Med McKinsey på arbejde: Kontrol og overvågning af ansatte i staten

Regeringens og konsulentfirmaet Mc Kinseys ny ledelsesmodel for de statsansatte bygger på kontrol, resultatløn og manlende tillid og lægger op til udliciteringer. Ikke mindst lærerne skal holdes på plads under gennemførelsen af den nye folkeskolereform. Målinger og kontrol gennemsyrer de offentlige arbejdspladser – trods regeringens løfter om det modsatte.

Systemet med kontrol har længe været gældende i kommunerne, hvor hjemmehjælperen har skullet registrere sine mindste bevægelser og man har længe indenfor andre områder arbejdet efter bestille-udføre modellen, hvor der er lagt et ekstra led ind i arbejdet. Alt hvad de ansatte gør skal være pindet ud, beskrevet og derefter bestilt. Et system der gør klar til det næste skridt – udliciteringen, som da også er gennemført i vidt omfang på en række kommunale områder.

Følgerne er et et fordyrende og unødvendigt ekstra led. Systemet betyder desuden at selvstændigt initiativ bliver taget fra den der udfører arbejdsopgaverne og en række formålstjenlige handlinger udelukkes.

Der kan fortælles mange ubehagelige eksempler fra hjemmeplejen, hvor de ansatte trænes og hærdes i ikke at vise menneskelighed – man kan f.eks. ikke sidde 5 minutter hos en døende fordi det ikke står på skemaet.

Det var netop en af de ting den nuværende regering gik til valg på. Der skulle gøres op med kontroltyranniet, der tager arbejdsglæden ud af dagligdagen, bruger en masse unødig tid og stresser de mennesker, der i forvejen har for lidt tid til at udføre deres arbejde.

Som på så mange områder sker der det modsatte i virkelighedens verden, hvor regeringen lader ren nyliberalisme herske.

Indenfor politiet er registreringssystemet tilsyneladende allerede indført. En politimand udtaler til dagens.dk:

”Jeg er blevet pålagt af min arbejdsgiver, at jeg skal registrere i et system (altså på en computer i et tidsskema), hvor mange minutter jeg bruger på at spise, på toiletbesøg, på private telefonopkald, evt. på fejring af en kollegas fødselsdag/ barn/bryllup etc. hvor vi fx. får et stykke kage eller en kop kaffe og siger tillykke, mens jeg er på arbejde”.

En ting er sikkert. Dette ledelsessystem bygger på 100 % mistillid og på arbejdsbeskrivelser der gør en ansats ydelser privatiseringsbare.

Bjarne Corydon udtaler, at modsætningen mellem kontrol og tillid er forældet. Mc Kinseys system vil blot betyde en effektivisering og at skatteyderne får mere for pengene.

Statens ledelse privatiseres

Regeringen privatiserer statens arbejde mere og mere – også når det gælder selve statens ledelse og lader konsulentfirmaer som Mc Kinsey overtage opgaver.

Konsulentfirmaer har været inde over både folkeskolereformen og erhvervsskolereformen.

På skoleområdet skulle Mc Kinsey udarbejde »en samlet implementeringsplan« og »en detaljeret oversigt over alle nødvendige leverancer for at nå de opstillede mål med reformer og nye arbejdstidsregler…Yderligere skal der udvikles »centrale nøgletal og måleindikatorer« (Politiken 25. februar 2014).

Produktivitetskomissionen kom i april 2014 med sine anbefalinger til fremtidens nyliberale samfund og McKinseys kontrolsystem falder godt i tråd med anbefalingerne her, der bl.a. lød:

Skab bedre sammenhæng mellem medarbejdernes kompetencer, præstationer og løn” og ”Skab konkurrence om alle offentlige opgaver, der egner sig til det…Gør det attraktivt at byde på offentlige opgaver.”

Også en plan for hvordan kernevelfærden vil kunne udliciteres er lagt ud til private konsulenter. Det gælder områder som ældreomsorg, børnehaver, vuggestuer og hjælpen til udsatte unge og voksne samt handikappede

Det er et led i regeringens ‘effektiviseringsplan’, hvor velfærdsområdet skal høvles nedad med 12 milliarder kr frem mod 2020.

I første omgang gik også denne opgave til Mc Kinsey, men efter kritik blev der lavet en ny udbudsrunde hvor firmaet Rambøll og Quartz+Co endte med at få den.

Mc Kinsey er nu tilbage som regeringens konsulent og har sammen med Moderniseringsstyrelsen udarbejdet den nye model for ”god arbejdersgiveradfærd”.
Pres mod de ansatte og forberedelse til udlicitering

Formuleringen ”god arbejdersgiveradfærd” kunne tyde på, at modellen skulle være rettet mod statens ledere. Det er ikke tilfældet; det drejer sig om kontrol af de menige ansatte, om registrering af deres udførsel af arbejdet, detaljer om tidsforbrug og aflønning efter opmålte resultater.

Der er 185.000 statsansatte der kommer ind under det nye system.

Corydon lægger røgslør over indholdet ved at snakke om, at det er statens ledere der skal blive dygtigere.

”Sandheden er, at her får du en model til, hvordan statens arbejdsgivere og ledere bliver dygtigere. Det er en ret moderne og systematisk måde at overskride den forældede modsætning mellem kontrol og tillid, og jeg ved ikke hvad” (Information 6. januar)

Bjarne Corydon afviser fuldstændigt at den nye ledelsesstil har nogen som helst forbindelse til en fremtidig udlicitering. Trods det at udlicitering af kernevelfærden er en del af både EU’s og regeringens målsætning og ligger i anbefalingerne fra Produktivitetskomissionen

Et at kontrolsystemets mål er gennemtvingelsen af folkeskolereformens principper, hvor både lærere og skoleledere skal holdes i kort snor og afkræves målbare resultater.

Fokus skal rettes endnu mere mod at teste og måle, hvor ikke alene eleverne testes, men også lærernes arbejde. Som de var med i selve indførelsen af reformen skal Mc Kinsey nu stå for en efterfølgende kontrol af både lærere og skoleledere. Ikke målbare resultater af de statsansattes bliver uinteressante.

I følge FTF-formand Bente Sorgenfrey bruger alene FTF’s medlemmer allerede 60 millioner arbejdstimer årligt på registrering og målinger.

Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening afviser det nye system.

”Det virker som et levn fra fortiden, som tidligere med al tydelighed har vist, at det ikke er måden at skabe engagerede og effektive medarbejdere på. Det er uforståeligt, at man sidder i Finansministeriet i 2015 og brygger på sådan nogle tanker. Vi har prøvet det, og det er ikke svaret på udfordringerne i den offentlige sektor. Svaret er tværtimod at vise medarbejderne tillid. Det gør man ikke gennem styring og kontrol” (BT 7. januar).

Moderniseringsstyrelsen og Mc Kinseys nye model er trådt i kraft fra årsskiftet uden forudgående debat.

”Det er jo os der er arbejdsgiverne” udtaler Bjarne Corydon. Regeringen har for længst droppet klassesamarbejdets metode med høring af organisationerne osv. og fører benhård arbejdsgiverpolitik

Der er ingen tillid til de ansattes evner, viden eller vilje.


Mere end 80.000 mennesker protesterede 2013 udenfor Christiansborg mod regeringens og KL’s lockout af lærerne


Se også

Produktivitetskommissionens nyliberale evangelium
Netavisen 1. april 2014

Kæmpedemonstration: 80.000+ ved Christiansborg
Netavisen 11. april 2013

Netavisen 7. januar 2015