Omrokeringer på det imperialistiske skakbræt: Interview med William Engdahl

Der sker ændringer og omrokeringer på det imperialistiske skakbræt. I Tyrkiet åbner Erdogan for et fornyet samarbejde med Rusland ovenpå det mislykkede kup i Tyrkiet, som CIA og Gülen-bevægelsen anklages for. CIA og deres langvarige samarbejdspartner Gülen-bevægelsen afviser alle anklager og påstår at være helt uvidende om kuppet. En bevægelse og et samarbejde mainstream medier ikke har interesseret sig for. Hvilken betydning vil disse udviklinger have for forholdet mellem USA/NATO og Tyrkiet og for den højspændte situation i Mellemøsten?
William Engdahl kommer i et interview med sin analyse og vurdering.

turkstream-offshore-pipeline-route_2655_20150724.png.580x0_q85Tyrkiet og Rusland har genoptaget forhandlinger om naturgasledningen Turk Stream

Situationen i Tyrkiet er højspændt efter kupforsøget og Erdogan er i gang med en omfattende udrensning af politiske modstandere. Det omfatter det netværk han anser som ansvarlige for kuppet, men hele situationen er også skærpet for de progressive kræfter, hvor Erdogans terror nu som før rammer kurdiske kræfter, demokrater og revolutionære. En tendens til fascisering af samfundet og retning i mod ét parti-diktatur.

I dette radiointerview med William Engdahl fremlægger han sit sammenfattende syn på det han ser som en omrokering af vigtige politiske skakbrikker, der er på vej i det olie- og gasrige Mellemøsten og Kaukasus.

Rusland og Tyrkiet gør nye tilnærmelser til hinanden med Tyrkiets ønske om forsoning gennem ”venskab og strategisk partnerskab”. Erdogan har offentliggjort en undskyldning for nedskydningen af det russiske jagerfly over syrisk territorium for ni måneder siden, og forhandlinger om en fælles gasledning genoptages. Parallelt med den tyrkisk-russiske tilnærmelse offentliggøres også forsoningen og genetableringen af forbindelserne mellem Israel og Tyrkiet.

Engdahl fremhæver, at spørgsmålet om gas og olie i Mellemøsten fra Syrien konfliktens start har spillet en central rolle, og fortsat ligger bag de seneste tyrkiske udmeldinger. Et ofte overset faktum er også de enorme gas-forekomster som den lille ørkenstat Qatar besidder.

I juli blev forhandlingerne om gasledningen Turk Stream genoptaget. Gasledningen skal transportere naturgas fra Rusland til Tyrkiet og evt videre til det europæiske marked.

Engdahl konstaterer at Vestens neokonservative plan om at vælte Assad efter mange års udenlandsk intervention og med islamistisk terror må vurderes at have lidt skibrud. Samtidig har Tyrkiets rolle som opmarch- og gennemgangsland for ISIS terrorister ikke været tilstrækkelig til at opfylde Erdogans stormagtsambitioner i Mellemøsten og hans forsøg på at sikre sig kontrol over dele af det nordlige Syrien.

Engdahl opfatter Tyrkiets nye udmeldinger som udtryk for Erdogans ”pragmatisme” – stillet overfor Ruslands tilbud om samarbejde i forhold til gasforsyningen på betingelsen af krav om ophør af den massive støtte til ISIS i Syrien.

Resultatet kan blive et lemlæstet Syrien, hvor Assad stadig sidder ved magten og med USA’s drøm om at fjerne Assad-styret forduftet på slagmarken. Tilbage står kun forhåbningerne om at kunne gennemføre en opsplitning af Syrien.

I takt med at den syriske befolkning mere og mere vender sig imod den islamiske terror, i en situation med millioner på flugt, med Ruslands bombning af de trængte terroristiske grupperinger er USA, Tyrkiet, Saudi Arabien m.fl blev sat skak.

Ud fra slagmarkens virkelighed og i håb om at kunne blive et centralt ”HUB” energi knudepunkt med sin strategiske placering i forhold til Kaukasus og Mellemøsten, har Tyrkiet ændret positioner. Dette har mødt modstand i USA og i dele af militæret der er knyttet til USA, og udløst det paniske kup, lyder Engdahls analyse.

En russisk betingelse for det genoptagne samarbejde skulle angiveligt være, at Tyrkiet ikke længere optræder som opmarch- og gennemgangsland for terroristerne i ISIS og ophører med købe og videresælge ISIS’s olie.

Med i pakken ligger en forhåbning om at Tyrkiet også med Assad ved magten vil kunne få adgang til til de enorme gasforekomster via pipeline fra Qatar gennem Syrien.

Engdahl ser et Tyrkiet der i højere grad forfølger egne økonomiske interesser og her støder sammen med USA’ s ambitioner om kontrol i området og opmarch mod Rusland.

Han er ikke i tvivl om at den magtfulde Fethullah Gülen, der i dag er bosiddende i USA har spillet en rolle i kuppet. Han sidder som CIA ”flygtning” i sin kæmpevilla i USA efter magtopgøret i 2013. Han var tidligere Erdogans stenrige og indflydelsesrige samarbejdspartner og økonomisk magtkonkurrent der bl.a. havde kontrol over medier og mineselskaber.

Gülen er USA´s og CIA´s mangeårige konstruktion, støtte og partner, ikke kun i forhold til Tyrkiet, men også tidligere i forhold til islamisk intervenering i staterne omkring Kaukasus i det tidligere Sovjetunionen med etablering af sunni-muslimske netværk. Gülen var også i sin tid involveret i Iran Contra-sagen sammen med CIA og Israel.

Ifølge Engdahl skulle Erdogan umiddelbart før kuppet have fået underretning fra det russiske efterretningsvæsen om planerne og have nået at bringe sig i sikkerhed og tage sine forholdsregler.

USA og NATO står overfor en ændret situation. De ønsker på ingen måde, at miste kontrol i et centralt og atombevæbnet NATO-land, hjemsted for en afgørende vigtig militærbase og beliggende i verdens mest højspændte område, hvor Tyrkiet er en vigtig allieret i kampen for at vinde kontrol over Syrien.

USA er på mange måder en trængt supermagt, men er ikke mindre farlig for menneskeheden af den grund. USA og NATO er rustet til tænderne, og supermagten er villig til at udløse en verdensbrand for at sikre og udvide sin globale magt.

Radiointerview med William Engdahl (eng)
Gary Null Show 22. juli 2016
Interviewet begynder ved 25:30

Læs også

Tyrkiets Arbejderparti EMEP: Kupforsøget var en kontrarevolution i kontrarevolutionen – Hverken kup eller en-mands-diktatur!
KPnet 21. juli 2016

 

KPnet 5. august 2016