Privat kapital trænger ind i folkeskolerne

Folkeskolerne er økonomisk udsultet, som alle andre institutioner, der skal udgøre den fælles sikring af befolkningens levevilkår. Privatiseringen er åbenlys i form af de mange privatskoler, men også i Folkeskolen trænger penge ind fra monopoler gennem fonde finansieret af firmaer som Mærsk, Velux, Lego og Novo. Hvad er det udtryk for og hvad betyder det for skolen?

Tilskud fra fonde er ujævnt fordelt over landets kommuner. En kommune som Århus har modtaget 35 millioner, Morsø har fået 18 millioner, mens nogle kommuner ingen har modtaget. Med 16 millioner fra Lego Fonden er Billund det sted i landet, hvor der er tikket tredjeflest fondskroner ind i de tre år. Her har lokalpolitikerne døbt kommunen ‘børnenes hovedstad’. Kilde Folkeskolen
Dette er store beløb set i forhold til antal børn og kommunens skolebudget.

De ting fondene går ind og finansierer er dels de truede områder, der mange steder er skåret helt væk i diverse spareforlig, som f.eks. penge til lejrskole, men det står klart, at pengene også går til at dække det mest basale, som undervisningslokaler og bøger.

Skal børnenes undervisning være direkte afhængig af landets monopoler og deres ’godgørenhed’? Nej, selvfølgelig skal den ikke det! For det første er den helt vilkårlig og ustabil, ingen skole kan vide sig sikker på om den også kommer næste år, og ikke mindst følger der med  pengene afhængighed og politisk pres.

Den økonomiske afhængighed er allerede stor. Både for skoler og andre områder. KL modtog selv i september, hvad foreningen kalder for en historisk stor donation på 100 millioner kroner fra Lego Fonden til at få mere leg ind i dagtilbuddene i 16 kommuner.

Bladet Folkeskolen skriver:

– KL har tidligere meget klart meldt ud, at fondene bliver en uundværlig hjælp, hvis kommunerne skal kunne udvikle folkeskolerne. Især hvis skolernes fysiske rammer skal følge med tiden.

På Folkemødet i 2024 lød det fra daværende formand børne- og undervisningsudvalget Thomas Gyldal Petersen, at hvis ikke kommunerne og skolerne samarbejder med landets fonde, så taber vi ”hele velfærdssamfundet på gulvet”.

Finansiering fra de private fonde og monopolerne bag er både udtryk for den kæmpe underfinansiering og nedprioritering af arbejderklassens børn fra statens og politikernes side, men også en udvikling, hvor kapitalinteresser lægger deres klamme hånd på undervisningen og sikrer de dele af uddannelsen der matcher deres interesser i uddannelsen af den kommende arbejdskraft.