Tillidsmand Paw Nielsen om privatisering af brevposten: Vi kan forvente dyrere og dårligere service



PostNord meddelte tidligere på året at de ville forlade brevmarkedet når året er omme. I samme forbindelse varslede de fyringer af omkring 1500 postarbejdere over hele landet. 
I den anledning har KPnet talt med Paw Nielsen, postarbejder og tillidsrepræsentant for lidt over 200 postarbejderne i Odense og fællestillidsmand for postarbejderne i region Syddanmark. Han gør klart, at den forringede service som vi kan forvente er en logisk konsekvens af den postlov der trådte i kraft 1. januar 2024. Politikerne har taget en bevidst beslutning om at lade markedskræfterne overtage brevudbringningen. Med store konsekvenser for danske borgere, for de fyrede postarbejdere og for dem, der nu kommer til at bringe posten ud under discount arbejdsforhold i DAO eller andre private virksomheder.

Paw fortæller, at antallet af postansatte er gået drastisk ned fra at være over 30.000 i 1994, hvor han selv startede som omdeler til 1. januar 2025 at være lidt over 3.000. Fyringsrunden foregår her i maj måned. De fyrede postarbejdere har fået den bedste opsigelsespakke Paw har oplevet i hans tid, hvor de fyrede får længere løndækning end overenskomsten giver krav på og desuden mulighed for kurser og sparring til at komme videre.

Tager vi de kritiske briller på kan man samtidig godt få den tanke, at dette gode resultat, som er opnået på baggrund af postarbejdernes krav og reaktion på fyringerne, samtidig ligger godt i tråd med den tavshedskappe der er blevet lagt nedover hele sagen fra medier og politikeres side. Nedlukningen og fyringerne har aldrig været ”en nødvendig konsekvens af udviklingen”, men en politisk beslutning, hvis konsekvenser helst skal usynliggøres hurtigst muligt og derfor ikke skal vække for megen harme blandt folk.

Interview med Paw Nielsen

Kpnet: Hvad er baggrunden for de fyringer der sker nu

?

– Vi er her i dag på grund af de valg politikerne har truffet. Igennem 30 år har politikerne haft den tanke, at alt hvad der er statsligt skal privatiseres. Især har det været de borgerlige partier med Venstre i spidsens mærkesag. Socialdemokratiet hardog også stemt for den nye postlov, men jeg tror at det var blevet meget værre hvis ikke de havde været ind over. Selvom der nok er en EU-dagsorden om at alt skal være privat ejet, har du stadig en statslig brevsektor i Sverige, Norge, Tyskland, England osv. Det eneste sted du nu ikke har det er i Danmark, lige om lidt. Danmark er det første sted hvor du lukker og slukker den del helt – fordi flertallet af politikere mener markedskræfterne sagtens selv kan løse det.

– Under coronaen var vi kritisk infrastruktur, hvor vi skulle passe vores arbejde og sørge for at levere brevene og pakkerne til folk. Nu er vi så åbenbart ikke kritisk infrastruktur. Vi har f.eks. udfordringen med kommende valg. Vil valgkortet blive digitaliseret? Posten omdeler det i uge 46 til kommunal-/regionsvalget, men hvem skal gøre det fra næste år af? Kan man være sikker på at DAO vil og kan magte den opgave?

– Med den nye postlov, hvor man før havde en befordringspligt hvor man skulle omdele ensartet i hele landet og det var tilsamme priser, så er det nu sådan, at man kan sige man ikke har lyst til at dele post ud i det her lille område fordi det ikke er rentabelt, det tjener vi ikke penge på.
 Hvis ikke nogen byder sig til, kan politikerne udpege en virksomhed til at gøre det – imod en betaling.

– Og bliver det billigere end dengang man gav et beløb til Postnord for at posten var sikret ensartet i hele landet. Jeg tvivler! Jeg tror det bliver dyrere, samt der også vil være en dårligere service, det ser vi jo allerede. Nu lige om lidt hvor DAO er de eneste på markedet så kan de jo godt sige: Vi vil kun tage storbyerne, medmindre vi får nogle penge for at tage de mindre byer også. Så er spørgsmålet, hvad kommer det til at koste?

– For det første bliver det en dårligere service for borgerne og ifht at Danmark stadig skal være et sammenhængende land med samme service og pris i hele landet, kan jeg godt være bekymret for om det fortsat vil være tilfældet fra 1.1.26. Dethar været i udbud tidligere hvem der skulle have befordringspligten. Der har bla DAO tidligere jo også budt på det, men Posten har haft det indtil 1. januar ’24, hvor man satte den nye postlov i gang. Som så gør at Posten har valgt at sige: Vi forlader det nu, da det er ikke en rentabel virksomhed.

– Så når der er én udbyder fra 1. januar, hvad bliver prisen så? Kan man risikere at det bliver som f.eks. i Sverige, at man skal have postkassen ud til nærmeste store vej, eller samlet i store postkasseanlæg, som man kender det i sommerhusområderne?

– Der er mange scenarier. Vil politikerne betale det DAO forlanger for ensartet uddeling. Bliver prisen sat op med én udbyder på markedet? Det kunne jeg frygte. 
Den kan gå alle veje. Men det bliver i al fald ikke billigere og bedre service for den almindelige dansker og vi skal jo huske på at der stadig er over 250.000 danskere som ikke er digitale og dermed afhængig af fysisk post.

Kpnet: Hvor bevidst er folk om det der har ført frem til situationen?

– Os der er ansat i Posten, vi har jo set det her komme i mange år. Det der irriterer os mest er jo bare, at der ikke er nogen politikere der har villet være lydhøre. De har jo haft en helt anden dagsorden. Og så har du befolkningen, som heller ikke er blevet oplyst, for hvem er medejer af DAO? Det er jo nogle af de store aviser der medejer af DAO. DAO står for Dansk Avisomdeling. De har jo ikke haft en interesse i at fortælle det her. Så prøvede 3F at få det frem på DR og TV2 hvad postloven ville have af konsekvenser for den almindelige dansker, men det blev også meget hurtigt lukket ned. Plus at man kan sige, at da Fagbladet i efteråret satte spot på hvordan en hel del af østeuropæerne blev behandlet af DAO var der kun en kort notits i DR, og eftersom en del af aviserne er medejere, hvorfor skulle de så udstille de dårlige arbejdsvilkår der er i deres egen geschæft.

– Nu står du så i en situation hvor flere og flere får øjnene op for at det her betyder dårligere vilkår for bla vores ældre medborgere eller mulighederne for at sende et brev. Der er også en del udfordringer for dem der arbejder for DAO, for hvis det er ansatte som ikke kan læse dansk så godt kan de have store udfordringer ved at se forskel feks på Bøgevej, Bøgeparken Bøgehaven (det har jeg selv oplevet flere gange)– igen kan jeg undre mig over at man siger vi er så oplyst et samfund. For det er jo kun ud fra hvad pressen eller politikerne synes vi skal oplyses om.

– For nogen har det været en overraskelse hvordan tingene hænger sammen, nu hvor Posten forlader brevmarkedet og hvad alternativet er.

– Før den nye postlov var det jo et krav i forhold til befordringspligten at man ydede samme service og til samme pris i hele landet. Det er spørgsmålet om det fortsætter, eller om man vil se, at de siger at skal du sende et brev til småøerne eller til landsbyerne, så koster det mere end til storbyerne, hvor det er noget nemmere at omdele breve. Og så får du jo skævvredet et land og det vil være trist. I min verden burde der være samme pris og service uanset hvor i landet brevet skulle sendes.

– Selvfølgelig er der sket forringelser i Posten i de år jeg har været ansat, men jeg vil stadigvæk sige at sammenlignet med DAO og GLS er det klart bedre vilkår. Vi får vores en ordentlig løn, pension osv, feks overarbejde ud over 37 timer, vi er lønmodtagere, ikke selvstændige vognmænd. Det bliver ligesom i Wolt Hvor det er lidt ligesom at du er din egen lykkes smed. Er du lidt hurtigere giver det en højere timeløn.

KPnet: Hvordan er reaktionerne blandt postarbejderne, og hvad har der været af protester?

– Nogle er chokerede, nogen så det godt komme. Selvom man godt vidste det, er det jo et chok at blive opsagt. Mange har været her i 10-15 år eller mere.

– Igennem de senere år har vi på årsmøder og fra tillidsfolk lavet udtalelser om konsekvenserne – til både pressen og politikerne og vores forretningsfører har forsøgt igen og igen at få taletid overfor politikerne. Det har ikke så meget væretledelsen i Postnord der er problemet, men politikerne og deres dagsorden om at privatisere brevmarkedet. 
En del af politikerne er blevet overraskede over hvilken negativ effekt den nye postlov og den fuldstændige liberalisering fra januar ’24 har haft, men du får dem ikke jo til at gå ud offentligt og sige det.

– Politikerne ligger som de har redt og desværre er det lykkedes at formå at skjule de reelle konsekvenser for borgerne indtil det var for sent.

 Nu er skaden sket, og tingene bliver ikke rullet tilbage og rettet op. De borgerlige med Venstre i spidsen har haft dagsordenen i de sidste tre årtier om at privatisere postområdet, S har som sagt også lagt stemmer til den nye lov. Så kan man tænke over om hvor meget værre det var blevet, hvis de ikke havde været der.
 Det kan godt være de siger en masse rigtigt i medierne, de såkaldt røde partier, men når det kommer til stykket ender de jo for det meste at stemme for det samme som Socialdemokratiet eller forlade lokalet og overlade det hele til den blå side og dermed ”sælge” borgerne og sammenhængskraften i landet. Det kan man jo se i forhold til denne her postlov.

Læs også
Ny postlov fra 1. januar: Fuld privatisering af posten