A og B-hold fra vuggestuen: Private børneinstitutioner vinder frem

Normeringerne i de danske daginstitutioner er så ringe, at vi er tæt på omsorgssvigt. Undersøgelser viser, at kun i få timer om dagen er normeringen de fleste steder tilstrækkelig. Et stort antal institutioner har forsøgt at løse problemet ved at omdanne sig til privat institution, og skabe bedre forhold gennem ekstra forældrebetaling. De der har råd kan få bedre forhold i den private børnehave – eller måske går den konkurs.

vuggestue copyI 2007 var der 243 private daginstitutioner, i 2014 var der mere end det dobbelte, nemlig 512. I samme periode er de kommunale institutioner faldet med 20 % og dagplejen med 8 %.

Elisa Bergmann fra pædagogernes fagforening BUPL fortæller, hvordan de ansatte er tvunget til at sætte børnene på ’stand-by’. (Politiken 25. juli). Undersøgelser viser det og pædagoger og forældre kan berette om det: Daginstitutionerne har allerede alt for dårlige normeringer, men nye, store besparelser er på vej.

De kommunale institutioner har været udsat for sammenlægninger, rationaliseringer og generelle forringelser. De ligner og er mere og mere børnefabrikker og opbevaring.

Forskning viser, at børn trives bedre på små institutioner.

Undersøgelsen omkring tendensen til sammenlægninger og bygning af store børneinstitutioner viste, at der er mere kontakt og nærvær i små institutioner, børnene bliver sjældnere uvenner med hinanden, der er færre drillerier, og de kan bedre lege uden at blive forstyrret. Normeringerne er også generelt dårligere i de store institutioner end i de små, og der er typisk 4-5 flere i en børnegruppe i en stor daginstitution. Personalet er bedre uddannet i de mindre institutioner, og alle voksne kender alle børn.

Klasseopdeling fra første skridt

Nu sætter klasseopdelingen ind fra barnets første bleskift og op gennem skoletiden, ligesom det tilsvarende er muligt at købe sig til den bedste sundhedsbehandling gennem privathospitaler.

De bedst stillede kan undgå de overbebyrdede institutioner, hvor voksentid og omsorg kun kan gives i afmålte portioner og købe sig plads i en privat daginstitution, hvor der er tid og penge.

Nogle institutioner vælger derfor at blive private for at undgå de tilbagevendende nedskæringer, der gør pasningen pædagogisk uforsvarlig. Men det betyder også en højere pris end i den kommunale.

I følge dagtilbudsloven skal pasningen af børnene i de private institutioner have samme kvalitet som i de kommunale institutioner (hvad der ikke gælder indenfor de privat pasningstilbud, der i stor stil har presset dagplejerne ud), men de private institutioner er alligevel fritaget fra en række krav, som f.eks. sprogvurderinger hos børnene, integrationsopgaver mm. Ligesom der ikke stilles krav til deltagelse i møder, afrapporteringer osv med kommunen osv.

Til gengæld er de nødt til at bruge tid på markedsføring, skabe en særlig profil osv, da børnene og deres forældre nu er kunder der skal fanges ind på det frie marked.

Verden som et stort børnemarked

EU’s privatiseringsbølge nåede børneområdet i Danmark i 2005, hvor det blev lovligt at oprette private daginstitutioner. Det offentlige tilskud kan tages med over i den private institution, og ved en konkurs er det kommunens pligt straks at finde erstatningspladser.

Senere justeringer af loven om pasningstilbud har gjort det lovligt for private firmaer at trække overskud/profit ud af børnepasningsområdet helt ned til de 0-2½- årige.

Mens mulighederne for de store fortjenester og de store firmaers indtog endnu ikke er blevet til virkelighed i Danmark er det en anden sag i Norge og Sverige. Her har kapitalfonde i stor stil overtaget børne- og undervisningsområdet. Med store skandaler og konkurser til følge.
Profit på undervisning: Gigantisk spekulationskapital bag svenske friskoler

I Norge har landets største børnepasningsfirma, Espira, bygget 150 børneinstitutioner og driver selv de 87 med i alt 2350 ansatte og 8500 børn i firmaets børnehaver. Espira har egne arkitekter og ingeniører, som bygger og indretter institutioner og legepladser med ensartede moduler og retningslinjer.

De udvikler også deres egen pædagogik. De har f.eks. indført ‘kundskabsbørnehaven’ hvor faglig læring står i centrum. Man kan se perspektiverne for en erhvervsrettet styring af børnene fra helt små med pengegaver fra kapitalinteresser, helt udenom pædagogiske debatter, fagforenings indblanding mm.

Espira var tidligere ejet af kapitalfonden Capman, der i 2014 solgte det videre til svenske Academedia, som med sine 110 børnehager, 80 grundskoler og 100 videregående skoler, er Nordens største, private uddannelsesaktør. Academedia ejes bl.a. af den svenske kapitalfond Wallenbergs EQT. Det er de store internationale kapitaler, der her har lagt børneinstitutionerne under sig, og skatteunddragelse er en del af forretningen.

Espira har børnehaver i Norge og Sverige,og ekspanderer nu til Afrika, hvor de har fået kontrakt med SOS Børnebyer. Tyskland er det næste step. Her er der skrevet kontrakt med syv børnehaver i München-området i Bayern. Direktøren ser det som ‘et skridt ind på det tyske børnemarked’.

Men endnu ikke i samme stil i Danmark. Dog med administrationssiden som en undtagelse.

Privatisering gør konkurser uundgåelige

250 af landets børneinstitutioner administreres i dag af det private firma Accounter, der overtog efter Foreningen Frie Børnehaver og Fritidshjem, der tidligere administrerede omkring 450 institutioner og gik konkurs i 2015. Navnet er nu Accountor Institutionsservice.

Formanden for FOA’s pædagogiske sektor Mogens Bech Madsen advarer om, at med privatisering følger nødvendigvis faren for konkurs og udtaler:

-Det er under to uger siden, at vi senest hørte om en privat børnehave, der gik konkurs. Ældreplejen har de seneste år været hårdt ramt af mange konkurser blandt private hjemmeplejefirmaer. Det er tragisk, hvis børneområdet også skal rammes af en konkursbølge, hvor taberne er børn, forældre og personale.

Tidligere på måneden gik Haastrup Børnehus konkurs med en kuldsejlet økonomi og pressede arbejdsforhold.

Økonomien og de dårlige normeringer følger med, og privatiseringen er kun en ‘løsning’, hvor der kan findes en tilstrækkelig stor ekstrabetaling sted fra forældrene. Med skabelsen af A – og B-hold som resultat.

Læs mere

Stærkt bekymrende udvikling på daginstitutionsområdet
Pressemeddelelse fra FOA 25. juli 2016

Ikke nok tid til trøst i daginstitutionerne
Pressemeddelelse fra FOA 22. juli 2016

Privat børnepasning vinder frem: Uden pædagogiske retningslinjer eller tilsyn
KPnet 11. maj 2015

KPnet 26. juli 2016