Kravet om ny folkeafstemning om dansk medlemskab af EU vokser

38 procent af danskerne vil gerne have en ny folkeafstemning om EU-medlemskab i lighed med den britiske, som efter alt at dømme vil blive gennemført den 23. juni i år. Det viser en opinionsmåling, foretaget af Norstat for Altinget. Det er uden at spørgsmålet om en dansk folkeafstemning  er blevet rejst af folketingspartier i den offentlige debat, hvor det kun er taget op af Folkebevægelsen mod EU.

folkeafstemning_finanspagt-underskriftaflevering1Spørgsmålet i opinionsmålingen lød sådan:
“Storbritannien skal senest i 2017 til folkeafstemning om, hvorvidt de fortsat skal være medlem af EU. Skal Danmark have en lignende folkeafstemning?”

Det gav et resultat på 38 pct., der gerne vil have en afstemning, mens 47 pct. ikke ønsker det. 15 pct. ved ikke.

Spørgsmålet om en folkeafstemning om dansk medlemskab  har ikke været rejst af et eneste af folketingets partier og har ikke fået en synlig placering i den offentlige debat.  Det har kun været fremført af Folkebevægelsen mod EU.

Ikke mindst derfor ser der ud til at være meget stort antal tilhængere af en folkeafstemning, som ikke er repræsenteret i denne sammenhæng i det danske folketing. .

Af folketingspartierne er det kun Enhedslisten, der har en dansk udtræden af EU på sit officielle program. Men partiet har ikke aktivt fulgt det op med kampagner for dansk udtræden eller krav om folkeafstemning.

Løkke-regeringen og støttepartiet Dansk Folkeparti er allerede aktive i David Camerons kampagne for at UK skal forblive som medlem af EU. Det støttes også af de øvrige danske EU-glade partier.

Enhedslisten har ikke tilkendegivet, om partiet vil støtte Camerons aftale eller en stemme for britisk udtræden. Søren Søndergaard har derimod krævet en dansk parallelaftale  i forbindelse med Camerons aftale.

Danmark har holdt adskillige folkeafstemninger i forbindelse med EU og dets udvikling hen imod stadig mere Union. De har klart afvist mere EU, og derfor har tilhængerpartierne flere gange forsøgt at omstøde de danske undtagelser, men uden held.

Når danskerne ikke stemmer, som de herskende vil have det, får de lov til at stemme om igen. Men EU-partierne  ønsker på ingen måde en ny afstemning om medlemsskabet. Det blev der stemt om én gang for alle i 1972.

Dengang var valgretsalderen 20 år, Med andre ord er det kun 63-64 årige og ældre danskere, der har taget stilling til medlemsskabet. Dengang var EU ikke en politisk, økonomisk og militær union som det er i dag. Og danskerne blev højtideligt lovet at den aldrig ville blive det, men forblive et økonomisk frihandelsområde.

Denne grundlæggende løgn har gennemsyret dansk politik siden. Det er én af grundene til at rigtig mange danskere nu ønsker en ny afstemning om medlemsskabet.

Modstanden mod EU er ikke blevet mindre, siden Danmark blev medlem, men er vokset med erfaringerne.

Se undersøgelsen hos Altinget
To ud af fem danskere vil stemme om EU-medlemskab

Se også

Britisk afstemning i 2016: Danskerne bør også have en folkeafstemning om EU-medlemskab
KPnet 26. juli 2015

På vej mod ’Brexit’? Den britiske EU-modstand står stærkt
KPnet 6. februar 2016

KPnet 14. februar 2016