Sverige og Danmark: GMO i osteproduktionen

I Sverige har det med god grund vakt debat, at Arla vil tage en GMO-teknik i brug i deres osteproduktion. Men i Danmark er teknikken allerede i brug, ligesom stort set alle ikke-økologiske køer, svin og kyllinger fodres med genmodificeret soja.

For at få ost til at stivne skal man bruge løbe, et enzym der traditionelt set stammer fra kalvemaver. Imidlertid er det billigere at bruge en kunstig fremstillet løbe, produceret gennem genmodificering.

Sverige har haft en mere GMO-kritisk politik end Danmark og de har bl.a. haft en regel, vedtaget af deres brancheforening, der sikrede at køer ikke blev fodret med GMO-foder, og at den svenske mælk således blev holdt GMO-fri.

Denne politik blev forladt i 2014, hvor mælkeproducenterne blev stillet frit – de kunne herefter selv vælge at sige ja eller nej til GMO.

Arla var en af de producenter der pressede på for lempelsen af denne regel, men valgte alligevel at fortsætte GMO-frit på det svenske marked. Her betaler Arla de svenske mælkeproducenter, der leverer GMO-fri mælk 2,6 øre mere pr liter.

På hjemmemarkedet vurderede de, at GMO-fri mælk ville være ”godt for forretningen og deres varemærke i Sverige”. Noget helt andet var salget på verdensmarkedet. Her var der ingen ekstra fortjeneste i at holde mælken ren – deraf presset på de generelle svenske regler.

Arla holder altså stadig en del af deres køer GMO-fri i Sverige. Det gør de ikke i Danmark på det konventionelle område, og her er salget af økologisk mælk, da også langt højere end i Sverige.

Herhjemme er det gængse foder genmodificeret og de ‘Roundup Ready’ sojaplanter sprøjtes direkte og gentagne gange gennem vækstsæsonen med det yderst giftige sprøjtemiddel glyphosat, der er indholdsstoffet i Roundup. Kun økologisk og biodynamisk produktion holdes fri.

Danmark, GMO og kemiske processer

Her til lands ville en rundspørge i befolkningen med stor sandsynlighed føre til et stort NEJ TAK til genmodificerede fødevarer, men Danmarks lovgivning er ikke langt fremme når det kommer til begrænsninger for industri eller landbrug.

Efter de nye EU-regler om GMO, der i et vist omfang giver de enkelte EU-lande ret til at lovgive mod GMO, har regeringen udtalt, ‘at vi tager det fra sag til sag’ og forbyder altså ikke produktion af GMO. Der produceres i øjeblikket ikke genmodificerede planter i Danmark og den forsøgsdyrkning Monsanto tidligere har gennemført er sat i bero.

GMO er tilladt i dyrefoder uden at det skal angives på det færdige produkt (kød, mælk, ost osv) og fødevarer må indeholde ca 1 % genmodificerede indholdsstoffer uden at det angives på emballagen.

Den eneste direkte begrænsning er kravet om mærkning på indhold af genmodificerede ingredienser over 1 %. En vigtig regel, som især de amerikanske firmaer meget gerne ser fjernet og håber på at få fjernet gennem handelsaftalen TTIP.

Alle officielle skrivelser i Danmark om emnet er GMO-positive i deres holdning og udgangspunkt.

Men i kemiske processer er GMO allerede flittigt anvendt i vores produktion, et fænomen man ikke normalt er opmærksom på. Produktionen af osteløbe er bare ét eksempel.

Hvis man holder det op imod, at danske firmaer er med langt fremme indenfor enzymudvikling, medicinproduktion mm kan vi sikkert forvente at genmodificering vil blive anvendt i endnu større stil i fremtiden.

Den følgende liste er bare et udsnit af et idékatalog til udvidet anvendelse af genmodificerede processer fra en temadag afholdt af Landbrug og Fødevarer:

Vaskepulver, fødevarer (brød, ost vin og øl), fødevareingredienser, bioethanolprocesser, pharma-industri, dyrefoder, tandpasta, biosensorer: blodglukose mm.

Dette fænomen giver vel også en forklaring på, hvorfor DuPont/Pioneer, der er et af de førende firmaer indenfor landbrugsprodukter og GMO, i 2011 købte det danske Danisco for omkring 40 milliarder kr. – et firma hvis speciale ligger indenfor arbejdet med netop enzymprocesser.

Læs også

Advarsel fra genforsker: GMO er giftigt – og livsfarligt
Netavisen 5. februar 2015

Firmaet DuPont: Den sorte tråd fra nazisme til GMO
Netavisen 19. februar 2014

Netavisen 4. marts 2015


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne