Kalkuleret fattigdom for de mange – lappeløsninger i frikommuner for de få

Virkningerne af fattigdomsreformerne slår hårdt igennem og kontanthjælpsloftet betyder at en stor gruppe mennesker tvinges til at opgive deres bolig og fremover leve under stærkt forringede boligforhold eller for nogles vedkommende blive hjemløse. Nu ansøger 6 kommuner om at indføre en forsøgsordning, hvor kommunen kan gå ind og afbøde nogle af virkningerne af de landsdækkende ‘reformer’ med et midlertidigt huslejetilskud. Men kun hvis det vil kunne betale sig for kommunen, og kun få de få.

4-okt-2016_stefan-green-meinelProtest ved Folketingets åbning – Foto:Stefan Green Meinel

Regeringen kører forskellige former for forsøg i kommuner der har ansøgt om dette, kaldet ‘frikommuner’. Listen over de godkendte kommuner og deres særlige testområde i denne anden runde af forsøget blev udpeget for nylig.

Det slås fast i reglerne, at der ikke er tale om at man kan bruge flere penge på det sociale område eller i kommunen som helhed som frikommune, tværtimod skal der både være en faglig begrundelse og en “business case” i forsøget. Der er tale om nye måder at gøre tingene på, så forsøgskommunen sparer penge, og idéen kan i så fald overføres til resten af landet.

F.eks. er der ikke ret meget i en kommune der er dyrere end en plads på et forsorgshjem, forklarer Thomas Medom (SF’er og rådmand for Sociale Forhold og Beskæftigelse i Aarhus) til Avisen. Det vil være meget billigere at fastholde folk i deres egen lejlighed. Og det ser f.eks. ud til at forsøgskommunerne København og Aarhus vil gå ind og give huslejetilskud til mennesker, der er i risiko for at ryge på forsorgshjem eller krisecenter, mens man i Høje-Taastrup i stedet vil bruge pengene til at udsluse folk der ikke længere kan betale deres bolig – til netop forsorgshjem og krisecentre.

I Helsingør er man godkendt til som frikommune at ‘arbejde med helhedsorienterede indsatser og tilgange, der tager udgangspunkt i borgerens/ familiens samlede behov’. Det er måske denne tilgang der allerede har bragt dem idéen om ‘fattig-bofællesskaber’. Helsingør byråd har netop vedtaget, at borgere der ikke har råd til en husleje på over 3000 kr. om måneden, skal tilbydes pladser i det, kommunen kalder ‘kollektive bofællesskaber’.

Frikommune ordningen vil på ingen måde betyde nye rettigheder for alle der måtte blive ramt af kontanthjælpsloftet, men vil tilsyneladende kun blive anvendt i visse sager, hvor kontanthjælpsmodtagere står på gaden uden tag over hovedet. Desuden træder ordningen tidligst i kraft fra 1. juli næste år, så der er ikke tale om at undgå sociale ulykker nu hvor kontanthjælpsloftet rammer de mange, men at samle op i fattigdomsordninger, når skaden for længst er sket.

Kalkuleret fattigdom

Virkningerne af kontanthjælpsloftet og 225-timers reglen er fuldt kalkulerede af regeringen og ikke som socialborgmester i København Jesper Christensen (S) udtaler i forbindelse med frikommuneforsøget ‘utilsigtede’.

Regeringen klager over to ting. At ‘der er for mange kontanthjælpsmodtagere’ – og at ‘det ikke kan betale sig at arbejde’. Men V-regeringen har hånd i hånd med den tidligere SRSF-regering selv sat antallets himmelflugt. Ikke-arbejdende der tidligere kunne få førtidspension afvises efter førtidspensionsreformen (ca. 10.000 færre årligt fra 2012). Dagpengereformen kastede mere end 60.000 helt ud af dagpengesystemet, og efterlønsreformen betyder at ca 40.000 færre er på efterløn. I 2025-planen vil regeringen yderligere forøge antallet af kontanthjælpsmodtagere ved at skære i retten til seniorjobs, udskyde alderen hvor man kan gå på efterløn og hæve pensionsalderen.

Det skal kunne betale sig for arbejdsgiveren

Når sikkerhedsnettet fjernes falder lønningerne. Lavere kontanthjælp (og manglende dagpengeret) giver næppe større fordel ved at komme i arbejde end det gør nu, da mindstelønnen automatisk vil blive holdt nede af det lavere niveau i arbejdsløshedsydelser. Skulle det kunne betale sig at arbejde skulle mindstelønnen sættes op, og det ville være helt i modsætningen til EU’s og regeringens politik. Tværtimod er det meningen at presset på arbejderne skal øges gennem fattigdom. Ikke så alle kommer i arbejde – da enhver ved at arbejdspladserne ikke eksisterer – men sådan at at alle møgjobs besættes og hele lønniveauet sænkes.

Det er regeringens erklærede mål at få danskere til at tage småjobs, midlertidige jobs og dårligt betalt jobs. ‘Se bare, de udenlandske arbejdere kan, så kan I også’.

I Tyskland har indførslen af ‘minijobs’ betydet at landet nu har 7,5 millioner arbejdende fattige. Det er den vej EU og regeringen mener samfundet skal udvikle sig.

Mette Frederiksen lover intet. Skulle Socialdemokratiet komme til regeringsmagten står det hen i det uvisse om kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen vil blive bevaret eller ændret. Den tidligere regerings reformer er der næppe planer om at fjerne. Både med den ene og den anden regeringskonstellation vil den samme regel være gældende – kun protester der samler arbejdende, arbejdsløse og de der er ramt af sygdomme eller skader i én stærk bevægelse vil kunne rulle reformerne tilbage og ændre på tingenes tilstand.

Læs også

Regeringens forsvar for kontanthjælpsreformen er fuld af logiske brist
Information 17. oktober 2016

En generation af unge skal sparkes ned: De slår fra sig
KPnet 16. oktober 2016

Fornyet modstand!
KPnet 14. oktober 2016

Novemberkonferencen 2016: En folkealliance for modstand og socialisme som mål
KPnet 12. oktober 2016

Folketingets åbning: En ny modstandsbevægelse markerer sig
KPnet 6. oktober 2016

 

 

 

 

KPnet 18. oktober 2016