produktionskapacitet, som kernekraftværker er i stand til at producere.

Anti-atombevægelsen gik ”imod strømmen” af denne propaganda. Til at begynde med fokuserede den især på to emner:

– Uløste problemer med hensyn til bortskaffelse af radioaktivt affald (2). 

– Farerne ved aldrende atomkraftværker, et reelt problem, der også henviser til de svimlende summer, der er investeret i eftermontering af gamle kraftværker for at forlænge deres levetid, og de endnu større summer til opførelse af otte eller flere nye reaktorer.

En tredje dimension er kommet til – eller rettere sagt, den er kommet på bordet igen – nemlig den militære atomkraft i forbindelse med truslerne om brug af atomvåben i interimperialistiske krige. Det særlige ved atomindustrien i Frankrig er, at civil og militær atomkraft er sammenflettet, idet den ”civile” kraft både leverer brændstof til reaktorerne i atomubåde, der affyrer atommissiler, og plutonium, der er afgørende for fremstillingen af sprænghoveder. Anti-atombevægelsen, som mødtes i Larzac-regionen i august 2023, er en af de vigtige komponenter i denne kamp.

Kamp mod monopolernes store projekter

Her taler vi om kampen mod de store projekter, som monopolerne har sat i gang med støtte fra staten, og som har miljø- og klimamæssige konsekvenser. Hundredvis af unge mennesker mobiliserede mod de store vandreservoirer i Sainte-Soline og den agroindustrielle model, de indfører, og konfronterede gendarmerne i timevis. Den 25. marts 2023 samlede denne langvarige mobilisering mange unge aktivister og fagforeningsgrupper fra Bondeforbundet, aktivister og folk, der er opmærksomme på økologiske spørgsmål, og andre, og nød bred støtte fra den offentlige mening. Det var på en måde en udvidelse af fænomenet ZAD’er (3), uden behov for permanente besættelser, over lange perioder.

”Earth Uprisings” har fået en militant karakter af personligt engagement med en bred vifte af støtteorganisationer, hvoraf mange ikke er involveret i disse aktioner, men støtter retten til civil ulydighed, retten til legitimt oprør. De annoncerer offentligt deres aktioner, hævder og insisterer på, at de ikke angriber mennesker, men virksomheder, især store virksomheder, faktiske monopoler, institutioner osv., og at de er ”ikke-voldelige”, men har ret til at forsvare sig mod politiets undertrykkelse. 

De har gennemført et stort antal mobiliseringer, der samler mange mennesker, mod motorvejsprojekter, tildækning med beton og landbrugsmonopolernes beslaglæggelse af jord og vand, store anlægsarbejder og transport, og for at fordømme undertrykkelse. Samtidig har der været mobiliseringer med opfordringer til massedemonstrationer, f.eks. mod byggeriet af motorvejen A69 Tarbes-Castres. Et andet fokus for mobiliseringen er byggepladsen for højhastighedstoget (LGV), der forbinder Lyon med Torino og går gennem Maurienne-dalen. Denne protest har stået på i 30 år: 5000 mennesker deltog i en aktion i juni 2023.

Kampene i de progressive sektorer af bønderne

Der har været bannere og traktorer fra Bondeforbundet i demonstrationerne mod pensionsreformen i 2023. De var allerede solidariske med de strejkende i 1995, og siden oprettelsen (4) har det været engageret i solidaritet mellem landmænd og arbejdere. Det er engageret i kampen mod neoliberale politikker på nationalt, europæisk og internationalt plan (i solidaritet med bønderne i Latinamerika, Afrika, uden at glemme solidaritet med det palæstinensiske folk og deres kamp for deres jord), og det forsvarer et ”bondelandbrug”, der respekterer miljøet, med små og mellemstore gårde, kvalitetsproduktion til en moderat pris, i modsætning til agroindustrien. 

Vi har altid haft kontakt med dets aktivister og har altid fulgt dets holdninger mod agroindustrien, mod det kapitalistiske landbrug, som forsvares af den største fagforening, FNSEA (Den nationale sammenslutning af fagforeninger i landbruget), hvis regionale og nationale ledere er på højrefløjen og deltager i udviklingen af skiftende regeringers landbrugspolitik. Mens Bondeforbundet forsvarer ”fødevaresuverænitet”, støtter den bondeorganisationer, der kæmper rundtom i verden mod landbrugsfødevaremonopoler, og tager afstand fra holdningerne i ” Koordinationen af landområder), som ligger tæt på det yderste højre.

Hvad enten det drejer sig om mobiliseringen mod vandreservoirerne (i Sainte-Soline) eller bøndernes mobilisering i januar 2024, har Bondeforbundets aktivisters holdninger og handlinger været progressive. I vidnesbyrdet fra en Savoy-aktivist, der blev offentliggjort i La Forge i februar 2024, illustrerer konklusionen både fordomsfrihed og forståelse for, at problemerne er knyttet til et system: 

”Det er ikke overraskende, at landbrugskrisen nu hænger sammen med de ekstra omkostninger til energi. Landbrugsprocesserne forbruger mere og mere energi, direkte eller indirekte (kvælstofgødning fremstilles af naturgas). Kapitalismen er uforenelig med et landbrug, der respekterer mennesker og natur. Den fører til problemer på alle områder. Den har knust bønderne. Den ødelægger biodiversiteten, udtømmer vandreserverne, truer landmændenes og forbrugernes sundhed … Det er et problem for hele samfundet og tvinger os til at stille os selv grundlæggende spørgsmål. Det er den positive side af situationen. Problemerne er indbyrdes forbundne. Arbejderne spørger ikke kun sig selv om arbejdernes problemer, og bønderne spørger ikke længere kun sig selv om bøndernes problemer … Der er mere konvergens, fordi vi er nødt til at stille problemet som en helhed.”

Fremhævelse af klassekampens styrke og folkebevægelsens kraft må ikke skjule arbejder-og folkebevægelsens svagheder

I løbet af disse år er krisen for reformismen og de organisationer, der støtter den, blevet dybere. Disse kræfter, som fokuserer en stor del af deres aktivitet på kampene i parlamentet, er ikke i stand til at ”kapitalisere” på social protest ved valg, især fordi de er splittede. NUPES-alliancen (Folkets nye økologiske og sociale sammenslutning) har gjort det muligt for disse partier at blive repræsenteret i parlamentet og styre visse store byer, regioner og departementer. Denne hovedsageligt valgmæssige alliance blev opnået mellem reformistiske partier med dybe politiske forskelle. Den er blevet splittet, især på grund af konkurrencen mellem lederne af de forskellige sektorer om lederskab eller om at fremme deres eget parti.

Tendensen til at undlade at stemme i arbejderklassekredse er stadig meget stærk. Det er ikke det samme som manglende politisk interesse, og hvis det også afspejler en vis forvirring, forstærker det for mange tanken om, at vi skal kæmpe alligevel.

Det er klart, at det er den sociale bevægelse, der gør modstand, som kæmper, der er referencepunktet for den brede befolkning. Som vi ofte har skrevet, ”er det i virksomhederne, i gaderne, at dette finder sted”. Og under bevægelsen mod at hæve pensionsalderen til 64 år understregede vi, at ”protesten mod Macron også omfatter systemet”, hvilket vores to klistermærker, som blev distribueret i stor stil, understregede.

Det er i disse kampe og bevægelser, at der udvikles aktivister, som leder efter værktøjer til at forstå situationen og til at orientere sig i en kompleks situation. Svarene på disse spørgsmål findes ikke spontant og er ikke spontant revolutionære. Denne situation udvikler ”naturligt” anarkosyndikalistiske tendenser og forvirring, som radikale strømninger forsøger at indfange.

Det er partiets opgave at vinde folk for sig og bevæbne dem med marxistisk-leninistisk teori. Vi er klar over, at vores parti stadig er lille kvantitativt, at det stadig har en begrænset indflydelse på arbejder- og folkebevægelsen, på ungdommen. Denne realitet er en af arbejderbevægelsens svagheder, som udfordrer os og tvinger os til at fordoble vores indsats.

Dette klima af social mobilisering står også i modsætning til reaktionen og de ideer, den forsøger at destillere i masserne, især ved hjælp af medierne. Men det ville være forkert og farligt at tro, at disse ideer ikke har nogen effekt.

Oversat fra Unity & Struggle nr. 49, 2024

Tidsskrift for Den Internationale Konference af Marxistisk-Leninistiske Partier og Organisationer, CIPOML

Noter

1) Der henvises ofte til øko-angst, som er ansvarlig for dybe depressioner, især hos unge mennesker.

2) Mod det store Cigeo-projekt [til deponering af radioaktivt affald] i Meuse.

3) De områder, der skulle forsvares, gav anledning til jordbesættelser, såsom ZAD ( Zone der skal forsvares) i Nantes, mod udvidelsen af lufthavnen: et nytteløst, dyrt projekt, der truede dyrkbar jord. Det betød, at aktivisterne var klar til at leve i månedsvis under vanskelige forhold med hyppige sammenstød med politiet. Denne ZAD vandt, især på grund af den voksende støtte fra befolkningen.

4) Bondeforbundets begyndelse går tilbage til 1987. Det er et stiftende medlem af European Peasant Coordination, Via Campesina og Attac.

Artiklen er trykt i Enhed og Kamp, APKs politiske og teoretiske magasin, der samtidig er en dansk del af CIPOMLs internationale tidsskrift Unity&Struggle med udvalg fra oversatte artikler

Oversat fra Unity & Struggle nr. 49, 2024

Tidsskrift for Den Internationale Konference af Marxistisk-Leninistiske Partier og Organisationer, CIPOML