Brexit 23. juni – Storbritannien til folkeafstemning om medlemskabet af EU


David Cameron fik en aftale med hjem fra EU-topmødet den 18. – 19. februar. En 30 sider lang detaljeret liste af forbehold og præciseringer, hvormed den britiske premierminister vi forsøge at fastholde briterne i unionen. Den britiske befolknings EU-modstand har nu givet dem muligheden for d. 23. juni at stemme sig ud af EU og gennemføre et Brexit.

workers rights_UK

Det omfattende dokument imødekommer nogle af de krav der er fra den store britiske finanssektor, der dels ikke vil underlægges kontrol af EU’s myndigheder, og dels ikke vil stilles dårligere i konkurrencen med bankerne på fastlandet.

Formuleringerne er bl.a. et modsvar på EU’s næste store traktat, som vil gøre alle bilaterale aftaler vedtaget under finanskrisen til en del af den overnationale politik. Herunder bankunionen.

Men der er også formuleret en ulden kritik vendt imod den stadig større magt, som de uformelle topmøder mellem eurolandene har på EU’s andre områder og for de lande der ikke er medlem af Euroen.

Fritagelse fra præamblen – og alligevel ikke

Cameron fik også en symbolsk indrømmelse, da Storbritannien nu tilsyneladende er fritaget fra to linjer i EU’s formålsparagraf: ”Mod en stadig tættere union”.

Det anerkendes, at Det Forenede Kongerige, i lyset af den konkrete situation det har i Traktater, ikke er forpligtet til at fremme den politiske integration i Den Europæiske Union. Indholdet af dette vil blive indarbejdet i traktaterne på tidspunktet for deres næste revision i overensstemmelse med relevante bestemmelser i traktaterne og de forfatningsmæssige bestemmelser i den medlemsstat, Stater, således at det er klart, at henvisninger til stadig tættere union ikke gælder for Det Forenede Kongerige. (…)

Disse henvisninger ændrer ikke grænserne for, at Unionens kompetence er underlagt princippet om kompetencetildeling, eller brug af Unionens kompetence styret af principperne om subsidiaritet og proportionalitet.”

Som det ses ligger der altså den forståelse, at man godt kan undtages fra formålsparagraffen, men samtidig at det ikke ændrer noget. Og desuden understreges det, at indholdet af beslutningen er fuldt kompatibelt med traktaterne.

Hvad dokumentet fra topmødet reelt vil kunne betyde i praksis er ganske vanskeligt at blive klog på. En række punkter er kun vage hensigtserklæringer, der endnu ikke er formuleret som reelle traktatændringer eller EU lovgivning. Det vil først ske, hvis det bliver et ja ved folkeafstemningen.

Overgangsordninger

Mest omtale har der været af diverse overgangsordninger der er blevet genindført. Ved udvidelsen af EU med Polen og en række østeuropæiske lande blev der vedtaget en overgangsordning for arbejdskraftens frie bevægelighed i op til 7 år.

Denne ordning kan Storbritannien nu bede EU om lov til at genindføre, hvis der er særlige omstændigheder der gør sig gældende. Det handler først og fremmest om at EU-medlemskabet ikke har betydet en forbedring af levevilkår i de nye medlemslande, vel snarere tværtimod.

Den fortsat store forskel på de økonomiske forhold i de forskelige EU medlemslande har understøttet borgerskabets konstante pres for at nå bunden indenfor løn, sundhedsvæsen, skolevæsen og sociale ydelser.

Derfor har det indtil nu ikke været på dagsordenen at ændre grundlæggende ved de økonomiske udsultningskrav, der fastholder denne forskel. Og topmødet fastslår da også, at man støtter anbefalingerne (kravene) om yderligere økonomiske ”reformer” til medlemslandene fra det seneste semester og den årlige budgetgennemgang fra kommissionen, der kronisk anbefaler lavere pension, lavere arbejdsløshedsunderstøttelse og offentlig piskning af de syge.

Ifølge Danmarks statsminister Lars Løkke Rasmussen – der tilsyneladende har fremstillet sig selv som Camerons nærmeste allierede i EU – bestod den store sejr i, at han fik et ja til at indrømmelserne til Storbritannien på dette område også skulle kunne gælde andre lande, herunder Danmark.

Altså skulle støtten til Storbritannien reelt bestå i, at Danmark også kan spørge om lov til at genindføre visse overgangsordninger, når det kommer til arbejdskraft fra andre EU lande.

EU kan ikke afhjælpes med forbehold

Der er andre punkter i aftalen, der vil komme til folkeafstemning den 23. juni, men det stod også klart at det næppe er det dokument som afstemningen kommer til at handle om. Dertil er de nye forbehold simpelthen for små og for vage. Storbritannien har allerede nogenlunde samme forbehold som Danmark og står udenfor euroen, det retspolitiske område og det militære område. Og har valgt at lade valutaen flyde frit. De er heller ikke med i Schengen.

Derfor kommer afstemningen til at handle om hele EU og den grundidé som stadig vil være bærende, at der overføres magt fra de enkelte medlemslande til en overnational styring hen imod en stadig snævrere union.

Netop dette spørgsmål er gennem de sidste 25 år blevet stemt ned i Danmark og ligeledes i Irland, Frankrig og Holland – og derefter er der fiflet og svindlet for at få unionstoget til at fortsætte.

Nu sker det for første gang at en befolkning bliver spurgt ved en afstemning, hvor den mulige konsekvens vil være en udmeldelse af EU.

Cameron vil gøre alt for at få det til at handle om alt muligt andet – men det vil stadig være hele EU-medlemskabet som den britiske befolkning vil tage stilling til.

Læs også

Kravet om ny folkeafstemning om dansk medlemskab af EU vokser
KPnet 14. februar 2016

DiEM 25 og PlanB: Redningsplanker for det kriseramte EU-projekt
KPnet 10. februar 2016

På vej mod ’Brexit’? Den britiske EU-modstand står stærkt
KPnet 6. februar 2016

KPnet 22. februar 2016


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne

Ingen resultater