EU-parlamentet jubler over 0,1 pct. Ikke engang halvdelen af EU-borgerne stemte og kun omkring en trediedel på EU-glade partier


Valgdeltagelsen ved EU-parlamentsvalget ligger på et godt stykke under halvdelen af de stemmeberettigede vælgere.  Det  fravælges af næsten 6 ud af 10. Og en del stemmer blankt eller ugyldigt. Kun 43,11 pct. stemte – ifølge EU’s egne tal.

Det er præcis 0,11 pct. mere end ved valget i 2009, hvor ifølge samme kilde 43 pct. stemte. Valgdeltagelsen er gået kraftigt tilbage siden det første valg i 1979, hvor 62 pct. af de daværende medlemslandes vælgere stemte.

Alligevel har EU-parlamentets talsmand spanieren Jaume Duch Guillot valgt at juble og konstatere en historisk vending:
– Den mangeårige tendens med faldende vælgerdeltagelse er vendt, erklærer han.

Det er i sig selv latterligt at betegne 0,1 pct. som udtryk for større opslutning om EU-parlamentet og tolke det som en ny tendens.

Valgresultatet viser noget andet.

Det viste en stærk vækst i stemmer til partier og lister, der vil ud af EU, eller er stærkt kritiske. Hvor mange flere briter kan siges at støtte EU-parlamentet og EU, når f.eks. mere end mere end en fjerdedel af de britiske stemmer gik til det  højreorienterede  UKIP, der vil have UK helt ud ?

Væksten af EU-modstander-, EU-kritiske og EU-skeptiske stemmer – både til højreorienterede, venstreorienterede og ‘tværpolitiske’ lister – viser både, at EU-borgerne protesterer både mod EU’s udvikling med stadig mere union frem mod Europa Forende Stater og mod den asociale nedkæringspolitik, som er gennemført i alle EU-landene.

Ikke bare højreorienterede partier som Dansk Folkeparti, UKIP og det franske Front National kunne notere store fremgange. Også venstreorienterede stærkt EU-kritiske partier og bevægelser som det græske Syriza med Alexis Tsipras (26,6 pct.) eller det spanske Podemos (‘Vi kan’) havde kanonvalg. Det nystiftede Podemos fik som Folkebevægelen mod EU ca. 8 pct af stemmerne og 5 parlamentspladser. Det er en udløber af Indignados-bevægelsen.

EU-parlamentstalsmandens valgfup stopper ikke med en fordrejet tolkning af valgtallene. Han undlader helt at fortælle, at fremgangen i stemmetal på 0,1 pct. (hvis den holder ved fintællingen) mere end  forklares ved, at valget i en række lande var koblet sammen med andre afstemninger. F.eks. en folkeafstemning i Danmark eller kommunalvalg i Tyskland.

I Tyskland afholdtes samtidig  kommunalvalg og lokalvalg i Baden-Württemberg, Brandenburg, Mecklenburg-Vorpommern, Nordrhein-Westfalen, Rheinland-Pfalz, Saarland, Sachsen, Sachsen-Anhalt, Thüringen, og  i Hamborg. Det gav en ekstra valgdeltagelse i forhold til 2009 på 4,8 pct – mere end rigeligt til at forklare den samlede ’fremgang’ i EU.

I Danmark faldt valgdeltagelsen på trods af den sammenkoblede folkeafsteming med 3,2 pct. i forhold til 2009 – til 56,3 pct.

Mindre end en tredjedel af EU-borgerne stemte i 2014 på EU-positive partier og vil kunne tages til indtægt for at støtte ’det europæiske projekt’

Sådan ser opgørelsen over stemmedeltagelsen ved EU-parlamentsvalgene ud:

  • 1979: 62 pct.
  • 1984: 59 pct.
  • 1989: 58,4 pct.
  • 1994: 56,67 pct6.
  • 1999: 49,5 pct.
  • 2004: 45,4 pct.
  • 2009: 43 pct.
  • 2014: 43.11 pct.

  • Netavisen 27. maj 2013


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne