Arbejderpartiet EMEP om valget i Tyrkiet 1. november: Lad os beslutsomt og udholdende fortsætte kampen!

Udtalelse fra EMEPs formand Selma Gürkan 2. november 2015

emepbolge1.jpg

Resultaterne fra valget den 1. november viser, at AKP og Erdogan blev dets vindere. Disse påtvang landet valget under helt usædvanlige omstændigheder efter deres nederlag den 7. juli.

Bag denne ‘succes’ ligger et bedrag mod befolkningen, skabt gennem uro og frygt som følge af en politik for krig og kaos under betingelser, hvor alle demokratiske rettigheder er trampet under fode, og hvor oppositonspartierne ikke engang kunne afholde massemanifestationer.

Det scenario, vi står overfor, er følgen af den politiske atmosfære skabt af krigspolitikken og planen for kaos, der på den ene side sigter på at eliminere betingelserne for HDPs og alle andre arbejder- og demokratiske kræfters politiske virksomhed, og på den anden side at trække nationalistiske stemmer fra MHP til AKP i kraft af krigsprovokationer. (Note 1)

Erdogan og AKP har ført arbejderklassen og de arbejdende bag lyset med en propaganda om nødvendigheden af en ‘et-parti-regering’ for at undgå det, der er værre. De har ikkeløst nogen agf de økonomiske, sociale eller politiske problemer, men har forstærket problemerne og sat dem i hårdknude.

Derfor er den vigtigste konklusion, der må drages af valget 1. november, nødvendigheden af, at arbejderklassen og folket rykker sammen som en stærkere kæmpendeenhed – ved at forny deres kampplatforme – baseret på de voksende problmer og skærpede konflikter i den periode, vi går ind i.

Betydningen af kampen for politiske rettigheder og friheder er vokset i takt med etableringen af Erdogans reelt diktatoriske regime. Overtagelse af massemedier, lukning af websites, fjernelsenaf valgte borgmestre i Kurdistan, undertrykkelse af arbejder- og demokratiske kræfter, arrestationer og domfældelser – alt dette er blevet rutine under det faktiske diktatoriske regime.

Den antidemokratiske spærregrænse på 10 % er stadig gældende på trods af løftet om dens afskaffelse. Landet styres stadig efter en forfatning, som er suppleret med de nødvendige tiltag for alene at sikre status quo for AKP, så det kan forblive ved magten. Alle disse angreb øger nødvendigheden af, at arbejderne og folket forener sig i deres kamp for demokrati.

Til trods for at AKP og Kapitalen spreder en forventning om ‘stabilitet’ peger alt på, at arbejdernes og de arbejdedendes sociale og økonomiske forhold vil blive forværret. Øget arbejdsløshed, stigende inflation, øgede, skrumpende produktion og langsommere vækstrate er klare tegn på økonomisk krise.

Det står klart, at Kapitalen vil benytte disse tegn til at begrunde deres angreb på arbejderme og de arbejdende. Dette gør skabelsen af en bredt funderet kamplinje, som omfatter fagforeninger, alle andre arbejderorganisationer og de bredere masser af arbejdende uden for fagforeningerne, til en absolut nødvendighed.

Udbredelsen af krigspolitikken til også at omfatte blokade af byer og opkomsten af grupper i samfundet efter ødelæggelserne, som krigen har påført det økonomiske og sociale liv – i særdeleshed kapitalister og små forretningsdrivende – førte til AKPs tilbagevenden til magten med absolut flertal.

Dette valg, som afholdtes under krigsbetingelser, blev mange stemmer ikke afgivet som følge af undertrykkelse og forhindringer, og sammen med en tendens til at stemme på AKP i håb om at det vil afslutte krigen, førte til et fald i HDP’s stemmeandel.

Dette ændrer imidlertid ikke på den kendsgerning, at størstedelen af offentligheden stadig er samlet omkrig HDP og den kurdiske politiske bevægelse, og at et demokratisk og fredeligt ønske om en løsning fastholdes, der imødekommer nationale krav om fuld ligestilling,

De fortsatte militæreoperationer – på trods af (det kurdiske) KCK’s beslutning om at afholde sig fra ‘aktivitet’ (Note 2) – afslører Erdogans og AKPs stædige insisteren på krig, som forbindes med offensiven mod Rojava. Dette forværres af at åbne flybaser – især Incirlik – for den amerikanske imperialismes brug, og ved at gøre IS (Islamisk Stat), som længe er blevet støttet i Syrien, til et internt tyrkisk problem.

Konklusionen er, at Erdogan og AKP igen er kommet til magten ved at skærpe alle økonomiske, sociale og politiske problemer. Dette gør det uomgængeligt for arbejdernes og de folkelige kræfter – alle arbejder-, freds- og demokratiske kræfter i landet – at forny deres kampplatforme for at skabe en stærkere demokratisk front og føre kampen fremad.

Det betyder at vælge vejen til forandring af det scenario, som udspringer af valget den 1. november, og sikre en afslutning af det diktatoriske regime, og skabelsen af et demokratisk land, hvor folk kan leve menneskeligt. Det betyder at forstærke kampen med beslutsomhed og udholdenhed.

Selma Gürkan
Formand

Arbejderpartiet EMEP, Tyrkiet

http://www.emep.org/ (English)

Noter

1) HDP – Folkets Demokratiske Parti – er det prokurdiske venstrefløjsparti, som samler en række progressive kræfter og organisationer, indbefattet Arbejderpartiet EMEP. Det gennembrød for første gang den tyrkiske spærregrænse ved valget i juli, hvor Erdogan og hans parti AKP mistede deres flertal og måtte udskyde deres planer om at gøre Tyrkiet til et autoritært et-parti-regime af religiøst tilsnit.

Ved omvalget gik HDP tilbage med godt to pct. til 10,7 pct. af stemmerne. Det højrenationalistiske MHP (Den nationale bevægelses parti) gik væsentligt tilbage til godt 12 pct. Det republikanske folkeparti CHP fik 25,4 pct. af stemmerne og Erdogans AKP 49.4 pvt. (Ikke endelige stemmetal)

2) Koma Civakên Kurdistan (KCK) – gruppen af lokalsamfund i Kurdistan – er knyttet til det kurdiske PKK og er hårdhændet forfulgt af Erdogan og APK.


Se også

Valg i Tyrkiet: Nye skarpe konfrontationer på vej
KPnet 2. november 2015

Tyrkiets Arbejderparti EMEP: Erdogan og krigsregeringen er ansvarlige for massakren i Ankara!
KPnet 12. oktober 2015

KPnet 4. november 2015



Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne